Kunst og renæssance i Italien
Italiensk kunst er næsten lig med renæssancekunst. Det 15. og 16. århundredes renæssance er den eneste periode i verdenshistorien, hvor Italien har været foregangsland indenfor kunst. Men til gengæld affødte den italienske renæssance en helt ny kunstopfattelse og er utvivlsomt den kunstretning, der har haft størst betydning ikke bare for efterfølgende kunstnere, men også for vestlig arkitektur, filosofi, litteratur og meget andet.
Renæssancens fødsel
Den italienske renæssance fødtes i Firenze og til dels i Siena, men bredte sig snart først til resten af Italien og dernæst videre ud i Europa. Herhjemme fik den sit danske udtryk bl.a. i Christian IV´s bygningsværker. Rosenborg Slot og Børsen i København er således typiske danske renæssancebygninger. Selve ordet renæssance kommer af italiensk rinascimento og betyder genfødsel – forstået på den måde, at man efter middelalderens rigoristiske livsanskuelser nu søgte tilbage til oldtidens filosofiske og humanistiske idealer.
For den, der vil se renæssancekunst, er der ingen vej uden om Firenze. Byen er faktisk ét stort udendørs museum med fantastiske kunstværker og arkitektur næsten i hver eneste af de gamle gader. Her slog både Michelangelo, Leonardo da Vinci, Botticelli, Ghiberti, Ghirlandaio og utallige andre genier deres folder og i såvel museer – ikke mindst det verdensberømte Uffizi – som i kirker, paladser og på åbne pladser kan man beundre fabelagtig kunst, som næppe nogensinde er blevet overgået.
Men også Siena, Venedig og mange andre italienske byer bærer den dag i dag kraftigt præg af renæssancen – i Venedig først og fremmest gennem Tizians og Tintorettos pragtfulde malerier.
LÆS OGSÅ: Firenze – eventyrbyen, hvor det hele begyndte >
Begyndelsen og afslutningen af renæssancen
Det er svært at angive et præcist tidspunkt for renæssancens opståen. Traditionelt regner man afslutningen af Hundredårskrigen og tyrkernes erobring af Konstantinopel (det nuværende Istanbul) i 1453 for at være afslutningen af middelalderen og dermed begyndelsen på renæssancen. Ligeledes hævdes det, at renæssancen slutter med barokkens opståen i Rom omkring år 1600, mens andre regner plyndringen af Rom i 1527 (Il Sacco di Roma) for slutåret. Men det er i virkeligheden umuligt at sætte den slags årstal på. Man kan kun sige med sikkerhed, at på kunstens område opstod renæssancen i Firenze omkring år 1400 med kunstnere som Masaccio, Donatello og Ghiberti. Derefter videreførtes den i henved 150 år af store genier som Leonardo da Vinci, Michelangelo og Tizian.
LÆS OGSÅ: Toscana er den ideelle start på en pragtfuld kunstrejse >
Ungrenæssancen
Ungrenæssancen begyndte som nævnt ca. år 1400 i Firenze med Masaccio, Ghiberti og Donatello som de toneangivende kunstnere. Masaccios hovedværk er freskerne i Brancacci-kapellet i Santa Maria del Carmine, som han overtog hovedansvaret for efter Masolino, der havde påbegyndt arbejdet. De betegner en nyskabelse i billedsproget med en orientering mod det verdslige – først og fremmest gennem ny brug af lys og skygge – efter Middelalderens religiøse dundertale. Men det var langt fra Masaccios eneste bidrag til kunsten og renæssancens fremkomst. Hans fresko Trinita i Santa Maria Novella regnes almindeligvis som introduktionen af linearperspektivet, der giver en tredimensionel virkning i maleriet.
LÆS OGSÅ: om det vidunderlige, velklingende sprog >
Højrenæssancen
Højrenæssancen varede fra omkring år 1500 og udfoldede sig navnlig i Rom under pavens mæcenat – ikke mindst Leo X, der stammede fra Medici-slægten i Firenze. Den prægedes især af kunstnere som Leonardo da Vinci, Michelangelo og Rafael. Rafael stod for eksempel for udsmykningen af Vatikanets sale og loggiaer, portrætter af paverne Julius II og Leo X, og ikke at forglemme det berømte Skolen i Athen, mens Michelangelo malede freskerne på loft og vægge i Det Sixtinske Kapel.
Den sene renæssance
Den sene renæssance – som også kaldes manierismen – regnes almindeligvis at begynde omkring 1550. Den udsprang af de værker, Michelangelo producerede på sine ældre dage og førte til udviklingen af barokken. Perioden var især præget af kunstnere som Rosso Fiorentino og Parmigianino og markerer afslutningen på Italiens storhedstid og status som foregangsland indenfor kunst, filosofi og arkitektur.
LÆS OGSÅ: Rom - verdensbyen, hvor det hele sluttede >
Kunstrejser til Italien
Intet andet land i verden byder på så varierede muligheder for kunstrejser som Italien. I hver eneste region og stort set hver eneste lidt større by kan man beundre malerier, skulpturer og andre kunstværker fra de forskellige epoker. Hvis du primært er interesseret i renæssancen, er Nord- og Mellemitalien – først og fremmest Toscana – rejsemål nummer ét. Derefter kan du fortsætte til Venedig og Rom. Norditalien rummer dog også store samlinger af middelalder- og oldtidskunst, samt kunst fra både barokken og oplysningstiden.
I Syditalien kan man til gengæld overalt se kunstværker og arkæologiske seværdigheder fra både romerne, grækerne og normannerne. Selv i de mindste byer – og ofte også langt oppe i bjergene og andre steder på landet – er der monumenter, statuer og søjler fra de romerske og græske perioder. Men mange steder, ikke mindst i Rom, har renæssancekunstnerne også sat deres spor.
