• Italien |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst, kultur & sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Kontakt os

Rom – Italiens vidunderlige hovedstad

Når man står på toppen af Monte Pincio i Rom, kan man i ét eneste blik overskue hele den glitrende, solbagte by. Alle de hvide kupler og tårne synes så nær, at man kan række ud efter dem. Men Rom er enorm. Mindst ti af byens pladser er så store, at selv den tætte romerske trafik får dem til at virke øde og forladte. Snesevis af brede corsoer strækker sig på kryds og tværs af Rom, og kolossale paladser breder deres metertykke mure om de henrivende gårdhaver. Hundredevis af kirker og klostre ligger spredt indenfor synsfeltet, og alligevel er der stadig plads til alle Roms triumfbuer, templer og de andre seværdigheder fra oldtiden.

Alt dette ser man på én gang – som den smukkeste introduktion til Italiens og hele verdens hovedstad.

Se vejret i Rom lige nu >

Piazza Navona – Roms dagligstue

Rom har ikke et egentligt centrum. Men til gengæld kan byen prale med verdens eneste udendørs dagligstue, Piazza Navona, som er et af de dejligste steder i Rom midt i en labyrint af smalle smøger, maleriske gader, paladser med små, yndige gårdmiljøer og butikker af enhver art. Her er det en fornøjelse at fare vild, mens duften af grillstegt kød fra trattoria'er og ydmyge osteria'er stimulerer sulten, og synet af enoteca'ernes vinflasker kalder på den liflige tørst. Overalt myldrer det med turister, romerske husmødre på indkøb og munke og nonner fra de mange åbne kirkedøre. Fortove er her ingen af, men til gengæld brosten overalt. I den stemningsfulde gågade Via Coronari, hvis navn skyldes, at der tidligere lå en mængde butikker, som solgte rosenkranse, finder man i dag Roms antikvitetshandlere dør om dør med restauranter og barer.

Liv og stemning døgnet rundt

Man kan slet ikke opholde sig på Piazza Navona uden at blive i godt humør, for her udfoldes hele Roms brogede folkeliv døgnet rundt, og her tjener gøglere og portrætmalere gode penge på turisterne. Romerne kalder selv Piazza Navona for Roms dagligstue – il salotto di Roma – og man får lyst til at sætte sig på en bænk, lytte til de pludrende stemmer og rislende fontæner og forundre sig over pladsens ovale form. Mysteriet er hurtigt opklaret: Her lå kejser Domitians stadion med plads til 30.000 tilskuere, og tilskuerpladserne befandt sig lige der, hvor husene rundt om Piazza Navona ligger i dag.

LÆS OGSÅ: Firenze er romantik, renæssance og ren og skær skønhed >

Piazza Navonas tre fontæner

Piazza Navona er med hele tre fontæner den mest vandfyldte plads i Rom. I nord står Neptun-fontænen og i syd Fontana del Moro, som viser en maurer i kamp med en delfin. Men midt på pladsen stråler den mest berømte, Gian Lorenzo Berninis Fontana dei Fiumi (Flodernes Fontæne), med en obelisk fra Circus Maximus og enorme allegorier over de fire verdensfloder Nilen, Ganges, Donau og La Plata. Nilen dækker sit ansigt for at vise, at flodens kilder dengang endnu ikke var opdaget.

Den hellige Agnes, der blev tvunget på bordel

Midt på pladsen knejser barokkirken Sant'Agnese in Agone, bygget af Bernini og hans dødsfjende Borromini, netop på det sted i Rom, hvor den hellige Agnes 21. januar 305 led martyrdøden. Agnes havde allerede som barn viet sit liv til Kristus, men bypræfektens søn forelskede sig i hende. Da hun forklarede, at ægteskab var umuligt, blev hun anbragt i et bordel, men bevarede ifølge legenden sin uskyld. Senere dømtes hun til bålet, men flammerne ville ikke fortære hende. I stedet blev hun kvalt lige der, hvor kirken ligger i dag. Hvert år den 21. januar bliver to lam velsignet på hendes grav.

Piazza Navona er en drøm – og man må rejse tilbage til Rom og igen og igen opleve pladsens helt særlige charme, som især mærkes, når mørket falder på, og dagens hede afløses af sommeraftenens briser.

Trevifontænen – her mødes man i Rom

Overalt i Rom hører man konstant den rislende lyd af fontæner, men når man fra Corsoen smutter gennem den lille gyde Via dei Croceferi, stiger lyden til en høj plasken, og et øjeblik efter står man foran Roms største og mest berømte fontæne, Fontana di Trevi. Dette mageløse kunstværk er gemt inde på den lille Piazza Trevi, omgivet af høje huse, og er en genial sammensmeltning af arkitektur, klipper og vand. På vingede havheste og ledet af tritoner baner Neptun sig vej gennem vandmasserne, flankeret af statuerne Sundheden og Overfloden. Vandet i Trevifontænen kommer fra Aqua Virgo, den to tusind år gamle romerske akvædukt, der stadig bringer det herligste drikkevand frem til Rom. Over Sundheden ses et relief, som forestiller den scene, hvor den unge jomfru Virgo viser kilden frem til nogle tørstige, romerske soldater.

Piazza Trevi er virkelig et af de steder, hvor man mødes i Rom. Turisterne flokkes om fontænen, for ifølge sagnet vil man aldrig vende tilbage til byen, hvis ikke man kaster en mønt over sin skulder og ned i vandet. Det nyder Roms slunkne kommunekasse godt af. Trevifontænen er også kendt fra den vidunderlige film fra 1953 "Prinsessen holder fridag", hvor den yndige prinsesse Audrey Hepburn stikker af fra hoffet og bliver guidet gennem Rom af sladderbladsreporteren Gregory Peck.

LÆS OGSÅ: Venedig – hvor dine drømme bliver til virkelighed >

Piazza di Spagna og den spanske trappe

Enhver, der har været i Rom, vil for altid kunne genkalde billedet af Piazza di Spagna og den spanske trappe. Man husker husenes røde og gule farver, der changerer efter tidspunktet på dagen, de høje, slanke palmer, den mærkværdige Fontana della Barcaccia med den synkende båd, og den brede, elegante rokokotrappe fra 1725, som rejser sig mod obelisken og tårnene på Trinità dei Monti. Man ser også for sig de eksklusive shoppingbutikker, hvor kreditkortet blev luftet, og de skønne aftener, hvor man slentrede i Roms svindende lys, inden restauranterne og den romerske gastronomi kaldte. Alt det husker man – selvom det kan være svært at se det hele for mylderet af turister!

Den spanske trappes uhyggelige historie

Piazza di Spagna har navn efter den spanske ambassade i Rom, som ligger til højre, når man kommer fra Via Condotti. Tidligere havde ambassadøren pligt til at opretholde lov og orden på pladsen, og dertil hyrede han et berygtet korps af brutale napolitanere. Han holdt sig heller ikke for god til – mod betaling – at lade forbrydere gemme sig på ambassadens område. Banditter, som havde myrdet og udplyndret deres ofre på den spanske trappe, kunne med få skridt komme i sikkerhed for politiet i ambassaden. Den tyske forfatterinde Frederikke Brun, som boede i Rom og var gift med den danske forretningsmand Constantin Brun, fortæller i sin dagbog, at "Ofte lyder om aftenen fra den spanske trappe det frygtelige råb: "Sono Ammazzato", og man hører den myrdedes legeme styrte dumpt til jorden, mens gerningsmanden undslipper og tyer op til kirketrappen eller køber sig et afladsbrev for 4 paoli hos kardinal Albanis kammertjener. Jeg så dag ud og dag ind i porten til det spanske palæ en kusk fra nabolaget, der havde boret sin unge hustru dolken i brystet".

Toppen af Rom – Monte Pincio

Man skal bestige den spanske trappe så langsomt, at man kan nyde dens smukke linjeføring og udsigten, som forandrer sig, efterhånden som man kommer højere op. Talrige filmscener er blevet optaget her, og det kan være svært at finde en siddeplads, eftersom trappen er en af de allerstørste seværdigheder i Rom. Fra toppen ser man byens talløse tagterrasser, og bagved ligger den karakteristiske kirke Trinità dei Monti indeklemt mellem sine to tårne. Og nu er vi på Monte Pincio, den højeste af de syv høje, hvorfra man i godt vejr har den yndigste udsigt over Rom. Mens fontænerne synger deres stille, henrivende melodi, kan man i sollyset beundre hele den lysende by.

Messalinas bagvaskelser

Her på Monte Pincio byggede de romerske patriciere byggede deres landsteder. Feltherren Lucius Licinius Lucullus, som forstod kunsten at leve i overflod og har lagt navn til ordet luksus, havde anlagt sine pragtfulde haver her. Under Claudius lykkedes det kejserens skruppelløse hustru Valeria Messalina ved hjælp af bagvaskelse at vende sin mands vrede mod den uskyldige ejer Valerius. Han blev tvunget til at begå selvmord, men sin sidste dag tilbragte han i sine elskede haver, hvor han gav gartnerne beskeder om træer og buske. Det gik som Messalina havde beregnet – efter Valerius' selvmord blev hans familie nødt til at forære hende haverne. Men her mødte hun også sin egen skæbne. Hendes skændselsgerninger blev omsider afsløret, og da hun var for fej til at tage sit eget liv, blev hun dræbt af en officer. I år 270 skænkede kejser Aurelian haverne til folket, men de fik først deres nuværende udseende, da den franske kejser Napoleon den Store i 1809 indlemmede Rom i Frankrig og beordrede Monte Pincio sat i stand.

Piazza di San Pietro – Peterspladsen

Hvem bliver ikke overvældet af at stå på den mægtige Petersplads? Måbende betragter man den fuldendt harmoniske plads, som med Berninis firedobbelte søjlerække gæstfrit åbner sine arme ud mod Rom og hele verden. De fantastiske kolonnader blev skabt 1655-1667, men da havde Caligulas obelisk allerede stået midt i ellipsen i 80 år. På hver side flankeres obelisken af Madernos fontæner, som kaster deres stråler så højt op i vejret, at selv den svageste brise sender vandstøv som en frisk douche ud over Peterspladsen. Hver dag er den usandsynligt smukke plads fuld af turister med børn, som leger mellem søjlerne og fontænerne, mens de voksne nyder den utrolige skønhed.

Peterskirken i Rom – verdens mest pragtfulde kirke

Ifølge legenden blev apostlen Peter korsfæstet med hovedet nedad og derefter begravet i Rom – lige dér, hvor Peterskirken ligger i dag. Den første sten lagt blev lagt i 1506, og da den blev indviet 120 år senere, havde Italiens 14 mest berømte arkitekter været involveret – heriblandt Rafael, som desværre besluttede sig for at bygge kirken som et latinsk kors med et langt kirkeskib. Som 72-årig kom Michelangelo til og på to uger tegnede han udkastet til kuplen, hans stolteste værk. I 1585 tilføjede arkitekten Maderno barokfacaden, der sammen med det lange skib fuldstændig skjuler Michelangelos guddommelige kuppel, som man kun på afstand kan nyde i dens fulde skønhed.

LÆS OGSÅ: Hvis du aldrig har set Toscana, er det på tide lige nu >

Indvendig er resultatet sublimt. Peterskirken i Rom er den største og mest pragtfulde kirke, der nogensinde er blevet bygget. Med 42 meter i diameter og 119 meter i højden er kuplen så enorm, at Københavns rådhustårn kunne stå derinde, med fornemme mosaikker af Kristus, Jomfru Maria og apostlene.

Hovedalteret er anbragt lige under kuplen og ovenpå Skt. Peters grav. Her, under Berninis kæmpemæssige bronzebaldakin, må kun paven celebrere messen, og hele det overlæssede indre er et sandt museum af mosaikker, fresker, gravmæler, altre og statuer. Kun barokfacaden virker malplaceret og ude af harmoni med resten.

Pietà, Peterskirkens dejligste kunstværk

Det er umuligt at nævne alle Peterskirkens overflod af kunstværker. Men den største skat er Michelangelos dejlige Pietà. Michelangelo var ikke engang fyldt 26 år, da paven kaldte ham til Rom, og det er det eneste af alle sine kunstværker, han har signeret. Det forestiller den sørgende jomfru Maria, som bærer den døde Kristus i sine arme. Skønt overvældet af sorg er hendes træk fulde af ædel resignation, og selv i døden virker Kristus levende. Desværre er statuen anbragt for højt oppe til virkelig at kunne nyde detaljerne, og efter at en sindsforvirret mand i 1972 beskadigede det alvorligt, er det nu omgivet af glas.

Man kan faktisk bruge en hel dag i Peterskirken. Og mens resten af Rom venter, kalder kuplen. Elevatoren går kun til hvælvingens begyndelse, men allerede her får man en svimlende fornemmelse, når man kigger ned i dybet. Trappen til toppen fører gennem en labyrint af gange og til en loggia øverst, hvor man efter 537 trappetrin kan nyde et blændende panorama. Når vejret er klart, kan man se helt til det blå, glitrende Middelhav – og naturligvis ud over hele Rom.

Vatikanet – ministaten midt i Rom

Ingen steder i verden er der koncentreret så mange kunstskatte som i ministaten Vatikanet, og hvis man betragtede hver eneste genstand i ét minut, ville det tage 14 år at komme hele samlingen igennem. Her finder man Stanze di Rafaello, der er udsmykket af Rafael med hans triumferende mesterværk Scuola d'Athene, Skolen i Athen, som det absolutte højdepunkt. I Det sixtinske kapel vælges den nye pave, og her ses noget af det ypperste fra Michelangelos hånd – hele skabelsesberetningen, fra Gud, der skiller lys og mørke, jord og vand og skaber fiskene og Adam og Eva, til syndefaldet og uddrivelsen fra Paradisets have og endelig Syndfloden.

Undgå køen ved indgangen – bestil billetter på www.museivaticani.va.

Castel Sant'Angelo og den frelsende ærkeengel

Da pave Gregor den Store i middelalderen var på vej til Skt. Peters grav for at bede om at få pesten standset, så man ærkeenglen Michael sænke sit flammende sværd over Rom. Det var tegn på, at den sorte død var forbi, og som tak blev en statue af ærkeenglen opført øverst på den gamle borg, som fik navnet Castel Sant'Angelo – Engelsborg. Nederst findes uhumske fangehuller, hvor bl.a. guldsmeden Benvenuto Cellini og filosoffen Giordano Bruno sad fængslet. I år 1600 blev Bruno brændt på bålet for at påstå, at universet er uendeligt. En anden berømt fange var plattenslageren Cagliostro, der levede fyrsteligt af at fremstille humbugsvarer, såsom piller, som gjorde Roms grimme kvinder smukke. Han endte sit liv i Castel Sant'Angelo. Turister kan nøjes med at besøge borgens fire museer og nappe en espresso i caféen på toppen, mens man nyder vejret og udsigten over Rom.

Den skønne Beatrice, som blev uskyldigt halshugget

Lige overfor Engelsborg opførtes broen Ponte Sant'Angelo, hvorpå der i 1668 opstilledes ti engle med sus i skørterne, naturligvis tegnet af Bernini. På denne skønne bro blev den lige så skønne Beatrice Cenci halshugget. Hun var uskyldigt anklaget for fadermord, og selvom folket i Rom bad paven benåde hende, måtte hun gå i døden sammen med sin familie. Da Castel Sant'Angelos porte åbnede sig, gik hun modig og fattet, klædt helt i hvidt og fulgt af bødlen, hen til skafottet. Efter halshugningen blev Beatrice og hendes moder udstillet midt på broen, indtil mørket faldt på, mens hendes broders lig blev sat på hjul og stejle. Beatrice ligger i dag begravet bag alteret i kirken Sant'Pietro in Montorio.

Ved Ponte Sant'Angelo er der i dag påstigningssted for Roms nye udflugtsbåde >

Pantheon og Piazza della Rotonda

Ti minutters gang fra Piazza Navona ligger Pantheon, en høj og enorm rundkirke og det bedst bevarede bygningsværk fra kejsertiden i Rom. Her er Rafael begravet, ligesom Italiens første to konger, Viktor Emanuel 2. og hans søn Umberto 1., der blev myrdet i år 1900. Foran Pantheon ligger den lille intime Piazza della Rotonda, hvor livet leves om en rigt udsmykket fontæne med endnu en ægyptisk obelisk. Rundt om hjørnet, på Piazza della Maddalena, kan man læske ganen med sorbet fra en af Roms bedste isbarer, Gelateria San Crispino.

Skøgerne finansierede anlægsarbejder i Rom

Den lille trekant mellem Piazza Navona, Tiberen og Corso Vittorio Emanuele er fyldt med gyder, smøger og stræder, hvor selv lokale mister orienteringen. Her finder man stadig det gamle Rom med små butikker, trattoriaer og glædeshuse, og her boede en af Roms mest berømte prostituerede, Lucrezia, med øgenavnet "Madremianonvuole" (min moder vil ikke have det). Piazza Fiammetta er opkaldt efter en berømt kurtisane, som var Cesare Borgias elskerinde, og som han forærede det skønne palads for enden af pladsen. Mange af paladserne i Rom tilhørte renæssancens feterede kurtisaner, som havde fået dem som gaver af deres elskere – paver, kardinaler og adelsmænd – og i disse kostbare boliger holdt damerne salon. Dengang var der intet nedværdigende ved at være prostitueret, og de var ofte højt kultiverede og distingverede.

Mange af skøgerne i Rom havde mod rigelig betaling til myndighederne fået anvist plads i Via della Barchetta, hvorfra folk blev sejlet over Tiberen. Da broen Ponte Sisto skulle genopbygges i 1474, blev den finansieret af den afgift, de prostituerede betalte for deres bevilling til at drive utugt. Hver gang, der skulle iværksættes større anlægsarbejder i Rom, blev der lagt yderligere særskatter oveni afgifterne. På denne måde fik myndighederne enorme ekstra indtægter, og de prostituerede har således blandt meget andet betalt for restaureringen af Peterskirken.

Nu skal vi 2000 år tilbage i tiden. Men du er velkommen til at skynde dig videre til shopping i Rom >

Palatinerhøjen, det absolutte magtcentrum i Rom

Den mest berømte af Roms syv høje er Palatinerhøjen. Ifølge sagnet fødte vestalinden Ilia tvillingesønnerne Romulus og Remus, som krigsguden Mars var fader til. Børnene blev lagt i en kiste og sat i Tiberen, men de drev i land ved Palatin og blev fundet af en hunulv, som ammede dem.

Senere tog en hyrde sig af dem, og da de var blevet voksne, anlagde de i år 753 f. kr. en bebyggelse på Palatinerhøjen, som blev begyndelsen til Rom. Men det er kun et sagn, for allerede fra omkring år 1500 f. kr. boede der på hver af de syv høje forskellige stammer, som efterhånden slog sig sammen og skabte Rom. I dag kan man næsten ikke længere se højene, for brande, krige og jordskælv har gang på gang lagt Rom i ruiner, og efterhånden er dalene mellem højene blevet fyldt op af de sammenstyrtede bygninger.

Domitians ekstreme ædegilder

Palatinerhøjen var i oldtiden den fineste del af Rom og det absolutte magtcentrum. Her boede Romerrigets første kejser og verdenshistoriens største statsmand, Augustus, ligesom talrige af de senere kejsere. Man kan stadig se ruinerne efter paladserne, og det mest velbevarede er kejser Domitians. Her afholdt Domitian sine ekstreme ædegilder, hvor 15-20 retter blev serveret for gæsterne, mens den snu kejser, der havde spist et kraftigt måltid i forvejen, aflyttede gæsternes samtale. Også dengang var viden vejen til magten i Rom. Mod syd ligger det enorme Circus Maximus, der havde plads til over 300.000 tilskuere, og hvor de romerske hestevæddeløb fandt sted. De bedste kørere var den tids sportsstjerner, tjente vældige summer og omgav sig med Roms smukkeste kvinder.

Orgier med hundredevis af elskere

Nyd et øjeblik den vidunderlige udsigt over Rom og kast tankerne til dengang, da Palatinerhøjen var skueplads for både giftmord, blodskam og orgier af enhver slags, bagvaskelse og de mest lumpne forræderier. Ingen laster var fremmede for de romerske kejsere og deres familier. Et grotesk eksempel er kejser Claudius' berygtede hustru Valeria Messalina, der som kejserinde hæmningsløst kastede sig ud i en kæde af orgier med elskere i hundredevis, lige fra negerslaver til Roms højeste aristokrati, mens hendes sære mand nørklede med litterært dilettanteri. Faktisk blev kejser Tiberius så træt af skandalerne og intrigerne i Rom, at han i flere år foretrak at nyde vejret på den skønne ø Capri.

Alligevel styrede de Rom

Men ind imellem udskejelserne og nederdrægtighederne styrede disse mennesker fra Rom et verdensrige, man aldrig har set magen til. I omgivelser, der i luksus overgik alt, hvad moderne mennesker kender til, afgjorde de nationers skæbne, ledte felttog i fjerne egne og lod sig tilbede som guder.

LÆS OGSÅ: Capri er safirblåt vand og ferie for kejsere >

Colosseum – bygget af 10.000 jødiske fanger

På vejen ned fra Palatinerhøjen møder vi først den pragtfulde Konstantinbue, der blev rejst til ære for kejser Konstantin den Stores sejr over Maxentius i år 312 – og dernæst Colosseum fra omkring år 75. Netop her havde den sindssyge kejser Nero anlagt en kunstig sø med muræner, som blev fodret med slavekød. I paladsets park lod han bygge vandfald, skove med jagtvildt og bade med helsebringende vand fra kilderne udenfor Rom. Indvendig var paladset udstyret med grænseløs luksus: Vægge beklædt med det pureste guld, og marmor, elfenben og kunst, som romerne stjal i Grækenland. Under festerne blev der fra rør i lofterne sprøjtet parfume og blomster ud over gæsterne, mens parken udenfor oplystes af kristne, der blev brændt som levende fakler.

Neros dygtige efterfølger Vespasian udtørrede søen og lod i stedet 10.000 jødiske fanger bringe til Rom, så de kunne bygge Colosseum. En tredjedel af bygningsværket er væk, men indtrykket er stadig voldsomt, når man træder ind gennem en af de 80 doriske buer i arkaden. Bortset fra Peterskirken er Colosseum med sine 524 meter i omkreds og 48 meter i højden den største og mest besøgte seværdighed i Rom. På den nederste tilskueretage ligger kejserlogen og senatorernes pladser, ovenover patriciernes pladser og øverst pladserne til plebejerne, Roms proletariat.

Romernes utrolige driverliv

Formålet med Colosseum var at underholde folket. Aldrig før eller siden har der eksisteret så forkælede mennesker som Roms indbyggere. Fra alle de erobrede lande modtog Rom korn, som blev uddelt gratis. Derudover behøvede romeren kun grøntsager, salt og olivenolie for at opretholde livet. Fra akvædukterne fik han frisk vand fra bjergene, og ved de utallige fester – op mod 175 om året – var der gratis forplejning for publikum. Borgerne i Rom behøvede faktisk ikke at røre en finger, men kunne fordrive dagen med at more sig, og derfor blev Colosseum bygget. Inde i arenaen har tusindvis af gladiatorer hørt tilskuernes blodtørstige brøl "Occide" (dræb ham), når de var blevet overvundne af modstanderen. Romerne elskede også at se løver sønderflænge krigsfanger og slaver, og den 21. april år 247 blev tusindåret for grundlæggelsen af Rom fejret med kampe mellem 1000 gladiatorer og snesevis af vilde dyr, lige fra elefanter til tigre, som man havde hentet helt i det fjerne Asien.

LÆS OGSÅ: Vild med driverliv, høj sol og oldtidsminder? Så smut til Sicilien >

Den største slyngel i Rom – Cesare Borgia

Nu gør vi en afstikker til renæssancen, for i nærheden af Colosseum ligger Roms polytekniske læreanstalt med en bedårende klostergård og den brede tunneltrappe, som kaldes Borgiaernes løngang. Borgiaerne var en berygtet spansk adelsslægt, som ved hjælp af bestikkelse i 1492 indtog pavestolen i Rom under den ryggesløse Alexander VI. Den hellige fader viste sig at være knap så hellig, og ingen anden pave har trukket den gyldne tiara dybere i skarnet. Alexander VI var fader til fire børn – bl.a. med en gift kvinde – og et af dem var slynglen og massemorderen Cesare Borgia, der var forbillede for Macchiavellis "Fyrsten". Et andet af børnene var den skønne og begavede datter Lucrezia, der måtte gennem et par hævede forlovelser og tre ægteskaber for at tjene sin faders og broders skurkestreger.

Lod svoger kvæle i ægtesengen

Løngangen løber under det palads, som Alexander VI skænkede til sin elskerinde Vanozza, Cesares og Lucrezias moder, og i paladset har der udspillet sig mange dramaer. Hverken Cesare og Lucrezia havde skrupler over at myrde enhver, der stod i vejen for dem i Rom, og efter en fest en sommeraften 1499 forlod Cesare selskabet sammen med sin ældre broder. Kort efter blev broderen fundet myrdet ved Tiberen, formentlig dolket af Cesare. Lucrezia, der ligeledes har ry for de mest afskyelige forbrydelser, var som purung af sin fader blevet tvunget til at gifte sig med først fyrsten af Pesaro og dernæst med en uægte søn af kongen af Napoli. Men heller ikke det andet ægteskab gav tilstrækkeligt med fordele, så Cesare lod den sidstnævnte svoger kvæle i ægtesengen, hvorefter Lucrezia blev viet til hertugen af Ferrara.

Capitol og Marcus Aurelius – filosoffen i Rom

Capitol er den mindste af Roms syv høje, og her ligger Michelangelos skønne Piazza del Campidoglio, hvor Petrarca i 1341 blev laurbærkranset som digterkonge. Tre trapper fører derop, deraf en blændende hvid marmortrappe fra 1348, som var en gave fra borgerne i Rom til den hellige Madonna, fordi hun standsede pesten.

Midt på pladsen knejser verdens ældste rytterstatue, den ædle kejser Marcus Aurelius med sit magtfulde ansigtsudtryk. Marcus Aurelius var en filosofisk digternatur ("filosoffen på kejsertronen"), som gerne dikterede 30-40 breve i træk og udstedte et hav af administrative befalinger for Rom. Nogle af dem var forud for deres tid – f.eks. dikterede han, at "Det ville i høj grad være ubilligt, at en ægtemand kræver kyskhed hos sin hustru uden selv at følge samme regel". Men hans mest kendte værk er "Selvbetragtninger", en række dybt sørgmodige spekulationer over livet og menneskene.

Bag statuen ligger Roms rådhus, Palazzo Senatorio, og til venstre Museo Capitolino, med en enorm samling af verdens største kunstværker – bl.a. den etruskiske bronzeulvinde fra omkring år 500 f. kr., som er Roms vartegn.

Dødsdømte kastes i afgrunden

Udenfor museet ligger den tarpeiske klippe, hvor en romersk pige ved navn Tarpeia under en krig mod den fjendtlige stamme Sabinerne viste fjenden en hemmelig vej over klippen og ind i Rom. Som straf blev hun kastet ud over klippekanten, som fra den dag blev rettersted for statsforbrydere i Rom. De dømte blev simpelthen styrtet i dybet og dræbtes ved foden af klippen – skyldige eller ej. Efter sigende blev Tarpeia begravet på klippen og dækket af de guldmønter, Sabinerne havde givet hende for forræderiet. Mens man tænker over den opbyggelige historie, kan man slappe af i et lille, yndigt anlæg med bænke. Når vejret er klart, er her en dejlig udsigt over Rom.

Forum Romanum

Indtil kejserne på grund af pladsmangel byggede deres egne fora, var Forum Romanum Roms økonomiske midtpunkt. I dag er området et virvar af ruiner, men alligevel en af de største seværdigheder i Rom.

På nordsiden lå Roms gamle rådhus, Curia Hostilia, og det mamertinske fængsel, hvor apostlen Peter ventede på henrettelsen. Dybt nede i de underjordiske rum sad statsfangerne, inden de skulle kastes ud fra den tarpeiske klippe, smides for løverne i cirkus eller slet og ret dø af sult. Her står også Septimius Severus' og Titus' triumfbuer og mellem dem gik Via Sacra, hvor de romerske kejsere og feltherrer red i triumftog gennem Rom efter hvert vellykket felttog. Her red Scipio efter besejringen af Hannibal og Claudius efter erobringen af Britannien. I dag lægger de betagende omgivelser hvert år i maj jord til Roms mest anerkendte litteraturfestival.

LÆS OGSÅ: Kan du ikke få nok af spændende historie? Så se meget mere her >

Talerstolen Rostra

Vest for Severusbuen findes fundamentet for republikkens talerstol, Rostra, hvor Marcus Antonius holdt sin mesterlige tale ved Cæsars ligfærd, som rejste en storm af forbitrelse mod morderne, der skyndsomst måtte flygte fra Rom. Da Cicero forsøgte at vende folkestemningen mod Antonius, blev han dræbt, hvorefter hans hoved og hænder blev naglet til talerstolen. Men her holdt også Roms advokater deres store forsvars- eller anklagetaler. De yngste bar blændende hvide togaer, og ordet candida, som betyder snehvid, er i dag betegnelsen for den unge og uerfarne – en kandidat.

Rev tungen ud på sine uvenner

Foran Rostra ses Focas-søjlen, og det er skæbnens ironi, at netop denne søjle i Rom næsten uskadt har overlevet historien. Focas var en østromersk kejser, der var lige så grusom som evneløs og gjorde det til en offentlig folkeforlystelse at rive tungen ud på sine uvenner og blinde og lemlæste dem. I år 610 gjorde befolkningen i Østrom oprør, og tyrannen måtte sone sine forbrydelser på skafottet.

Vestalinderne – kyskhed eller levende begravelse

I sydvest lå det runde Vesta-tempel, som var Forum Romanums vigtigste helligdom, og hvor vestalinderne, Roms præstinder, vågede over ilden. Hver gang en vestalinde indtrådte i præstindeordenen, blev hun iklædt en hvid dragt og måtte leve hele sit liv i ubrydelig kyskhed. Overtrådte hun dette, blev hun begravet levende. Når hun fyldte 30 kunne hun dog udtræde af ordenen og gifte sig, men kun få benyttede muligheden, for vestalindernes liv i Rom var alt for behageligt til at opgive. Ikke nok med, at de boede i et strålende palads med snesevis af tjenere og slaver – de tjente også fyrstelige summer, og i den romerske rangorden figurerede de lige under kejseren. Bortset fra ham var vestalinderne de eneste, som havde tilladelse til at køre i vogn gennem gaderne i Rom. Deres betydning var så stor, at hvis en dødsdømt forbryder på sin vej til henrettelsen mødte en vestalinde, blev han benådet.

Piazza del Quirinale og præsidentpaladset

Men man rejser ikke kun til Rom for at se på ældgamle ruiner. Lad os hoppe et par tusinde år frem i tiden og til en af de smukkeste pladser i Rom, Piazza del Quirinale, hvor de italienske konger bosatte sig efter Italiens samling. Da monarkiet faldt i 1946, blev Palazzo Quirinale præsidentpalads, og her bor i dag Italiens præsident. Oprindelig var det tænkt som et sommerslot for paverne, og det ligger også på et af de højeste steder i Rom – 61 meter over havet. Paladset holder åbent søndag kl. 8.30-12 og er absolut et besøg værd.

Rom og universalgeniet Bernini

I centrum af Piazza del Quirinale står dioskurerne Castor og Pollux med obelisken fra Augustus' mausoleum i midten. Mod vest har man en vidunderlig udsigt over Rom med Peterskirkens kuppel i horisonten, og mod nordøst støder man på en af byens mest henrivende kirker, Sant'Andrea del Quirinale – bygget af universalgeniet Gian Lorenzo Bernini. Rom ville ikke være det samme uden Bernini, så han fortjener nogle få ord. Udover at være arkitekt var han også maler og billedhugger, og allerede inden han var fyldt ti, bad paven ham om at hugge en buste. Han nåede at fylde 82, og i hele sit liv holdt han ikke så meget som én måneds ferie – hvilket ses på omfanget af hans arbejde i Rom. Han spildte heller ikke megen tid på kødelige fornøjelser, men giftede sig først, da han var over 40. Til gengæld var hans 19-årige brud en af de smukkeste kvinder i Rom, og de nåede at få 11 børn. Sant'Andrea del Quirinale er et af Berninis skønneste bygningsværker med et elegant, ovalt kirkerum omgivet af små nicher, overalt beklædt med marmor. Måske har Berninis harmoniske hjemmeliv og de mange børn inspireret ham til alle de små, detaljerede engle og keruber, der befolker kirken.

LÆS OGSÅ: Skønne kulturbyer, som du aldrig havde tænkt på >

Trastevere, Roms mondæne løjserkvarter

Tidligere skulle man ikke fortælle sine venner i Rom, at skandinaviske turister elsker Trastevere, kvarteret på den anden side af Tiberen, som før havde så dårligt et ry, at man ikke kunne blive senator, hvis man boede her. Men i de senere årtier er Trastevere blevet mondænt – dog mest blandt udlændinge, som har forelsket sig i den særlige charme. Trastevere er også et af de bedste steder at more sig i Rom, navnlig i den uge i juli, hvor "Festa de Noantri" – festen for Madonna del Carmine – fejres med fyrværkeri og gadekoncerter og alle tilbringer de fleste af døgnets timer udendørs.

Ægte romere og byens bedste vin

I Trastevere finder man de mest ægte romere, eftersom de fleste har boet i Rom i generationer. Indbyggerne består af solide arbejdere, som sætter pris på et godt glas efter fyraften, og det er velkendt, at man i Trastevere får bedre vin end noget andet sted i byen. Her ligger også snesevis af gode og billige restauranter, foruden skumle gyder med huse, der længe har trængt til en klat maling. Overalt er humøret højt, og gademusikanterne får flere drikkepenge her end i det "pæne" Rom. Trastevere rummer fine seværdigheder, f.eks. fæstningen Torre Anguillare, som virkelig viser, hvordan en rigtig middelalderborg så ud. Nyd også det smukke interiør i Santa Maria in Trastevere, som var den første officielle kristne kirke i Rom. Udenfor på Piazza Santa Maria in Trastevere, som er Trasteveres hjerte, er der altid liv om aftenen med fyldte restauranter og unge, sorgløse mennesker omkring det skønne ottekantede springvand.

Rafaels elskede bagerdatter og den bedste restaurant i Rom

I Via di Porta Settimiana 8 ligger restaurant Romolo, og i dette hus boede den smukke bagerdatter Margherita Luti, som Rafael forelskede sig i og malede flere gange. Margheritas fader drev her et beskedent osteria med god og billig mad. I dag er Romolo måske den allerbedste restaurant i Rom. Ikke kun på grund af maden, men også på grund af den romantiske baggrund og atmosfære.

Dronning Kristinas strålende fester

I Via della Lungara knejser det store Palazzo Corsini, hvor den svenske dronning Kristina, som efter sin abdikation rejste til Rom, levede et eventyrligt liv omgivet af renæssancens største skønånder og med strålende fester indtil sin død i 1689.

Overfor ligger Villa Farnesina, som blev bygget af bankieren Agostino Chigi i 1506. I parken lå tidligere en loggia, der gik helt ned til Tiberen, og hvor Chigi afholdt pragtfulde middagsselskaber for Roms fornemme borgere. Gæsterne spiste på sølvtallerkener, som blev skiftet for hver ret og for at vise, at det ikke var de samme tallerkener, som gik igen, lod Chigi dem kaste ud af vinduet og ned i floden. Men gæsterne kunne ikke se de udspændte net, som greb tallerkenerne. Chigi var nok rig, men ikke ødsel. Da han døde i 1520 formøblede hans arvinger værdierne, og paladset blev købt af Alessandro Farnese, som gav det sit nuværende navn. Villaen er ganske vidunderlig, med fresker af Rafael og Peruzzi og en enkelt kridttegning af Michelangelo.

LÆS OGSÅ: Sardinien er sol og sjov og saftige sommerglæder >

Villa Borghese

Trods navnet er Villa Borghese ikke en villa, men en park, som i 1600-tallet blev anlagt af kardinal Scipione Borghese midt i Rom. Parken er på mere end en kvadratkilometer og fuld af udstrakte plæner, kastanjer, cypresser og pragtfulde gamle pinjer. En magnolieallé fører til Villa Borgheses store galopbane, hvor velhavende romere om morgenen rører deres heste, og derefter videre til monumenter for Byron, Goethe og Victor Hugo. Og i midten ligger den yndige have Giardino del Lago, som omgiver en lille, kunstig sø med svaner, mens et æskulaptempel spejler sig i vandet. Hvis man har dage nok i Rom, kan man få adskillige af dem til at gå på denne fredfyldte plet. Alt, hvad man hører, er lyden af gartneren, der pusler om de velholdte bede.

Bocca della Verità og den unge, utro hustru

Man rejser ikke til Rom uden at se Bocca della Verità, sandhedens mund, den kæmpestore Tritonmaske af sten, der står i forhallen til kirken Sant'Maria in Cosmedin. Ifølge traditionen er munden et orakel: Hvis man lægger hånden ind i gabet og lyver, vil den blive bidt af. En romersk senators unge, smukke hustru var engang anklaget for utroskab, eftersom en nævenyttig nabokone havde set en ung mand snige sig ind til hende i mandens fravær. Trods hustruens heftige protester blev det besluttet at lade hende aflægge ed ved Bocca della Verità. På dagen for edsaflæggelsen var en stor menneskemængde forsamlet ved kirken. Pludselig sprang en ung mand frem og kyssede hustruen lidenskabeligt. I raseri ville mængden kaste sig over ham, men han råbte, at han kun havde gjort det af medfølelse, eftersom hun var så ung og smuk. Da øjeblikket var inde, lagde den unge kvinde bleg sin hånd i gabet og sagde: "Jeg sværger, at med undtagelse af den unge mand, som netop kyssede mig, har ingen andre end min mand rørt mig". Hustruen beholdt naturligvis sin hånd – for som alle har gættet, var netop den unge mand hendes elsker. Og det er ganske vist.

Shopping i Rom

Man kan selvfølgelig shoppe overalt i Rom. Men de mest eksklusive modehuse og shoppingbutikker ligger i kvarteret omkring verdens ældste hovedgade, Via del Corso, som blev anlagt i år 220 f. kr., og som altid har myldret af liv. I dag er det biler og scootere, men her promenerede også de gamle romere, når de skulle ses – præcis som man gør i dag. At vise sig frem har stor betydning i Rom – tidligere fremgik det endda af ægteskabskontrakterne, hvor ofte manden havde pligt til at køre i karet gennem Corsoen med fruen. I den nordlige ende ligger "Piazza del Sole", som er romernes eget kælenavn for Piazza del Popolo, og hele vejen mod syd til Piazza Venezia er Corsoen fyldt med elegante specialbutikker med alt fra mode til kunst.

De danske kunstneres yndlingsgade i Rom var Via Condotti. Her lå det berømte Trattoria del Lepre, hvor skandinaverne spiste og fordrev tiden, og lige overfor, i nr. 86, ligger Caffè Greco, som siden 1760 har været kunstneres og forfatteres samlingssted i Rom. Goethe, Zola, Flaubert, Lord Byron, Shelley, Keats, H. C. Andersen, Thorvaldsen, Mark Twain og Stendhal har alle haft deres gang her. Og minsandten også Giacomo Casanova, som jo nok vidste, hvad der var godt. Faktisk er caféen med sine marmorborde, malerier og gammeldags wienerhygge et helt lille museum, som er opstået ved, at taknemmelige kunstnere gennem tiden har smykket væggene.

LÆS OGSÅ: Du får endnu mere shopping og storbystemning i Milano >

I dag er Via Condotti den mest fashionable shoppinggade i Rom. Lige overfor Caffè Greco ligger Bvlgari, verdens fineste juveler. Da indehaveren i sin tid blev kidnappet, var løsesummen flere milliarder lire. Mange af de tilstødende gader, som Via Frattina og Via della Croce, byder også på mode og shopping i særklasse.

Via Vittorio Veneto, det rige Roms sjæl

En anden dyr shoppinggade er Via Vittorio Veneto, Roms mest elegante boulevard, hvor Bertel Thorvaldsen havde sit atelier. Via Vittorio Veneto er opkaldt efter Italiens tvivlsomme sejr under 1. Verdenskrig, og den brede allé, som slynger sig opad i en flot bue, er virkelig det rige Roms sjæl – med luksushoteller, fortovscaféer og mondæne butikker. Her flokkes Roms jetset, skuespillere fra Hollywood og almindelige turister fra hele verden. Få fat i et bord (det er ikke nemt), bestil en caffé granito (kaffe med knust is), og indsug atmosfæren. Her promeneres den nyeste mode, ofte i så bizarre kreationer, at man knap tror sine egne øjne.

Campo dei Fiori og kvindernes fryd

På det gamle fødevaremarked Campo dei Fiori ligger grønt- og frugtvogne side om side med kødboder, hvor man kan se udskæringer, der er fremmede for danskere – f.eks. komaver og væddertestikler. På italiensk kaldes retten med vædder- eller hingstetestikler for "Delizia delle femmine", kvindernes fryd. Men man kan nøjes med at smage de delikate oste og mortadellapølser, mens man tænker på, at Campo dei Fiori tidligere var Roms rettersted. Den sidste henrettelse på Campo dei Fiori fandt sted 9. oktober 1805, da den næstsidste bøddel i Rom, Maestro Titta, som nåede hele 574 henrettelser i løbet af sin karriere, halshuggede hustrumorderen Giocchino Rinaldi og derefter anbragte hans krop på hjul og stejle.

Vejret i Rom lige nu

Til højre ser du vejret i Rom lige nu og den kommende uge. April, maj og juni er de bedste tidspunkter at rejse til Rom, og vejret er varmt og solrigt uden at blive trykkende. September er også behagelig, og de bedste år fortsætter det milde vejr helt til december, mens det andre gange kan begynde at regne kraftigt i oktober. Juli og august i Rom kan næsten være for varme med temperaturer omkring 35 grader midt på dagen. Det kan være hårdt at se på seværdigheder i den temperatur, men trafikken er nemmere, fordi mange romere rejser på ferie i anden halvdel af sommeren.

Vinteren i Rom er aldrig så hård som i Danmark, men fra november til februar kan vejret være uforudsigeligt med kraftige regnskyl og kolde vinde fra bjergene. Men pyt – hvis man har glemt vintertøjet, er det bare en god undskyldning for shopping i Roms utallige tøjbutikker.

Oplevelser for børn og hele familien

I Rom er der bunker af oplevelser for børn. I et hjørne af Villa Borghese ligger Bioparco, Roms zoologiske have, der er en af byens største attraktioner for de lidt yngre. Uden for indgangen kan man leje en kinesisk rickshaw-cykel med plads til hele familien og nuppe en cykeltur i den smukke park. En anden mulighed er minitoget, som to gange i timen har afgang foran Galleria Borghese, og som fører forbi minitivoliet Casa del Cinema og flere andre attraktioner.

For de lidt større børn findes Museo Criminologico, Kriminalmuseet, hvor man kan se en stor samling af henrettelses- og torturinstrumenter fra flere tusind år. Blandt seværdighederne er en økse, der er blevet brugt til halshugninger, og en original gabestok. Hos 3D-Rewind i Via Capo d'Africa 5 nær Colosseum kan man prøve en virtuel rejse i oldtidens Rom i et moderne 3D-center, og i Via Flaminia 82 ligger Roms Eksperimentarium, hvor børnene kan udforske teknologiens muligheder, kroppens funktioner og meget andet. Se mere på www.mdrb.it.

Men det største hit er en sejltur på Tiberen med flodbådene Batelli di Roma, som svarer til kanalrundfarten i København. Sejladsen åbnede i 2003 og har i dag seks moderne både, som sejler fra 1. april til 31. oktober. Bestil billetter online på http://battellidiroma.it. Man kan også prøve en tur på scooter gennem Rom – hvis man da tør. Der er scooterudlejning hos Scoot-a-long i Via Cavour 302, tlf. 06 67 80 206.

© Ciao Italien