Kort over Italien

Venedig er som at spise en hel æske fyldt likørchokolade på én gang.

Truman Capote, 1924-1984

Venedig – en drøm, en fantasi, et eventyr

Venedig – Adriaterhavets dronning

Venedig er slet ikke en by. Den er en skøn drøm, et eventyr, opfyldelsen af en fantasi. Vil du høre eventyret? Så følg med her:

Venedig er den mystiske stad, der ligger midt ude i en lagune og ikke har gader, men kanaler. Hvor taxierne ikke er biler, men både. Som overgår alle andre i pragt. Du har hørt om det hele – men når du for første gang står i Venedig og træder ned i den ventende gondol i Canal Grande, overgår virkeligheden alle forventninger. Dogepaladset, Markuspladsen, Rialtobroen, alle farverne, blandingen af Europa og Orienten, af overdådighed, letsindighed og ufattelig rigdom – du må selv indånde det hele fra Venedigs egen luft og af Venedigs egne dufte. Og mens du lader dig bære af sted i den vuggende gondol mod hotellet, langs marmorpaladser og under svævende broer, med hurtige glimt af livet i de små sidegader, kan du lade tankerne flyde tilbage til dengang, folkene på Posletten søgte ud på de små holme i lagunen på flugt fra hunnerkongen Attilas horder og lagde grunden til Venedig.

Se vejret i Venedig lige nu >

Nap en gondol – du er i Venedig

Gondoler i Venedig

Når man står ved Canal Grande på vej til sit hotel, skal man for første gang vælge mellem den billige vaporetto ("bussen") og en gondol. Gondolen er dyrere – men vælg den! Nyd at være i Venedig og nyd, at det ikke længere bare er en drøm – især, hvis du ankommer en aften i måneskin og lunt vejr. Uden en lyd stages du gennem kanalerne, forbi mægtige paladser og under broer, og i månelyset ligner det hele én stor kulisse fra alle de berømte biograffilm, som foregår i Venedig. Faktisk ville man ikke blive spor forbavset, hvis Agent 007 pludselig stod lyslevende med sin Martini oppe på en af balkonerne.

Venedigs hundredvis af farver

Om dagen kan man til gengæld se Venedigs hundredvis af farver. De lyse pasteller, paladsernes okkergule og røde nuancer, vandspejlets sølvstænk, blomsterne på terrasserne og trafikken på Canal Grande. Fragtpramme, politi og brandvæsen i motorchalupper og andre gondoler fyldte med forventningsfulde turister. I Venedig foregår al transport på vandet, og måske møder man et bryllupsoptog med brudeparret i den forreste gondol og de festklædte gæster i de efterfølgende. Nogle af gondolerne, de såkaldte traghetti, sejler uafbrudt passagerer fra den ene side af kanalen til den anden – der er nemlig kun fire broer over den fire kilometer lange Canal Grande, og kun den ene, Ponte Rialto, er fra republikkens tid. De tre andre er Ponte degli Scalzi (Ponte della Stazione) fra 1934, den gamle træbro Ponte dell'Accademia, og den nyeste, Ponte Calatrava, der i 2007 blev åbnet mellem stationen og Piazzale Roma.

Markuspladsen og verdens smukkeste kvinder

Markuspladsen

Alt i Venedig begynder og slutter på den intime og ubeskriveligt skønne Piazza San Marco, Markuspladsen. Markuskirken med sine gyldne kupler, de gamle embedsmandskontorer Procuratierne, klokketårnet Torre dell'Orologio med sit ur fra 1496 og visning af planeternes og stjernernes stilling, indgangen til Venedigs hovedgade Merceria, de gamle caféer Florian og Quadri, hvor alverdens berømtheder har drukket prosecco og ladet sig se, og den 99 meter høje campanile, der er en tro kopi af forgængeren, som styrtede sammen i 1902. Der er elevator til toppen – og når vejret er klart, er den milevide udsigt over lagunen og Venedigs tage ubeskrivelig.

LÆS OGSÅ: Du skal også se den mægtige Petersplads i Rom >

Markuspladsens caféer

Men bestil først et glas vin på en af caféerne og betragt det kosmopolitiske, elegante liv på Markuspladsen, som fortsætter døgnet rundt mellem buegangene og i de dyre butikker, hvor turister lokkes til at købe kostbare smykker og eksklusiv mode. Overalt svirrer de berømte duer, og børn plager forældre om penge til duefoder, mens carabinieri i paradeuniformer skridter pladsen af, og et udendørs orkester spiller Vivaldi. Her promenerer verdens smukkeste kvinder i den dyreste mode, mens de lader sig opvarte af galante mænd, og turister fra hele verden flokkes om caféerne, indtil længe efter at mørket er faldet på, og Markuspladsens lys spejler sig i de utallige marmorfliser. Da Napoleon den Store kom til Venedig og så dette syn, udbrød han: "Ingen anden festsal i verden fortjener at have himmelen til loft."

Dogepaladset – Venedigs juvel

Dogepaladset

Nu til ét af arkitekturens absolutte højdepunkter: Palazzo Ducale, Dogepaladset, som i republikkens dage både var regeringssæde og bolig for dogen. Dogepaladset ligger på den lille Piazzetta, som forbinder Markuspladsen med Riva Schiavoni, hvorfra solens stråler tidligt om morgenen får marmorpaladsets lyserøde mure til at gløde. Set herfra synes Dogepaladset næsten at svæve. Nederst en arkade af marmor, som hviler på gotiske spidsbuer med kapitæler fulde af allegoriske figurer. Ovenover en elegant loggia og allerøverst en monumental marmorflade med vinduer og balkoner. Denne byggestil med den tungeste etage øverst giver Dogepaladset sit florlette udtryk. Faktisk varede det over hundrede år, inden det var færdigt – facaden mod lagunen er fra 1309, mens gavlen mod Piazzettaen blev opført 1424.

Piazzetta'en og San Giorgio

San Marcos lig smugles til Venedig

På Piazzetta'en står to søjler, og på den ene troner Markusløven, der symboliserer Venedigs beskytter, den hellige Markus. En engel havde fortalt Markus, at han skulle stedes til hvile i Venedig, og i år 828 rejste to venetianske købmænd, Buono og Rustico, til Ægypten for at hente hans jordiske rester. Imidlertid var Ægypten 80 år tidligere blevet besat af araberne. For at smugle liget ud skjulte købmændene det under nogle flæskesider og narrede dermed de arabiske toldere, som ikke ville røre ved svinekødet. Men da liget var blevet fragtet til Venedig og skulle bæres over til Dogepaladset, blev det så tungt, at det var umuligt at løfte. Først da dogen lovede at bygge en kirke lige på dette sted, kunne Markus bæres videre.

300 år senere tilbød en borger i Venedig at bygge de to søjler, på betingelse af, at han kunne opstille nogle spilleborde i midten. Signoriaen (storrådet) udstedte tilladelsen, men fortrød snart igen. Borgeren ville dog ikke opgive sine spilleborde, som han jo havde skriftlig tilladelse til. Først da han en morgen fandt nogle forbrydere hængt i galger over spillepladsen, som Signoriaen havde udpeget til skafot, opgav han sine spilleborde.

Neden for søjlerne venter gondoliererne med deres evige råb til turisterne, gondola, gondola. Nyd synet af lagunen med den lille, maleriske ø San Giorgio, og endnu længere ude den berømte Lido.

Dogepaladsets skatte

Tintoretto – Minerva jager Døden bort

Dogepaladsets sale er fyldt med malerier af alle de store mestre fra Venedig –Tizian, Tintoretto, Tiepolo og Veronesi. I rum efter rum viser mesterværkerne hele Venedigs pragt og farver og de underskønne, blonde venetianske kvinder, som lod deres hår afblege ved i timevis at sidde i solen eller indgnide det i forskellige væsker.

Den halshuggede doge

Magtens inderste var Sala del Maggior Consiglio, Storrådets Sal, der er 54 meter langt og 25 meter bredt, men alligevel ikke har én eneste bærende søjle. Her hænger verdens største oliemaleri, "Paradiset", som Tintoretto malede som 76-årig, og portrætter af 76 af Venedigs doger. Et af dem er malet over med mørk farve og bærer indskriften: "Hic est locus Marini Faletri decapitati pro criminibus" (Dette er Marini Faletris plads, han blev halshugget for sin forbrydelse). Faletri, der på det tidspunkt var over 80, havde ved et statskup forsøgt at gøre dogetitlen, som i Venedig ellers kun kunne opnås ved valg, arvelig i hans slægt. Han blev halshugget ved foden af Giganternes Trappe, og sværdet kan stadig ses i våbensalen.

LÆS OGSÅ: 12 byer med den mest overdådige kunst, der kan opdrives >

Sukkenes Bro og Casanovas flugt fra blykamrene

Sukkenes Bro

Det var den engelske digter Lord Byron, som boede i Venedig 1816-1819, der fandt på navnet Ponte dei Sospiri, Sukkenes Bro. Broen førte dømte fra Dogepaladset og ind i "Pozzi", Venedigs fængsel, som var i brug helt frem til 1923. Her kunne republikkens fjender og almindelige forbrydere tilbringe resten af deres liv. Cellerne, som er forsynede med enorme jernlåse, er mørke og fugtige, og de dybestliggende havde på grund af de jævnlige oversvømmelser tilnavnet "Brønden". Men "Pozzi" var ikke engang de værste fangehuller i Venedig. Helt oppe under taget ligger "Piombi", Venedigs berygtede blykamre, der i sommervarmen blev næsten gloende – ofte med dødelig udgang for fangerne. Her sad i 1756 den berømte eventyrer og skørtejæger Giacomo Casanova. Casanova var blevet idømt fem års fængsel for sine dristige memoirer, men efter 15 måneder lykkedes det ham at flygte op over taget og bort fra Venedig i en gondol. Hele den spændende beretning kan læses i Casanovas memoirer. På den guidede tur Itinerari Segreti (Den Hemmelige Rejse) ser man Casanovas celle og følger hans flugtrute. Kun ved forudbestilling på tlf. +39 041 42730892 eller www.palazzoducale.visitmuve.it.

Markuskirken – den skønneste kirke i Venedig

Markuskirken

Udenfor i solskinnet venter Basilica di San Marco, Markuskirken, som blev bygget 829-832, men først fik sit byzantinske udseende i slutningen af 1000-tallet. Kirken er som en åben bog om Venedigs historie, udsmykket med gaver fra venetianere, der vendte hjem fra lange rejser. Over indgangsportalen ses de fire heste, som dogen Enrico Dandalo i 1204 hjembragte som krigsbytte fra Konstantinopel. Napoleon tog dem med hjem til Paris, men efter hans fald kom de tilbage på plads.

Indvendigt hersker der en mystisk orientalsk stemning med kupler og hvælvinger omgivet af tusindvis af guldmosaikker. Men det mest overdådige er skatkammeret, Tesori, som en uforskammet engelsk forfatter kaldte "et varehus af blandede kostbarheder, plyndringer en gros fra Konstantinopel og Østen". Her ses Pala d'Oro, den kostbare altertavle i guld, sølv og emaljer. Tidligere var den smykket med 1200 ægte perler og et utal af ædelstene, men Napoleons franske soldater stjal alt, hvad de overhovedet kunne slæbe med sig.

Den stakkels henrettede bager

Foran kirken hænger to lamper, som minder om en stakkels bager, der i 1611 blev uskyldigt dømt for mord. En nat, da han var på vej hjem, så han noget blinke i gadelyset. Det var den sølvbesatte skede til en dolk, der et øjeblik forinden var blevet brugt til at myrde en adelsmand. Bageren stod med skeden i hånden, da politiet nåede frem, og selvom han svor sin uskyld, blev han henrettet. I samme øjeblik dukkede den skyldige op i retten og tilstod, tynget af anger, men det var for sent, og hele Venedig græd over bagerens skæbne. Hver gang en dødsdom siden blev afsagt, og der stadig var tid til at standse bøddelen, trådte en embedsmand hen foran dommeren og sagde med høj stemme: "Husk bageren". Og alle de dødsdømte, som betrådte skafottet mellem de to søjler, viede deres sjæl til den arme bager.

Rialtobroen

Rialtobroen og Købmanden fra Venedig

Nu er vi endelig fremme ved den skønne Ponte di Rialto, Rialtobroen, der blev fuldført 1591 og helt frem til 1854 var den eneste bro over Canal Grande. Den blændende hvide marmorbro er resultatet af en arkitektkonkurrence, hvori selveste Michelangelo deltog, men vinderen blev Antonio da Ponte, som havde tegnet den 48 meter lange bro i én lang bue. Broen er adskilt i tre separate trappegader, og fra balustraden har man en pragtfuld udsigt over Canal Grande. I Shakespeares skuespil, Købmanden fra Venedig, holder pengeudlåneren og ågerkarlen Shylock netop til på Rialtobroen. Skuespillet blev i 2004 filmatiseret on location i Venedig med Jeremy Irons og Al Pacino i hovedrollerne.

Aftensmad på en "fortovsrestaurant"

Fortovsrestaurant i Venedig

På den anden side af Rialtobroen er Venedig en labyrint af gader, og alle broerne over de små kanaler ligner hinanden. Her ligger franciskanerkirken Santa Maria Gloriosa dei Frari (i daglig tale Frari), som efter Markuskirken er den vigtigste kirke i Venedig. Fraris største skat er Tizians Assunta, Maria Himmelfart, som pryder alteret i hovedkapellet, og i højre sideskib findes mesterens eget mausoleum. Selvom Tizian var næsten 100 år gammel, gjorde hans død i 1576 et stort indtryk på venetianerne, og selvom det var midt under pesten, og der i Venedig var forbud mod at begrave de døde i kirkerne, blev hans lig båret gennem gaderne i et overdådigt optog og stedt til hvile i Frari.

Men nu har vi set nok for en dag. Inden vi opsøger flere drømme, kan vi spise en god aftensmad på en af Venedigs utallige fortovsrestauranter – hængende ud over en kanal. Prøv f.eks. Frutta del mare, havets frugter, enten som kold antipasto eller fritto, stegt i olie. Vælg på de bugnende fade med store og små blæksprutter, rejer og muslinger. Eller snup de lækre Scampi, små jomfruhummere.

LÆS OGSÅ: Og nup så en sejltur på Gardasøen – kun halvanden time væk >

I gondol gennem Canal Grande

Santa Maria della Salute

Hvad er Venedig uden en sejltur på kanalerne? Gondolerne er dyre, vaporettoen er billig. Om dagen koster 40 minutter i gondol 80 euro (op til seks personer), og efter solnedgang er det endnu dyrere. Men man rejser alligevel ikke til Venedig for at spare, så lad os hoppe på en gondol ved den lille Piazzetta ved Dogepaladset og blidt vugge gennem hele Canal Grande, mens vi beundrer de mere end 100 paladser, der ligger ud til vandet. Allerførst ser vi spidsen af halvøen Punta della Salute med kirken Santa Maria della Salute, der blev opført i 1631 til ære for den hellige jomfru, som tak for ophøret af pesten. Til højre ligger Harrys Bar, som den amerikanske forfatter Ernest Hemingway gjorde berømt, og som selv hævder at have opfundet den delikate forret carpaccio. Her ligger også fonden bag Venedig-Biennalen, den verdenskendte udstilling af avantgardekunst.

Canal Grande

Guggenheim-museet

Snart efter følger det højeste af alle paladserne langs Canal Grande, Ca' Grande fra 1537, og dernæst "Det ufuldendte Palæ", Venier dei Leoni. I 1947 købte den amerikanske kunstsamlerske Peggy Guggenheim Det ufuldendte Palæ og indrettede det til sin enorme samling af moderne kunst med alt fra Kandinsky til Picasso. Ved indgangen ud mod Canal Grande lod hun opstille en skamløs bronzeskulptur med et erigeret lem, som tidligere måtte skrues af for ikke at forulempe de sagesløse sejlende på kanalen. I dag er samlingen et museum med navnet Collezione Guggenheim, og Peggy Guggenheim er selv begravet i museets skulpturhave.

Richard Wagner og hans gifte elskerinde

Efter Ponte dell'Accademia ligger Ca' del Duca, der engang tilhørte Milanos berømte hertug Francesco Sforza, og det imponerende Palazzo Rezzonico, som i dag er omdannet til Museo del Settecento Veneziano, museum for 1700-tallets Venedig.

Ponte dell'Accademia

Derefter følger de to gotiske paladser Giustianini, hvor Richard Wagner i 1858 komponerede anden akt af operaen Tristan og Isolde. Operaen var inspireret af hans affære med Mathilde Wesendonck, der ellers var gift med den rige silkehandler Otto Wesendonck, som havde støttet Wagner økonomisk.

Husk at nyde synet af gondolieren, som gennem den myldrende trafik elegant styrer gondolen uden nogensinde at støde på. I Venedig er man født til at være gondolier – erhvervet går nemlig i arv fra far til søn. Gondolen selv er 11 meter lang, bygget af fem typer træ og skæv – ellers ville den være umulig at styre.

Venedigs 10.000 skøger

Nærved Rialtobroen boede den frygtede satiriker og bagvasker Pietro Aretino, som skrev ondt om alle og var forløberen for vor tids skandalejournalister. Aretino havde været nødt til at flygte fra Rom på grund af sine obskøne sonetter. I Venedig skrev han sine Ragionamenti, "Betragtninger", hvori han beskriver tidens skøger og bordelmuttere. Hans kildemateriale var omfattende, for omkring år 1500 var der over 10.000 skøger i Venedig, og man kunne finde navne, adresser og priser i et offentligt katalog. Mange af dem levede fyrsteligt og gik klædt i det pureste silke, og de smukkeste og mest ferme kunne tjene 50.000 dukater om året.

Pragtfuldt vejr i Venedig

Det Gyldne Hus

Efter Canal Grandes andet sving knejser kanalens smukkeste palads, Ca' d'Oro, eller Det Gyldne Hus – et arkitektonisk vidunder i venetiansk-byzantinsk stil, som er i perfekt harmoni med vandet og lyset og viser Venedigs rigdom, mens det stadig gik godt. Overfor Ca' d'Oro ses Corner della Regina, og her lå tidligere det hus, hvor dronning Caterina af Cypern blev født. Dogen havde blandt Venedigs 72 vakreste kvinder udvalgt hende som dronning til kong Jacob af Cypern, og da kongen døde, overlod Caterina øen til Venedig.

Lige efter følger Ca' Pesaro, et barokpalads i marmor fra 1710, der i dag fungerer som museum for moderne og orientalsk kunst. Dernæst ses det velskabte Ca' Vendramin Calergi, som tilhørte den velhavende Vendramin-familie, og hvor Richard Wagner døde i 1883. Bygningen huser i dag Venedigs casino og et Wagner-museum. Og så når vi langt om længe til sejlturens endestation, den kønne Ponte degli Scalzi eller Ponte alle Stazione, og de to kirker Chiesa degli Scalzi og San Simeone Piccolo.

LÆS OGSÅ: Vil du have endnu mere eventyr? Det får du i dejlige Toscana >

Venedigs andre seværdigheder

Opdag Venedig

Men der er mange flere seværdigheder i Venedig. På Piazza dei Santi Giovanni e Paolo står Venedigs ypperligste rytterstatue, Verrocchios bronzemonument over condottieren (hærføreren) Bartholomeo Colleoni. Da Verrocchio havde udfærdiget modellen til statuen, bestemte Signoriaen, at han kun skulle udføre hesten, mens rytteren skulle overlades til en billedhugger fra Padova. I raseri slog Verrocchio både hoved og ben af modellen og rejste hjem til Firenze. Derefter meddelte Signoriaen, at hvis han nogensinde vendte tilbage til Venedig, ville han blive halshugget. Verrocchio svarede, at det skulle de passe på med, for det var sværere at sætte et hoved på igen end at hugge dét af, der var i stand til at give hesten et endnu pænere hoved end det gamle. Signoriaen blev så imponeret over Verrocchios uforfærdede svar, at den tilbød ham dobbelt betaling for at komme tilbage til Venedig og fuldføre arbejdet.

LÆS OGSÅ: Gør som Verrochio – smut en tur til Firenze >

Flået levende af tyrkerne

Selve kirken Basilica Santi Giovanni e Paolo blev indviet i 1430 og rummer talløse dogegrave. Men den er også det sidste hvilested for sejrherren fra Lepanto, admiral Sebastiano Venier, og for helten fra Cypern, Marcantonio Bragadin, der tappert kæmpede mod de tyrkiske horder, som havde invaderet øen. Da Bragadin til sidst blev nødt til at kapitulere, skar tyrkerne hans ører af og bandt ham til en pæl midt på torvet, hvor han blev flået levende. Derefter solgte de liget til hans familie, som bragte det hjem til Venedig og bisatte det i kirken.

Giorgione – Uvejret

Venedigs opera

Vest for Markuspladsen ligger en lille plads med en brønd i midten og Venedigs opera, Teatro la Fenice, der er byens største og fornemste teater, bygget 1790, mens republikken selv sang på sidste vers. Pladsen er intim og i godt vejr ideel til et pusterum fra seværdighederne med et glas prosecco på én af de små udendørs caféer.

Bestil operabilletter >

I sidegaden Sestiere San Marco finder man den berømte, men dyre restaurant Taverna la Fenice, hvor Venedigs operastjerner i generationer har indtaget natmaden efter forestillingerne.

Galleria dell'Accademia

På den anden side af træbroen Ponte dell'Accademia, ligger ét af Italiens bedste kunstmuseer, Galleria dell'Accademia, en superb samling af de mest fremragende malere fra Venedig. Giovanni Bellini, Paolo Veronese, Tintoretto, Giorgio Giorgione, Tiepolo og Andrea Mantegna er bare de mest kendte. Et af hovedværkerne er La Tempesta (Uvejret) af Giorgione, som kun nåede at blive 32 år gammel. Det fortælles, at han ville kysse pesten bort fra sin elskedes læber, men selv blev smittet og døde af farsoten. Alligevel nåede Giorgione at revolutionere billedkunsten og oplærte blandt andre Tizian, som var dybt præget af sin store læremester.

Zattere og den jødiske ghetto

Venedigs jødiske ghetto

Venedig er fuld af seværdigheder, også mange flere, end der er omtalt her. Man kan ikke nå det hele, ikke engang på en uges ferie. Det er heller ikke muligt at give en guide over gode restauranter, for de skifter hele tiden, og den bedste oplevelse får man altid på det lille, ydmyge trattoria, man tilfældigt falder over. Men strejf omkring, lad fantasien råde og opsøg eventyret – så langt som muligt væk fra de værste turistområder mellem Markuspladsen og Rialtobroen. Prøv f.eks. det farverige Zattere, med gyngende caféer på tømmerflåder og små, hyggelige hoteller med udsigt over kanalen. Herfra går båden over til Giudecca-øen med Palladios kirke Il Redentore, der blev opført i 1577 som tak for pestens ophør.

Eller spadser en tur op i den nordligste bydel, Cannaregio, der tidligere var Venedigs jødiske ghetto, hvoraf selve ghettobegrebet stammer. Her fødtes Marco Polo, den store venetianske opdagelsesrejsende, som i år 1294 vendte hjem til Venedig efter en årelang rejse til Peking og gav Europa de første pålidelige efterretninger om Kina og Japan og det vældige mongolske imperium.

Shopping i Merceria

Den vigtigste shoppinggade i Venedig er Merceria mellem Markuspladsen og Rialtobroen. Her er mylderet mindst lige så intenst som på Markuspladsen, og man skal tage sig i agt for lommetyve, som har let spil i den tætpakkede gade. I Merceria er shopping sat i system, og man kan købe enhver form for mærkevarer – mode, sko, tasker og dyre ure fra Gucci, Dolce & Gabbana, Versace, Cartier, glaskunst fra Venedigs berømte glaspustere, samt naturligvis mere vulgære souvenirs og rent skrammel. Her er der virkelig mulighed for at komme af med sine penge, men Merceria byder heldigvis på rigeligt med barer til at læske ganen efter det hårde slid.

Venedigs Lido

På en rejse til Venedig skal man se den berømte Lido. Turistkontorer over hele verden har som falsk markedsføring opkaldt deres egne badestrande efter denne 12 kilometer lange tange, der adskiller Venedigs lagune fra Adriaterhavet og tidligere var Italiens mest mondæne feriedestination. I dag er den lange strand overfyldt med badekabiner, men vandet er stadig frisk og har den højeste saltholdighed i Europa. Nup vaporettoen neden for Dogepaladset. Turen ud til Lidoen varer under ti minutter. Og nyd så en helt anderledes feriedag end i selve Venedig med sandstrand, badevand og vidunderligt vejr – livet er jo herligt!

LÆS OGSÅ: Skønne badesteder med dybblåt vand og gyldne strande >

Murano, Burano og Torcello

Burano

Omtrent én kilometer fra Venedig ligger den maleriske ø Murano. Den har siden 1200-tallet været glaspusternes ø, og udøverne af dette elegante håndværk vogter stadig over deres hemmeligheder, som var det militære oplysninger. Man kan besøge fabrikkerne og beundre glaspusternes utrolige dygtighed, og i Fondamente dei Vetrai, Glaspusternes Gade, ligger butikkerne med kunstfærdige vinglas, fade, karafler og meget andet. En anden seværdig ø er Burano med sit skæve kirketårn og bygninger i stærke farver og i hele verden kendt for sine fine kniplingsarbejder. Men den mest maleriske af alle øerne er Torcello, der engang var den mest betydningsfulde. Her stod en statelig by med 20.000 indbyggere, men da Venedig voksede den over hovedet, blev Torcellos by revet ned og brugt som byggemateriale til Venedigs paladser. Katedralen Santa Maria Assunta fik dog lov at bestå, med sit kønne indre og søjler i græsk marmor og mosaikker fra Byzans. Oppe fra klokketårnet er der en fortryllende udsigt over Venedig og lagunen.

Karneval og andre oplevelser

Karneval i Venedig

Der er bunker af oplevelser, når turen går til Venedig – allerede i februar og marts afholdes byens berømte karneval, der blev genoplivet i 1979 efter nogle hundrede års pause. Karnevallet varer i ti dage og begynder med duens flugt, Il Volo della Columbina, hvor en due af pap skydes ud fra campanilen på Markuspladsen. Derefter fejres karnevallet med bunker af arrangementer og kostumeopvisninger over hele Venedig. Venetianerne og tusinder af turister fester i masker og overdådige karnevalsdragter, livsglæden og romantikken blomstrer, og kødets lyster slippes løs. Venedigs karneval afsluttes altid på Mardi Gras, hvide tirsdag.

Venedig Biennalen

Venedig Biennalen, der afholdes i ulige år, er verdens største udstilling af moderne kunst, spredt på forskellige lokaliteter. Biennalens hovedudstilling findes i Giardini Pubblici med pavilloner fra ca. 40 lande.

Festa del Redentore

Hvert år i juli fejrer hele Venedig pestens ophør med La Festa del Redentore, og der bliver anlagt en pontonbro over til Giudecca-øen, så alle kan valfarte til kirken Il Redentore, mens kanalerne fyldes af oplyste gondoler, guirlander og undersøiske lamper, hvis lys på paladserne brydes af bølgerne. Dagen afsluttes med musik og fyrværkeri, og til sidst sejler bådene i procession fra Venedig til Lidoen, hvor mange afventer solopgangen.

La Sensa – ægteskabet med Adriaterhavet

Kalender

  • Februar-marts: Venedigs karneval begynder 50 dage før påske
  • 25. april: Festa di San Marco, gondolkapsejlads ud for Markuspladsen
  • Maj (Kristi himmelfartsdag): La Sensa – Venedigs bryllup med Adriaterhavet
  • Maj (søndagen efter La Sensa): Vogalonga, regatta med hundredevis af både
  • Juni-november (ulige år): Venedig-Biennalen
  • Juli (midterste lørdag): Festa del Redentore
  • 16. august: Festa di San Rocco, fest for San Rocco, som mildnede pesten, i Scuola Grande di San Rocco, messe og aftenkoncert
  • August-september: Venedigs internationale filmfestival
  • 1. søndag i september: Regata Storica (kapsejladser, udsmykkede optog sejler gennem Canal Grande)
  • Oktober (midt): Venedigs marathonløb
  • 21. november: Madonna della Salute, pilgrimsfærd som tak for afslutningen af pesten

Da Venedig i år 1177 havde ydet pave Alexander III beskyttelse under en krig mod den tyske kejser, Frederik Barbarossa, forærede paven dogen en ring og sagde: "Modtag denne ring af mig som et tegn på dit herredømme over havet, du og dine efterkommere skal hvert år ægte det, at efterverdenen kan vide, at havet tilhører eder". Hvert år på Kristi Himmelfartsdag sejlede dogen ud på lagunen fulgt af et stort optog af pragtfuldt udsmykkede gondoler. Herude kastede han en guldring i vandet som tegn på ægteskabet med Adriaterhavet, som havde skænket Venedig sin magt og rigdom. Samtidig udtalte han ordene "Vi ægter dig, hav, som tegn på ægte og evigt herredømme", mens alle byens kirkeklokker bimlede, og kanonerne tordnede. Denne fest, som blev kaldt La Sensa, afholdes stadig og tiltrækker gæster til Venedig fra hele Europa.

Opera i La Fenice

Hele året er der rig mulighed for at opleve skønne operaer i Venedigs charmerende operahus La Fenice di Venezia, som nedbrændte i 1996, men nu er genopbygget. Se program og bestil billetter på www.teatrolafenice.it.

Besøg på vingårde

Fra Venedig er der kort afstand til besøg på vingårde og vinslotte i de nærliggende Amarone- og Valpolicelladistrikter. Se mere under Veneto >

Turen går til Venedig

  • Italienske navn: Venezia
  • Region: Venedig er hovedstad i Veneto
  • Indbyggere: 270.000
  • Klima: subtropisk kystklima
  • Lufthavn: Aeroporto Marco Polo i Mestre (12 km fra Venedig) og San Giuseppe i Treviso (30 km fra Venedig)
  • Flyvetid: København-Venedig 1 time 40 minutter
  • Dansk konsul: Pier Vettor Grimani, Santa Croce 466/G, tlf. 041 520 08 22
  • Turistkontor: APT, San Marco 2637, tlf. 041 529 87 11, info@turismovenezia.it
  • Politistation: Fondamenta di San Lorenzo, Castello 5053, tlf. 041 270 55 11
  • Engelsktalende læge: Giampaolo Venchierutti, San Marco 2605, tlf. 041 528 55 53
  • Engelsktalende tandlæge: Fabio Caine, San Marco 2760, tlf. 041 522 43 43
  • Hospital med engelsktalende personale: Ospedale Sangiovanni e Paolo, Castello 6777, tlf. 041 529 41 11
  • Sprogskole: Istituto Venezia, Campo Santa Margherita 3116, tlf. 041 522 43 31
  • Camping: Se under Veneto >

Rejser til Venedig

Det er nemt at rejse til Venedig. Lufthavnen Aeroporto Marco Polo ligger på fastlandet lidt nord for dæmningen. Herfra går der regelmæssige busser til Piazzale Roma. Turen varer 20 minutter og koster omkring 6 euro. Der er også en lufthavn i Treviso, som ligger noget længere væk. Busturen herfra tager ca. 70 minutter og koster omkring 9 euro. Fra Aeroporto Marco Polo kan man desuden snuppe en vandtaxi direkte til sit hotel. Se mere på www.motoscafivenezia.it.

Parkering

Hvis man rejser til Venedig med bil, kører man over den 3600 meter lange dæmning, som forbinder byen med fastlandet. Rejser man med toget, er der få skridt fra banegården, Stazione di Venezia Santa Lucia, og til kajen, hvor gondolerne venter. I bil kører man f.eks. til den overvågede Garage San Marco ved Piazzale Roma eller parkeringsanlægget Venezia Tronchetto til højre lige efter dæmningen. Det er muligt at køre helt ind til Piazzale Roma, men spar dig selv for Venedigs trafikkaos og udgifterne – en parkeringsplads her koster mindst 25 euro i døgnet. En tredje mulighed er at parkere i byen Mestre på fastlandet og tage toget over dæmningen. Det er billigere, men også mere bøvlet. Se mere om parkering på www.garagesanmarco.it.

Den allernemmeste løsning er selvfølgelig at vælge ét af de dyrere hoteller i Venedig, for de tilbyder ofte gratis parkering. Bekvemt, men kostbart.

Vejret og klimaet i Venedig

Vejret og klimaet i Venedig egner sig faktisk til rejser hele åretr. Venedig har en form for subtropisk kystklima, og Adriaterhavet sørger for, at vejret som regel hverken er for varmt eller for koldt.

Vejret i Venedig nu →

April og oktober byder på temperaturer på 16-18 grader, mens maj lokker med skønt vejr og 21 grader. Gennemsnitstemperaturerne i juli og august er 27-28 grader, mens juni og september som regel har temperaturer på 24-25 grader. Marts og oktober har også fint, behageligt vejr. Temperaturen i selv januar og februar falder sjældent under frysepunktet. Ovenfor kan du hver dag se vejret i Venedig lige nu.

Om vinteren kan regnen strømme ned i Venedig, og så bliver Markuspladsen forvandlet til en helt anden slags seværdighed. Da bliver den nemlig omdannet til en sø, og der bliver lagt træbroer ud, så turister og andre kan passere tørskoet.

Venedigs mageløse historie

Ifølge sagnet blev Venedig grundlagt, da nogle af indbyggerne på Po-sletten i år 452 søgte ud på de små øer i lagunen på flugt fra hunnerkongen Attila, som hærgede det nordlige Italien med bål og brand. På de ufrugtbare øer havde venetianerne intet andet valg end at ty til handel, søfart og fiskeri. Gradvis voksede byen sig stærkere, og efterhånden skabte Venedig sig en enestående position som mellemled for handelen mellem Europa og østen.

Omkring år 1200 havde Venedig erobret Dalmatien og forskellige græske øer, herunder Kreta, og under den 94-årige doge Enrico Dandalo blev selve Konstantinopel, det nuværende Istanbul, endda indtaget. I det 13. og 14. århundrede kæmpede Venedig med Genova om magten over handelen, hvilket endte med Venedigs fuldstændige sejr i søslaget ved Pola i 1381. Sejren indledte Venedigs virkelige blomstringstid, som skulle vare i 200 år, og som medførte erobringen af Norditalien helt over til Gardasøen og i 1489 af øen Cypern. I selve Venedig, som i 1422 talte hele 190.000 indbyggere, var velstanden tydelig: Adelen boede i fyrstelige paladser og fest fulgte på fest. Det berømte karneval i Venedig, hvor alle fra den laveste tjenestepige til den fornemste adelsmand bar masker, varede halvdelen af året. Byens kurtisaner var de mest billedskønne i hele Europa, og Venedigs berømte genier, Tintoretto, Tizian og Veronese, skabte de udødelige mesterværker, som i dag kan ses i kirkerne og paladserne. Og billederne fortæller deres egen historie om Venedigs velstand, med kostbare dragter af silke, frisurer sat op med diamanter og boliger fulde af det kosteligste indbo.

Solnedgang over lagunen

Ulykkerne rammer Venedig

Men storhedstiden varede ikke evigt, og i den sidste halvdel af 1400-tallet begyndte ulykkerne at ramme Venedig. Tyrkerne angreb, og efter krigen 1462-1479 mistede Venedig de fleste af sine besiddelser på Balkan og i ægæerhavet. I 1571 sluttede Venedig dog forbund med paven og Spanien (Den Hellige Liga), og i søslaget ved Lepanto – det største søslag siden Augustus og Antonius i år 31 f. kr. mødtes ud for Actium – blev den tyrkiske flåde fuldstændig tilintetgjort. Alligevel måtte Venedig ved fredsslutningen afstå Cypern til tyrkerne, som i løbet af kort tid massakrerede det meste af øens kristne befolkning. Men ulykkerne var ikke ovre. I 1575 udbrød en frygtelig pest, som kostede en fjerdedel af Venedigs indbyggere livet. Samtidig havde Vasco da Gama fundet søvejen til Indien og Columbus opdaget Amerika, og de nye handelsruter betød, at Venedigs monopol på handelen med Østen forsvandt.

Ved fredsslutningen efter den 1. Koalitionskrig i 1797 var Republikken Venedigs 1100 år lange rejse forbi. Byen blev indlemmet i Østrig, og bortset fra en kort periode under fransk herredømme 1805-1815 var Venedig østrigsk, indtil den nye stat Italien fik byen som belønning for deltagelsen i den preussisk-østrigske krig i 1866.

Faldt siden i din smag? Så giv den et
ferie
storbyferie
Badeferie
Gardasøen
Veneto
Toscana
Sicilien
Sardinien
Rom
Firenze

Følg os på Google+