Apulien – Adriaterhavets strande og kongeligt vejr

Gallipoli i Apulien

Apulien er hælen og sporen i den italienske støvle, en gylden slette med frugthaver, kornmarker og vinranker så langt øjet rækker og den blå stråleglans fra Adriaterhavet i horisonten. Selvom Apulien ikke er helt så naturskøn som andre regioner i Italien, er den med sin bølgende, grønne flade ud mod de hvide strande og forårssolen, der får vandet til at risle i bækkene, et lille paradis.

Bynavne som Greci, Monopoli og Gallipoli viser, at Apulien i oldtiden husede de rigeste græske kolonier i Italien. Overalt flyder de arkæologiske seværdigheder – ikke bare efter grækerne, men også fra talløse andre folkeslag, som gennem tiden har invaderet området. Vilde arabiske sørøvere var i århundreder en plage for kystbyerne, indtil normannerne erobrede Apulien og opførte vældige borge og pragtfulde katedraler. Den normanniske konge Frederik II, som også var tysk-romersk kejser og et af de mest intelligente mennesker, der har siddet på en trone, byggede et hav af fæstninger i Apulien – herunder den sagnomspundne Castel del Monte.

Se vejret i Apulien lige nu >

Garganohalvøen og den nordlige Adriaterhavskyst

Vieste på Garganohalvøen

Adriaterhavskysten er ren romantik, med kridhvide, solblegede kalkstenshuse, havne og fiskerbyer med hver deres lille lido, domkirke og middelalderborg, et gademylder som i en arabisk bazar, og fremfor alt det blændende lys mod Adriaterhavets gråblå baggrund.

Helt i nord finder vi den smukke Garganohalvø, der er en af Italiens bedste hemmeligheder. Her ligger resterne af Foresta Umbra, den urskov, der engang dækkede hele Apulien, med mægtige egetræer og en dyster stilhed, hvor Frederik 2. gik på falkejagt. Langs Adriaterhavskysten er badebyer med hvide sandstrande strøet ud som perler på en snor – Foce di Varano, kedelige Rodi Garganico og lille, maleriske Peschici. På en pynt mod øst ligger det ikke endnu helt spolerede Vieste med fine, børnevenlige strande og hyggelige trattoria'er, der byder på friskfangede fisk og skaldyr og Apuliens kraftige rødvine.

Strand ved Mattinata

Herfra fortsætter den kønne kystvej med udsigter, der næsten kan måle sig med Amalfikystens, mod Baia di Campi, Pugnochiuso og den hvide by Mattinata med bløde sandstrande og et væld af campingpladser. På et klippefremspring i 900 meters højde troner Monte Sant'Angelo, hvor ærkeenglen Michael viste sig tre gange. Dybt under byens domkirke kan man se det hellige sted.

Længere sydpå lokker den pæne badeby Barletta med den berømte Il Colosso, en fem meter høj bronzestatue, der formentlig forestiller en kejser fra 400-tallet. Derefter det kridhvide Trani, som med sine palmetræer og stenege og en halvcirkelformet havn med en yndig katedral helt nede på kajen er centrum for Apuliens vinhandel.

19 badedestinationer du vil elske – og som vil elske dig >

Tremiti-øerne

Tremiti-øerne

Når vejret er klart, kan man fra Garganohalvøen se de høje klippeøer Isole Tremiti. Tremiti-øerne er kendte for deres skarpe lys, og med beliggenheden midt i et havreservat fyldt med farvestrålende fisk og undersøiske grotter, er de helt ideelle til dykning og vandsport. Den største af øerne er San Domino, som vrimler med hoteller, restauranter og dykkercentre, hvor man kan leje udstyr og sejle ud med dykkerbåde. Se mere på f.eks. www.tremitidivingcenter.it (kun italiensk). Der afgår også turbåde med glasbund og til små, idylliske laguner med intime strande. San Domino har også en en sandstrand med lavt, børnevenligt vand, mens den mere rå naboø San Nicola gennem århundrederne har været anvendt som straffekoloni og forvisningssted.

Forvist for hor

På disse idylliske øer levede kejser Augustus' datter Julia de sidste 20 år af sit liv. Ligesom sin mor Scribonia var Julia blevet forvist for hor, først til de smukke Ponza-øer i Lazio og senere til Tremiti. Julia var berygtet for sine seksuelle udskejelser, og selv efter at Augustus havde tvunget sin adoptivsøn Tiberius til at gifte sig med hende, fortsatte hun sit vilde liv i Rom. I år 2 f. kr. havde Augustus fået nok og fik hende dømt for usædelighed og forvist, og da Tiberius i år 14 blev kejser, lod han Julia sulte ihjel på Tremiti. Det lå til familien, for Julias datter Agrippa arvede sin moders og mormoders natur og måtte efter et lystigt liv ligeledes ende sine dage i eksil.

Man sejler nemmest til Tremiti-øerne på dagture med flyvebådene fra Rodi Garganico, Peschici eller Vieste. De hurtigste ture tager ca. 50 minutter og koster omkring 25 euro for en returbillet.

Castel del Monte – Tysklands jernnæve

Castel del Monte

Sydøst for byen Canosa di Puglia på et grønt plateau med olivenlunde og kirsebærtræer byggede Frederik 2. omkring år 1240 sin enorme, mystiske og skumle fæstning Castel del Monte, "Udkigsposten over Apulien", en nærmest kubistisk, ottekantet borg med ottekantede borgtårne i lyserøde og flødegule kalksten med noble, gotiske vinduer.

Fanger vansmægtede i kældrene

Castel del Monte er ren herskervilje og brutalitet, Tysklands jernnæve midt i det smilende Apulien. I borgens 16 sale fordrev Frederik 2. tiden med ridderspil, fester og videnskabelige studier, mens høge svævede over tårnene, og fangerne vansmægtede i de iskolde fangekældre. Nede i dalen lyser de hvide trulli-huse, og her får man den duftende Castel del Monte-vin, hvis druer har vokset hele deres liv i det varme, solbagte landskab og smager renere og stærkere end vinene i Norditalien. I godt vejr kan man fra tårnene se helt til Adriaterhavet.

Slagmarken ved Cannæ

Få kilometer fra Barletta suser historien over Apulien. Midt på en uhyggelig slette hviler de 50.000 romerske legionærer, der i år 216 f. kr. blev massakreret af karthagerne under Hannibal i Slaget ved Cannæ under 2. Puniske Krig. Cannæ er det klassiske omringningsslag og det mest berømte i krigshistorien, som officerer gennem tiden har studeret på generalstabsskolerne – og som talrige feltherrer har forsøgt at efterligne. Smut en tur forbi og indsnus den udødelige atmosfære. Begynd i det lille Cannæ-museum på Strada Provinciale 142.

Alberobello og den besynderlige trullo-kultur

Trulli-huse

På sletten bag kysten ligger det indre Apulien med mandeltræer og olivenlunde bag stengærder og fornemme gitterporte til de store godser. Her står de såkaldte trulli, som er etværelses, hvidkalkede huse, der ligner noget fra en afrikansk oase. Ordet trullo kommer af det græske tula, som betyder lille tårn, og de fleste af husene er cirkelrunde med koniske, grå kuppeltage, fine buer om dørene, bittesmå vinduer og tagsten uden mørtel.

Den største samling af trulli-huse findes i 416 meters højde i den mest bizarre af alle byerne i Apulien, Alberobello, som er én samlet masse af blændende hvidt og gråsort. Når man slentrer rundt i de snævre gyder, er det som at være på en fremmed planet. De ældste af trulli-husene er formentlig fra 1500-tallet og en af de største turistattraktioner i Apulien – hvilket beboerne naturligvis slår plat på med salg af souvenirs og alskens juks.

Bari, Apuliens hovedstad

Bari

Midt på Adriaterhavskysten ligger Apuliens hovedstad Bari, hvorfra korsfarerne i sin tid udskibede sig undervejs til det hellige land. Med sin livlige gadehandel under palmer er Bari en ægte syditaliensk by med en ni km lang, elegant havnepromenade med hvide paladser, blomsterbede og smukke gadelygter. I den romantiske gamle bydel snor smalle stræder sig rundt om borgen, mens domkirkens mægtige romanske facade troner mellem middelalderhusene.

Baris gamle, farlige bydel

Fanget og skudt

Det var den franske konge i Napoli, Napoleon den Stores svoger Joakim Murat, der skabte det moderne forretningskvarter, som gjorde Bari til Apuliens største by. Alligevel gik det Murat ilde – efter Napoleons fald blev han afsat, og da han forsøgte at genvinde sit kongerige, blev han fanget og skudt.

Bl.a. på grund af nærheden til Albanien og det store antal illegale albanere er Bari i dag en af de mest berygtede byer i Italien. Om dagen kan man bevæge sig trygt, bortset fra i den gamle bydel, hvor røverier florerer. Efter mørkefald regnes det for yderst farligt at færdes udenfor, og selv i bil vover Baris egen befolkning sig ikke ud om natten og aldrig uden at være flere sammen.

Julemanden fra Bari

I domkirken Basilica di San Nicola smuldrer resterne af den hellige Nicolaus, som var biskop i Myra i Lilleasien, og som blev til vore dages julemand. Nicolaus havde en dag fra sit vindue set to uartige drenge, der var sejlet ud i et trug og kom i havsnød. Biskoppen frelste dem ved at gøre korsets tegn, så de kom levende i land og lærte fremover at være artige. Derfor blev Nicolaus børnenes helgen, og derfor ligner nissehuer de byzantinske biskoppers mitra. I år 807 erobrede araberne Myra, men 280 år senere lykkedes det 47 tapre sømænd og to præster fra Apulien at redde Nicolaus' lig og fragte det til Bari. Hvert år 7.-9. maj afholdes der store fester for den lykkelige redning.

Den sydlige Adriaterhavskyst

Snehvide Mola di Bari

Apuliens sydlige Adriaterhavskyst er fuld af små, ukendte vige, hvor familierne hver søndag kommer for at nyde vejret og bade ved strandene. Her ligger snehvide fiskerbyer som Mola di Bari, hvor man den sidste søndag i juli fejrer den årlige blækspruttefestival med lyserøde og sølvfarvede fisk og blæksprutter på torvet. Polignano a Mare lokker med spændende grotter under byen, og Monopoli med en lille strand med helt gennemsigtigt vand.

Ostuni

Lidt fra kysten finder man velholdte Ostuni med hvidkalkede huse, og på en lille halvø ligger Brindisi med en af de bedste naturlige havne i Apulien. Brindisi var i oldtiden endestationen på romernes Via Appia, hvilket stadig er markeret med en marmorsøjle.

Salentohalvøen – Italiens hæl

Salentohalvøen er den sydlige spids i Apulien og Støvlelandets hæl. Her mærker man for alvor klimaet og det utrolige vejr. Om sommeren kommer Sciroccoen, den tørre blæst fra Nordafrika, som gør folk vanvittige og svimle. På de dage er det kun firben, der rører sig, mens cikadernes ensformige sang lyder fra tobaksmarker, olivenlunde og vingårde. Salento er centrum for vinproduktionen i Apulien, og mellem vinmarkerne ligger barokbyer og små badedestinationer med snævre gader ned mod Adriaterhavet, mens kysten mod Det joniske Hav er fuld af laguner og olivenlunde med evig stilhed.

Se dog Amalfikystens skønhed >

Barokbyen Lecce

Santa Croce i Lecce

I Apulien omtaler man med afsindigt storhedsvanvid det rolige og forfinede Lecce med den spanske atmosfære som barokkens Firenze. Næsten hvert eneste hus i Lecce er forsynet med en mere eller mindre overlæsset barokfacade. Især domkirken, Basilica di S. Giovanni Battista al Rosario, og den pragtfulde Santa Croce i gullige kalksten, er seværdige.

På Lecces centrale piazza, midt blandt et mylder af barer og elegante butikker med eksklusiv shopping, er udgravet et romersk amfiteater. Lecce er også den mest intellektuelle by i Apulien med både universitet, kunstakademi, et Danteselskab og et stort museum med en fornem samling af græsker og romerske oldtidsminder.

Otranto – tyrken kommer!

På østsiden af Salento ligger Otranto, som er en af de smukkeste byer i Apulien med snoede stræder og uventede seværdigheder i det gamle centrum. Otrantos skumle gamle borg, der helt op til 1947 fungerede som fængsel, er kendt fra titlen på historiens første gyserroman, The Castle of Otranto, som den engelske forfatter Horace Walpole skrev i 1764.

Når vejret er klart, kan man fra borgen skimte Albanien helt ovre på den anden side af det 66 kilometer brede Otrantostræde, som danner indgangen til Adriaterhavet.

Slagtede løs af de kristne

I 1480 oplevede Otranto sit mareridt, il sacco, da en stor tyrkisk flåde i tre dage bombarderede byen, hvorefter tyrkerne gik i land og slagtede løs af de kristne indbyggere. Omkring 12.000 mennesker blev myrdet. Et gys gik gennem Europa, som frygtede en ny tyrkisk invasion, men heldigvis døde sultanen, Muhammed 2., og hans sønner fik travlt med at slås indbyrdes om magten. Lige siden har råbet i turchi! – tyrken kommer! – vakt rædsel i hele Apulien. Men mareridtet har også givet navn til Otrantos paradisiske strand Baia dei Turchi.

Det mest blå vand i Apulien

Santa Maria di Leuca

På Apuliens sydligste punkt ved Santa Maria di Leucas fornemme sommervillaer i purpurrødt og palmesmykkede strandpromenade mødes Adriaterhavet og Det joniske Hav. Men det mest blå vand i Apulien finder man ved den 2200 år gamle badeby Gallipoli (se øverste foto), hvis navn kommer af det græske Kallipolis, den skønne by. Og den gamle del af Gallipoli, som ligger på en ø i Det joniske Hav, er virkelig tidløst fortryllende, med et mylder af skæve gader rundt om den hyggelige havn, en fransk Anjou-fæstning og domkirken med en overdådig barokfacade. Nord og syd for Gallipoli ligger nogle af Apuliens bedste sandstrande, og her finder man en af de mest børnevenlige i hele Italien, Marina di Lizzano, med lavt, krystalklart vand.

Du skal også se Basilicata og stranden ved Maratea >

Turen går til Apulien

  • Italienske navn: Puglia
  • Beliggenhed: Syditalien
  • Hovedstad: Bari
  • Areal: 19.345 km²
  • Indbyggere: 4.100.000 i hele Apulien
  • Største byer/indbyggertal: Bari (325.000), Taranto (195.000), Foggia (155.000), Andria (100.000), Barletta (92.000), Brindisi (90.000), Lecce (90.000)
  • Vejr og klima: subtropisk
  • Lufthavne: Bari og Brindisi
  • Afstande i km: Napoli 311, Rom 478, Hamburg 2017, København 2257
  • Danske konsuler: Erik Klingenberg, Piazzale Stazione Marittima, tlf. 081 551 22 11, consulate@klingenberg.it, Napoli; Giovanni Di Cagno Abbrescia, Piazza Massari, 6, tlf. 080 522 20 90, dicagno@tin.it, Bari (kun byen Bari)
  • Engelsktalende læge: Luigi Improta, Via B. Cairoli 75, tlf. 081 45 93 11, Napoli
  • Sprogskole: Casa di Puglia, Vico Egnazia, 29, 72017 Ostuni, tlf. 0039 347 31 90 990

Okkergule Taranto

I bunden af Taranto-golfen spejler okkergule Taranto sig mod Det joniske Havs blå flade med sin idylliske gamle by med barokkirker og paladser i svulmende palmehaver og hæslige, moderne industrikvarterer. Her blev katten indført fra Ægypten til Apulien og resten af Europa, og her ligger de berømte østersbanker, der førhen bugnede med østers, blåmuslinger og skaldyr, men i dag er ødelagte af industrien. Grækerne grundlagde Taranto allerede 700 år f. kr., og i århundreder var byen den rigeste i Apulien. Man genkender stadig tydeligt indbyggernes græske næser og terracottafarvede hud.

Legendarisk dovenskab

Tarentinerne er berygtede for deres dovenskab, og allerede i oldtiden skrev den græske historiker Strabo, at folk i Taranto har flere helligdage end arbejdsdage. I 282 f. kr. erklærede romerne Taranto krig, men velstanden og velfærden havde for længst vænnet de sløve tarentinere af med militærlivet. Byen lejede derfor kong Pyrrhos af Epirus til at kæmpe for sig. Pyrrhos gik i land i Apulien med 25.000 soldater og 25 krigselefanter, og romerne løb forgæves storm mod hans lansespækkede falanks for til sidst at blive trampet ned af elefanterne, som man slet ikke kendte i Italien. Men Pyrrhos' sejre var blodige og dyrekøbte og kendes i dag som Pyrrhos-sejre. 1000 år senere fik velstanden en brat ende, da Taranto blev udslettet af araberne, som myrdede de fleste af indbyggerne og solgte resten på slavemarkederne i Nordafrika.

Vejret og klimaet i Apulien

Meteo Puglia

Apulien har typisk middelhavsklima, og allerede i april er vejret som på en god dansk sommerdag. I maj, juni, juli og august regner det stort set aldrig, og der kan endda forekomme tørke, mens den milde vinter byder på vinterregn.

I maj og juni ligger temperaturerne over 25 grader, mens juli og august som regel topper med over 35. Heldigvis giver det flade Apulien bedre muligheder for svalende vinde. Til højre ser du vejret i Apulien lige nu.

Om efteråret er vejret i Apulien lunt og behageligt og meget velegnet til ferie. Både september og oktober kan prale med over 20 grader, og badesæsonen slutter først langt ind i oktober.

Oplevelser i Apulien

Apulien får flere og flere gode golfbaner. Syd for Monopoli og Capitolo ligger Golf Club San Domenico med en fin 18-hullers golfbane helt ned til Adriaterhavskysten. Se mere på www.golfpuglia.it. I Vieste er der ideelle faciliteter til surfing og windsurfing, mens man i dyreparken Zoosafari Fasanolandia kan køre rundt blandt vilde dyr – se www.zoosafari.it.

Eller smut en tur til Castellana-grotterne, som er de største og dybeste i Apulien. Se mere på www.grottedicastellana.it. Endelig kan man besøge en vingård, f.eks. Cantina Conti Zecca på Salentohalvøen og få skænket smagsprøver af vingreven selv – tjek www.contizecca.it.

Mad og gastronomi

Apuliens køkken er udmærket, men det er ikke det, man rejser efter. Menuen er som regel fisk og skaldyr fra Adriaterhavet. På restauranterne kan man altid vælge mellem et større udvalg. Husk at spørge om navnet på fisken, så man senere kan bede om den igen – eller undgå den! Apulien byder også på sin helt egen pasta, nemlig de små øreformede Orecchietti. Desuden indgår lam og svinekød i mange retter, som regel i selskab med kolossale mængder hvidløg og olivenolie. Apulien producerer desuden flere gode vine, f.eks. den kendte Salice Salentino samt flere fine muskat-vine.