• Italien |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst, kultur & sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Om os

Firenze – eventyrbyen, som gør dig forelsket

Firenze. Smag på navnet og slip drømmen løs. Firenze er byen ved Arnofloden, hvor renæssancen opstod, og den smukkeste og mest romantiske i hele verden. Som skabt til forelskede par, der vil nyde hinanden i vidunderlige omgivelser og en helt ubeskrivelig stemning. Firenze er simpelthen én af de dejligste byer i Italien – med seværdigheder og oplevelser nok til et helt liv.

Firenzes latinske navn er Florentia, der betyder den blomstrende – ikke "blomsterbyen", som rejsebureauerne tror – og byen ligger inderst i den frodige Arnodal omgivet af grønne høje med prægtige villaer og haveanlæg. Byen er hovedstad i regionen Toscana, som med sine blide, bløde bakker, blomstrende olivenlunde og vinmarker i sig selv er et af de skønneste steder på kloden.

Se vejret i Firenze lige nu >

Firenze er hele Italiens skatkammer

Mere end halvdelen af al kunst i Italien befinder sig i Firenze. Alene strækningen mellem domkirken og rådhuset rummer flere mesterværker, end der findes i hele USA. I Firenze er der bogstaveligt talt seværdigheder om hvert eneste gadehjørne, og ingen anden by har så mange kunstværker i det offentlige rum. Man er nødt til at prioritere – og så vende tilbage til Firenze igen og igen.

Piazza della Signoria og Palazzo Vecchio

Firenzes centrum er rådhuspladsen, Piazza della Signoria, og hvis man ankommer til byen om aftenen, gør pladsen et mægtigt indtryk. Find et bord på én af de små restauranter overfor rådhuset, Palazzo Vecchio, og mærk gyset af betagelse. I måneskin er sceneriet fuldkomment. På den lille plads rejser Palazzo Vecchio sig ligesom i trods med al middelalderens stridslyst og herskervilje. Øverst knejser det selvbevidste og pragtfuldt asymmetriske tårn, mens det frækt hælder ud over brystværnet og med sine klokker så ofte har kaldt florentinerne sammen i farens stund. Her ser man virkelig, at en kunstner kan gøre alt – mens en håndværker må holde sig til stilen.

LÆS OGSÅ: Toscana – hvis du vil have det bedste ud af livet >

Palazzo Vecchio blev opført 1298-1314 som sæde for Signoriaen, Firenzes byråd, og kaldes derfor også Palazzo della Signoria. Men huset er også en fæstning med små, højtsiddende vinduer og en murkrans, der hviler på skrå konsoller, så man fra vægtergangen kunne skyde pile eller hælde kogende tjære ned over fjenden. I dag flokkes turister fra hele verden på den brede indgangstrappe, i godt selskab med Donatellos Judith og Holofernes og en kopi af Michelangelos David. For at skåne originalen for vejret, er den i dag anbragt i Accademia di Belle Arti.

Indvendig er paladset stoppet med pragtværker af Verrocchio og Michelangelo – og ikke mindst Vasaris enorme vægmalerier i Sala dei Cinquecento, de 500's sal, med motiver fra krigene mellem Firenze, Siena og Pisa. Her i salen mødtes Signoriaen, og herinde samledes det italienske parlament i de fem år, Firenze var Italiens hovedstad.

Palazzo Vecchio gemmer utallige spændende rum som storhertug Cosimo 1.'s skatkammer, Machiavellis arbejdsværelse og et lille fangehul i tårnet, hvor Savonarola sad fængslet. Snup selv en tur op i det strålende vejr og nyd udsigten over Firenze.

Savonarola torteres og brændes

Rådhuspladsen i Firenze har gennem århundrederne været skueplads for talløse blodige begivenheder. Foran den henrivende Neptunfontæne fortæller en sten med bronzebogstaver, at her blev dominikanermunken og helvedesprædikanten Savonarola brændt 23. maj 1498. Også dengang skabte rigdom misundelse, og Savonarola havde med en smædekampagne, hvorunder han tordnede mod livsnyderi og pragt, fået fordrevet Medicierne og derefter i fem år hersket som diktator i Firenze. Efter grusom tortur tilstod han at være en forfængelig hykler, der kun havde stræbt efter magten.

Til højre for rådhuset stråler Loggia dei Lanzi, som er et udsøgt eksempel på Firenzes samling af kunstværker på offentlige pladser. De lysende mesterstykker er Giambolognas Sabinerindernes Rov og Benvenuto Cellinis bronzestatue af Perseus. I Bellinis morsomme selvbiografi, hvor han ikke sætter sit lys under en skæppe, beskriver han den vanskelige proces med støbningen af Perseus, som kostede sindsoprivelser, 200 tintallerkner og slag og spark til hans dovne og uduelige medarbejdere. Læs den!

LÆS OGSÅ: Renæssancen, kunsten og de store mestre >

Uffizierne – Firenzes og hele verdens fineste kunstmuseum

Ved siden af Palazzo Vecchio ligger Uffizierne, som tidligere var administrationskontorer for bystyret, men i dag er det fineste kunstmuseum i Firenze og i hele verden. Samlingen blev påbegyndt af storhertug Francesco 1., og enhver beskrivelse er håbløs og meningsløs. Hvis man har sans for stor kunst – den, der gør menneskene bedre – kan man her tilbringe den ene dag efter den anden. Ellers hjælper ingen pegepind.

Salene er opdelt kronologisk med Cimabues sal som den første og derefter salene med Giotto, Masaccio, Paolo Uccello, Filippo Lippi, Botticelli, Ghirlandaio, Leonardo, Michelangelo, Rafael og så videre. De mest berømte skatte er Botticellis Foråret og Venus' fødsel, der hænger side om side, og som man kan bruge timer på at betragte – lige indtil kustoderne begynder at skæve mistænkeligt til en. Uffizierne er et must under en ferie i Firenze – men sørg for at bestille billetter, for køen kan være flere hundrede meter lang. Billetbestilling på tlf. 0039 055 29 01 12 eller på www.uffizi.com.

Den vidunderlige domkirkeplads

Fra rådhuspladsen er der kun et par hundrede meter til Piazza del Duomo, Firenzes domkirkeplads, med de tre pragtbygninger domkirken, dåbskapellet og campanilen, Firenzes 84 meter høje domkirketårn. Med sit hvide, grønne og lyserøde marmor, sine små statuer, og vinduerne, som bliver større opefter og giver det robuste tårn elegance, er det den dejligste campanile i hele Italien. Giotto tegnede den i 1334, og med hele 414 trin er turen op til toppen bedre end en time i et fitnesscenter. I klart vejr er udsigten over Firenze fornem.

LÆS OGSÅ: Se dog smukke Siena >

Il Duomo, Santa Maria del Fiore

Selve domkirken, den 91 meter høje Santa Maria del Fiore, hvis navn hentyder til Firenzes våbenmærke den røde lilje, er et grelt eksempel på ekstremt sløvt byggearbejde. Byggeriet krævede endda længere tid end Peterskirken i Rom. I 1296 fik arkitekten Arnolfo di Cambio opgaven med at bygge den stolteste bygning, mennesket kunne udtænke. Men han døde, længe før arbejdet var fuldført, og det samme skete med de næste arkitekter. Først 1436 kunne hele Firenze fejre domkirkens indvielse, endda uden facaden, som først blev tilføjet i 1887. Den mest berømte del er kuplen, som med sin revolutionerende dobbelte skal udødeliggjorde arkitekten Brunelleschis navn, og som er blevet efterlignet i utallige andre kirker – bl.a. i Peterskirken og i Marmorkirken i København.

Man bliver altid en lille smule skuffet, når man træder ind i det strenge kirkerum. Men nyd Vasaris fresker i kuplen, busterne af Giotto og Brunelleschi i højre sideskib og Luca della Robbias yndefulde terrakotta over indgangsportalen. I venstre apsis står en ufuldendt Michelangeloskulptur (egentlig skulle den have været hans eget gravmonument) og i venstre sideskib Domenico Michelinos Dante med sin opslåede Komedie i hånden. Ved udgangsdøren i venstre sideskib ses to små, yndige profet-statuer af Donatello og en mosaik af Ghirlandaio.

Pazziernes mordkomplot i domkirken

I domkirken tordnede Savonarola mod bystyret og paven, og den magre og gustne munk tiltrak så mange tilhørere, at der var opstillet ekstra tribuner. Og her iscenesatte Pazzi-slægten med pavens hjælp deres mordkomplot mod Medicibrødrene Giuliano og Lorenzo il Magnifico (den prægtige). De skulle begge myrdes under højmessen, og da nadveren var slut, blev morderdolken stukket i Giulianos hjerte, hvorefter han sank død om. Men Lorenzo sprang som en kat over korskranken og nåede døren til Sagrestia Nuova, mens hans venner smækkede de tunge bronzedøre i bag ham. Bagefter ramte hævnen Pazzierne, som blev grebet og snart hang på rad og række og dinglede fra rådhusets vinduer, mens deres tilhængere ude i byen udsattes for et frygteligt blodbad. Deres ejendomme blev konfiskeret, og det blev forbudt nogensinde at nævne deres navne.

Påskelørdag fyldes domkirkepladsen af den største fest i Firenze, Scoppio del Carro. En udsmykket vogn trækkes frem af hvide okser og på slaget 12 tændes en raket udformet som en hvid due, der symboliserer Helligånden. Raketten farer ad en snor hen til vognen og antænder et festfyrværkeri til stor jubel for den enorme folkemængde. Und dig selv at opleve det – faktisk er påsken den allerbedste tid at holde ferie i Firenze.

Dåbskapellet og Paradisets Porte

Den ældste og mindste bygning er dåbskapellet fra 600-tallet, San Giovanni, som Dante elskede, og som var Firenzes hovedkirke, indtil domkirken blev bygget. Her er alle byens store mænd døbt, og den lille ottekantede bygning i hvid og grøn marmor er henrivende yndig. De berømte østlige bronzedøre, som geniet Ghiberti brugte 27 år på at udføre, blev af selveste Michelangelo døbt "Paradisets Porte". Hvert af de ti bronzefelter gengiver en episode fra det gamle testamente og er så detaljeret udførte, at man tilgiver Ghiberti de 27 år. Firenze er virkelig en eventyrby!

LÆS OGSÅ: Få endnu flere eventyr i vidunderlige Venedig >

Piazza della Repubblica og den sindsforvirrede byplanlægger

Nu skal seværdighederne skylles ned med en kop florentinsk kaffe. Piazza della Repubblica er på tre sider omgivet af elegante caféer og på den fjerde side af stormagasinet La Rinascente og den fashionable skobutik Fratelli Rossetti. Her lå det gamle centrum i Firenze, men byplanlæggere og politikere med storhedsvanvid har til alle tider afskyet alt, der ikke er tegnet med lineal på et stykke papir. Da Firenze i 1865 blev Italiens hovedstad, fik en sindsforvirret byplanlægger det indfald, at den gamle bydel skulle rives ned og erstattes af en ny. Planen blev heldigvis forpurret, men først efter, at adskillige pragtpaladser var blevet jævnet med jorden for at skabe Piazza della Repubblica.

Få meter væk ligger Firenzes elegante hovedgade Via de' Tornabuoni med eksklusive modehuse som Ferragamo, Sergio Rossi, Prada og utallige andre side om side. Og her ligger det strålende renæssancepalads Palazzo Strozzi, det mest fuldendte eksempel på renæssancens byggestil i Firenze. Paladset er ligesom de mennesker, der beboede det – stolt, stejlt og utilnærmeligt, men fuldt af kærlighed til skønheden.

LÆS OGSÅ: Rom er hele verdens vidunderlige hovedstad >

Mellem Piazza della Signoria og domkirkepladsen løber den propfyldte Via Calzaiuoli, skomagernes gade, som i dag er en ren shoppinggade. Men i Firenze er der seværdigheder overalt, og på hjørnet af Via dei Lamberti ligger den lille kirke Orsanmichele, der oprindelig blev bygget som loggia for købmændene. I dag er kirken en pragtsamling med værker af Ghiberti, Verrocchio, Giambologna og mange andre.

Mercato Nuovo og det stakkels vildsvin

Nu kalder Ponte Vecchio. Men på vejen ad Via Calimali ligger Mercato Nuovo, det "nye" marked fra 1547, fyldt med boder med tørklæder, handsker, souvenirs og solbriller. Her står også det lille bronzevildsvin fra 1600-tallet, Il Porcellino, Firenzes lykkedyr. Overtroen siger, at hvis man rører ved vildsvinet, vil man en dag vende tilbage til Firenze. Det bærer det stakkels dyrs tryne tydeligt præg af.

Ponte Vecchio og guldsmedene

Få skridt nede ad Via por Santa Maria ligger Firenzes ældste bro, Ponte Vecchio fra 1365, hvor guldsmedenes værksteder hænger som svalereder ud over Arnofloden, mens deres butikker er vendt ind mod broen.

Hver dag stønner turisterne over de eksklusive smykker, som vidner om Firenzes fine smag og kunstneriske sans. Oprindelig var Ponte Vecchio beboet af slagterne, som kastede indvolde og andet affald ned i Arnoen, hvor det til florentinernes glæde flød videre til de forhadte fjender i Pisa. Men stanken generede også Medicifyrsten, når han gik ad den hemmelige gang mellem sit palads og rådhuset, så derfor blev Ponte Vecchio overladt til guldsmedene. Her har utallige forelskede ungersvende gennem årene fundet en kostbar forlovelsesring til den udkårne.

Midt på broen står en buste af den mest berømte guldsmed i Firenze, Benvenuto Cellini, og under fødderne glider floden gul og doven. Desværre blev alle de andre gamle broer i Firenze natten mellem 3. og 4. august 1944 sprængt af de tyske tropper, som trak sig tilbage for den 5. amerikanske armé.

LÆS OGSÅ: 12 byer, du SKAL nå at se >

Oltrarno – den sydlige del af Firenze

Oltrarno er den del af Firenze, der ligger syd for Arno. Her lokker Medici-storhertugernes pragtslot Palazzo Pitti, hvorfra Cosimo 1. byggede sin private, overdækkede passage over Ponte Vecchio og til rådhuset, så han kunne komme frem og tilbage uset af folket. Da Firenze 1865-1870 var Italiens hovedstad, blev Palazzo Pitti residenspalæ for kong Viktor Emanuel 2, og man kan nu bese de kongelige gemakker.

I dag rummer Palazzo Pitti en af de fornemste malerisamlinger i Firenze. Medicierne nåede at samle over 500 malerier, som stadig hænger på deres oprindelige plads. Fra sal til sal beruses man af kunstværker af Rafael, Ghirlandaio, Tizian, Andrea del Sarto, Perugino, Rubens og mange andre. Museet er umuligt at komme uden om under en ferie i Firenze – og i modsætning til ved Uffizierne er der normalt ikke kø ved indgangen.

Giardini di Boboli

Bag paladset ligger Giardini di Boboli, Bobolihaverne, den skønneste park i Firenze. Bobolihaverne blev anlagt i 1500-tallet og er en pragtpark med pergolaer, skulpturer, grotter og fontæner, og i den ene ende den lille Piazzale dell'Isolotto med Giambolognas majestætiske Fontana dell'Oceano. Nup en pause fra alle seværdighederne i Kaffeehaus del Giardino di Boboli, det gamle kaffehus fra 1776. Når vejret er godt, kan man fra den højtliggende udendørs terrasse nyde udsigten over Firenze. I maj danner Bobolihaverne desuden ramme om udendørskoncerterne under musikfestivalen Maggio Musicale Fiorentina.

LÆS OGSÅ: Toscana – som et maleri af Botticelli >

Piazzale Michelangelo – de forelskedes mødested

Det burde være forbudt at holde ferie i Firenze uden en tur til Piazzale Michelangelo. Fra Ponte Vecchio er der et kvarters gang, men nup køreturen ad Via dei Colli, Firenzes seks kilometer lange, smukke promenade med serpentinsving, kantet af oleander og magnolia, indtil man når Piazzale Michelangelo 104 meter over byen. Herfra ser man hele Firenze udstrakt for ens fødder. Arnoen, paladserne, kuplerne og tårnene, og bagved Firenze bjergene med hvide villaer mellem grønne cypresser og de små nabobyer Fiesole og Settignano. Midt på Piazzale Michelangelo, der blev anlagt, mens Firenze var Italiens hovedstad, står en bronzekopi af David, men det er udsigten, man kommer fra. Om aftenen, når forelskede par sværmer på pladsen, er panoramaet særligt udsøgt. Vælg timen ved solnedgang, når Toscanas høje svøbes i lilla tåger, og lysene begynder at tændes i byen. Mørket kommer hurtigt, og synet af middelalderbyen Firenze som silhouet mod den glitrende, stjernebestrøede himmel er et af rejsens absolutte højdepunkter.

LÆS OGSÅ: Mad og frokoster, du vil fortælle dine børn om >

San Miniato al Monte

Den bedste undskyldning for at blive lidt længere på Piazzale Michelangelo er en frokost i Ristorante La Loggia, hvorfra udsigten over Firenze er allerbedst. Og nup så spadsereturen op til San Miniato al Monte, som ligger midt i Michelangelos gamle fæstning, hvorfra han som ægte universalgeni, der også forstod sig på militær strategi, i 1530 gennem 10 måneder ledede Firenzes heroiske forsvar mod den tyske kejsers belejring. San Miniato, som blev grundlagt i år 1018, er med sin harmoniske facade og interiør en af de fem uundgåelige kirker i Firenze og måske den smukkeste i hele Toscana.

Santa Croce og Firenzes berømtheder

Lidt øst for centrum i Firenze ligger Piazza Santa Croce og den kolossale franciskanerkirke af samme navn. Santa Croce blev påbegyndt i 1294 og mellem det gotiske kirkerums brede buegange stråler gravmælerne for Firenzes mest berømte mænd: Dante, Michelangelo, Galilei (som egentlig var fra Pisa), Machiavelli og Ghiberti – for bare at nævne de mest kendte. Da Michelangelo døde i Rom 1564, ville paven bisætte ham i Peterskirken, så liget måtte smugles til Firenze, hvor det fik den mest pragtfulde ligfærd, en borgerlig nogensinde har fået. Dante, der uretfærdigt blev forvist fra Firenze og er begravet i Ravenna, fik i 1800-tallet et værdigt minde i Santa Croce. Forfatteren til Fyrsten og Firenzes historie, Macchiavelli, som på grund af sin kamp mod Medicierne blev fængslet og torteret, hviler i Santa Croce, ligesom humanisten Leonardo Bruni og komponisten Gioacchino Rossini.

LÆS OGSÅ: Il Palio – Sienas berømte hestevæddeløb i juni og august >

Calcio Storico di Firenze

Piazza Santa Croce danner hvert år i juni rammen om Calcio Storico di Firenze, en tre dage lang festival, hvor deltagere fra Firenzes fire middelalderkvarterer spiller Calcio Storico, en blanding af rugby og fodbold. Finalen finder sted 24. juni, men i dagene inden er Firenze fyldt med optog i farvestrålende middelalderkostumer, og det hele afsluttes med et gigantisk fyrværkeri.

Bargello, Firenzes blodige domhus

Det gamle håndværkerkvarter mellem rådhuspladsen og Piazza Santa Croce er et af de hyggeligste i Firenze med smalle gader og små antikvitetsbutikker. I de buede gader Via de' Bentaccordi og Via Torta kan man stadig følge linjerne fra det gamle romerske amfiteater, og på den trekantede Piazza Firenze ligger det imponerende Tribunale ordinario di Firenze, byretten, med små fortovsrestauranter rundt omkring. Her knejser også Bargello, der i storhertugernes tid var domhus. Bargello betyder bøddel, og intet steds i Firenze er så blodige scener udspillet.

Tortur med gloende tænger

I den mørke hal, der nu er våbensamling, lå torturkammeret, hvor forbrydere i månedsvis blev pint med gloende tænger og andre opfindsomheder. I venstre fløj lå de uhumske fængselsceller, og i gården stod skafottet, hvor tusinder er blevet hængt eller halshugget. I dag huser Bargello den bedste billedhuggerkunst, Firenze kan opbyde, med værker af Michelangelo, Giambologna, Ghiberti, Verrocchio og fremfor alt den myreflittige Donatellos gådefulde David, der var den første nøgenstatue siden oldtiden.

LÆS OGSÅ: Mode, sko og sandaler, der gør livet værd at leve >

Dantes hus

I Firenze er der altid endnu en seværdighed. I Via Dante Alighieri ligger Case degli Alighieri, hvor Dante siges at være født. I den lille kirke San Martino foran huset blev Dante viet til Gemma Donati, efter at hans elskede Beatrice Portinari havde giftet sig med en ung adelsmand.

Santa Maria Novella, Michelangelos smukke brud

Over for Firenzes imponerende funkis-banegård ligger dominikanerkirken Santa Maria Novella, der er så smuk, at Michelangelo kaldte den for sin brud. Santa Maria Novella blev bygget mellem 1278 og 1360, og indvendig er kirken høj, skøn og herlig! Ghirlandaio og hans elever, deriblandt Michelangelo, arbejdede på freskerne i korkapellet i fire år, mens der i Filippo Strozzis kapel til højre findes fresker af Benedetto da Maiano og den lystige munk Filippino Lippi. Santa Maria Novella huser også det allerførste maleri, der gjorde brug af perspektivet – nemlig Masaccios Trinità fra 1428. I tilknytning til kirken ligger den charmerende klostergård Chiostro Verde med et lille kapel, der har samme status for dominikanerne, som Assisi har for franciskanerne. Kapellet er fyldt med fresker, der fortæller om kirkens doktriner – en slags tegneserier for analfabeter.

Botticellis elskede Simonetta

Kvarteret mellem Santa Maria Novella og Arno er et af de mest livlige i Firenze, med små butikker, hoteller og restauranter strøet ud med rund hånd. Her findes den lille kirke Ognissanti med gravene for både Botticelli og Amerigo Vespucci, der ganske ufortjent kom til at lægge navn til den nye verdensdel Amerika. Botticelli hviler nær sin elskede Simonetta Vespucci, som var gift med Amerigos nevø, Marco Vespucci. Stort set alle adelsmænd i Firenze var forelsket i den smukke kvinde, og det var sandsynligvis hende, Botticelli brugte som model til sit unikke mesterværk, Venus' fødsel.

LÆS OGSÅ: Michelangelo, Botticelli og de andre hjerteknusere >

Længere mod vest ligger den store park Le Cascine, hvor Firenzes ungdom mødes i sommeraftenerne, og hvor der hver sommer er koncerter. Her afholdes også Festa del Grillo, hvor man forærer små, lykkebringende græshopper i bure til familie og venner.

Firenze og Medicierne

Firenze hænger i den grad sammen med Medicislægten, og i Via Cavour ligger Palazzo Medici-Riccardi, der blev skabt af Michelozzo omkring 1440. Her levede Medicierne i hundrede år, indtil storhertug Cosimo 1. flyttede til Palazzo Vecchio og senere til Pittipaladset. Her samlede Lorenzo il Magnifico alle renæssancens ypperste kunstnere og videnskabsmænd om sig, her opvoksede den senere pave Leo 10., og her legede Katerina af Medici, den senere franske dronning. Kejsere, paver og konger er blevet modtaget i Palazzo Medici, og fra kontorerne styredes hele Europas pengesager af de klogeste hjerner i Firenze.

I kapellet, som Benozzo Gozzoli udsmykkede i 1469, findes nogle af de mest vidunderlige billeder i Firenze. Tre af væggene dækkes af ét eneste maleri, som skildrer begivenhederne i Firenze i 1439, da kejseren af Byzans mødtes med pave Eugenius 5. for at drøfte en forening af de romersk-katolske og græsk-katolske kirker. Forhandlingerne var resultatløse, men den sommer svirrede Firenze af fremmede tungemål og optog i gaderne med Orientens farverige dragter. Den oplevelse havde Gozzoli aldrig glemt, og 30 år efter malede han den i Mediciernes kapel.

LÆS OGSÅ: Du mangler stadig at se resten af Toscana >

San Lorenzo – Mediciernes hvilested

Den sidste af de fem berømte kirker i Firenze er Mediciernes San Lorenzo, som ikke gør meget væsen af sig udefra. Her ligger Medicislægten begravet. Stamfaderen, den flittige og dygtige vekselerer Giovanni de Bicci, som skabte grundlaget for slægtens rigdom, og hans dygtige søn og sønnesønner Cosimo il Vecchio, Lorenzo il Magnifico og Giuliano, som blev myrdet i domkirken – foruden den store danske naturforsker Nils Steensen. San Lorenzos interiør er dem værdigt – udført af Michelangelo, Brunelleschi og Donatello.

I gaderne rundt om kirken ligger Firenzes store marked med hundredvis af boder fulde af lædervarer, tøj, sandaler, solbriller og meget andet. Det meste er ukurant bras, men man kan godt være heldig at finde et nydeligt læderbælte til små penge. Her kan man i modsætning til i butikkerne godt forhandle om prisen.

Sådan rejser du til Firenze

Der går direkte fly fra København til Firenzes lille lufthavn, Aeroporto Amerigo Vespucci (som også kaldes Aeroporto di Firenze-Peretola). Lufthavnen ligger i udkanten af selve byen, og med en taxi tager det ikke mere end 20 minutter at nå ind til centrum i Firenze og de hundredevis af hoteller i alle prisklasser. I højsæsonen kan der dog ofte være fuldt optaget – så book helst hotel hjemmefra.

Det er også nemt at rejse til Firenze i bil, for motorvejen, Autostrada del Sole, løber i en bue rundt om byen med gode indfaldsveje til centrum.

LÆS OGSÅ: Nap dog en storbyferie i en pragtfuld kulturby >

Vejret i Firenze

Firenze har et dejligt vejr og klima, selvom det kan blive meget varmt om sommeren – særlig i juli og august. Det kan sne i januar, men det bliver aldrig isnende koldt om vinteren.

← Vejret i Firenze nu

Til venstre ser du vejret i Firenze lige nu og de kommende dage. Foråret begynder i marts, og eftersom det aldrig blæser inde i byen, føles selv kølige forårsdage langt lunere end vejret i Danmark. De bedste feriemåneder i Firenze er april, maj og juni. September er stadig en ægte sommermåned, og i oktober og november er vejret perfekt til en forlænget weekend – med shopping, lækker gastronomi og sightseeing.

Firenzes historie

Florentia blev grundlagt i år 59 f. kr. som en romersk militærlejr. Omkring år 300 blev byen bispedømme og hovedby i markgrevskabet Tuscien. I Middelalderen var Firenze centrum for pengehandel (bankdrift blev opfundet i Firenze) og tekstilindustri, men blev også skueplads for magtkampe mellem de pavetro guelfer og de kejsertro ghibelliner. Samtidig at byens økonomiske magt voksede, vandt Firenze krigene mod nabobyer som Siena og Pisa om overherredømmet i Toscana. I det 14. og 15. århundrede var Firenze midtpunktet for den italienske renæssance med slægten Medici som den ledende familie.

Efter at Savonarola havde forsøgt at indføre et religiøst diktatur (se ovenfor), blev Firenze i 1498 atter en republik. Fra 1512 kom Medici-slægten igen til magten og blev i 1569 tildelt storhertug-titlen af pave Pius 5. I de følgende århundreder mistede Firenze sin betydning, indtil den i fem år 1865-70 var hovedstad for kongeriget Italien. I dag er byen hovedstad i regionen Toscana.

© Ciao Italien