• Forsiden |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst og kultur |
• Sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Om os

Basilicata – som fra en anden planet

Basilicata er svangen i den italienske støvle og ligner noget fra en anden planet. Stort set hele regionen er barsk bjergland med øde og forrevne højderygge, mørke skove og små bjergbyer, der næsten gror ud af klippesiderne. De fleste turister er kun på gennemrejse, men på grund af røvere var selv det indtil for få år siden en farefuld affære. Basilicata er nemlig en af de fattigste og mindst udviklede regioner i Italien, og hverken kolossale tilskud fra den italienske stat eller opdagelsen af Europas største fastlandsoliefelt i 1996 har hjulpet egnen ud af isolationen. Selv sproget befinder sig på et primitivt stadium, og kun en ekspert i italienske dialekter kan forstå indbyggernes indbyrdes samtale. Det var ikke noget tilfælde, at den italienske forfatter Carlo Levi skrev sin triste klassiker Kristus standsede ved Eboli, da han under fascismen var eksileret i Basilicata.

Bortset fra landskabet er Basilicata heller ikke ligefrem en fontæne af seværdigheder. Attraktionerne begrænser sig til hulerne i Sassi, et enkelt godt badested og en håndfuld græske og romerske ruiner. Men befolkningen, der ikke er videre foretagsom, udstråler den beskedne ydmyghed, man altid har fundet i Syditalien – og vejret er naturligvis ægte syditaliensk. Hvis du kommer forbi Basilicata, skal du især huske to, næsten enslydende navne: Matera og Maratea.

Særprægede Matera

Vi hopper straks til Matera, Basilicatas mest særprægede by med et kludetæppe af huse bygget på en 400 meter høj bakke mellem to svimlende dybe kløfter. Her har der boet mennesker i tusinder af år, måske helt tilbage til 7000 f.Kr., og i hvert fald længe før både grækerne og romerne kom til. Matera er faktisk en af verdens ældste byer. Men ingen af de folkeslag, der på skift erobrede området, slog sig ned, og Materas indbyggere er derfor direkte efterkommere af de mennesker, som boede her i oldtiden.

Sassi-hulerne

Indtil 1950’erne boede halvdelen af Materas befolkning i den ældgamle hulebebyggelse Sassi med huler udgravet i den porøse kalksten og forsynet med et system af kanaler til vand og spildevand. Nogle af hulerne består af flere rum og er ligefrem små lejligheder. Gennem århundrederne har man nærmest bygget lag-på-lag med trappegader, der enten er anlagt oven på husene eller snor sig mellem dem i en sand labyrint. Helhedsindtrykket er rent eventyrligt, og det er ikke så underligt, at Mel Gibson valgte denne arrede by som location til sin film The Passion of The Christ fra 2004.

Men også armoden er åbenlys, og på grund af malaria og manglende kloakering var Sassi tidligere en ren sygdomssump med en børnedødelighed på over 50 %. Selvom indbyggerne nu er blevet tvangsforflyttet, var flere af hulerne beboet helt op til omkring 1970. I dag er de Basilicatas største seværdighed. Derudover byder Matera også på interessante arkæologiske udgravninger, herunder ruiner fra Materas byzantinske periode. Smut først op til den romanske domkirke fra 1200-tallet og nyd den fabelagtige udsigt over byen og Basilicatas forrevne landskab.

Med et Matera Pass får du adgang til det vigtigste – se mere og book passet her >

Badeparadiset Maratea

Udover Calabrien er Basilicata den eneste italienske region, der har kyster mod både det Tyrrhenske og det Joniske Hav. Den første er kun 20 kilometer lang, men her ligger Basilicatas bedste badested, den gamle græske koloni Maratea. Selve byen troner højt oppe på Monte San Biagio med udsigt over det Tyrrhenske Hav og er med sit 1300-tals-centrum, snævre gader, et heftigt natteliv og eksklusive stemning et besøg værd. Nedenfor ligger den kønne havn Porto di Maratea (se øverste foto), omgivet af sandstrande og små, skjulte grotter mellem dramatiske klipper – alt sammen overvåget af en 22 meter høj, moderne Kristus-statue oppe på bjerget. Desværre er Marateas charme ingen hemmelighed: Om sommeren er både byen og strandene pakket med italienske og udenlandske turister.

Der er også badestrande ved kysten til det Ioniske Hav, men de er flade og spolerede af fantasiforladte turistresorts. På denne kyst finder man til gengæld beskedne græske ruiner ved Metaponto (hvor den græske matematiker og filosof Pythagoras boede), ved Tavole Palatine og i Policoro, hvor der også er et interessant oldtidsmuseum.

Andre attraktioner i Basilicata

I det nordlige Basilicata ligger det romerske Venosa, hvor den romerske digter Horats blev født i år 65 f.Kr., med et interessant middelaldercentrum og en aragonisk borg. Melfi ved grænsen til Apulien var med sine rige jagtrevirer i smukke landskaber et af normannernes foretrukne områder. Mellem Melfi og Potenza ligger en af de mest velholdte og imponerende normannerborge i hele Syditalien, Frederik 2.s Castello di Lagopesole i 820 meters højde.

Du får bunker af skønne strande i Apulien >

Parco Nazionale del Pollino

Nationalparken Parco Nazionale del Pollino omfatter over 1900 km² med op til 2000 meter høje bjerge og udstrakte skovområder med eg, pinjer og fyr samt sjældne blomster som orkidéer. Et ideelt terræn til vandreture, trekking og mountainbiking. Her er der mulighed for at krydse dybe slugter med rivende floder og opleve et rigt dyreliv med vildkatte, ulve og hjortearter, oddere, ørne og gribbe. Rundt i parken ligger små, isolerede landsbyer, og i den lidt større by Rotonda kan man hos Ente Parco Nazionale del Pollino i Via della Frecce Tricolori 6, tlf. 0973 66 93 11 9, få oplysning om trekking osv.

Hovedstaden Potenza

Du behøver ikke at se Basilicatas livlige hovedstad Potenza. Den ligger ganske vist kønt i 823 meters højde og er dermed den højest beliggende regionshovedstad i Italien, men adskillige jordskælv – det sidste i 1980 – samt kraftige allierede bombardementer under Anden Verdenskrig har raseret byen, der i dag mest består af moderne betonbyggerier. Her trives den ydmyge beskedenhed, sådan som den altid har gjort det i Syditalien. Der er ikke meget af interesse for turister, og klimaet er ulideligt både sommer og vinter. Hvis du alligevel kommer forbi Potenza, så se den gamle bydel med domkirken og den elegante gågade Via Pretoria.

Vejret og klimaet i Basilicata

Vejret og klimaet i Basilicata varierer stærkt, alt efter om man befinder sig ved kysten eller inde i landet. Bjergene har typisk fastlandsklima, med bagende varme om sommeren og bidende kulde om vinteren, mens der langs kysterne er vidunderligt middelhavsvejr det meste af året med temperaturer i juni, juli og august på mellem 25 og 35 grader. Man kan bade fra tidligt forår til sent efterår og fire måneder om året stå på ski i bjergene. Basilicata er faktisk et af de mest yndede mål for skiløbere fra Rom og det meste af Syditalien. Stort set hele året byder på blå himmel, og Basilicata er en af de mest solrige regioner i Italien.

Solid og velsmagende gastronomi

Det meste af Basilicata består af ufrugtbare bjergegne, som ikke er særlig landbrugsvenlige. Alligevel er gastronomien solid og velsmagende. En grundbestanddel er det gode brød, der bages i et hav af variationer. Regionen er også kendt for sine pølser, salsicce lucane, samt for den lille røde chilipeber peperoncino, der ligesom i naboregionen Calabrien anvendes rundhåndet i kyllinge- og lammeretter. Basilicatas mest kendte landbrugsprodukter er dog de mange oste, som fremstilles af mælk fra køer, der året rundt græsser højt oppe i bjergene. Typiske retter fra Basilicata er orecchiette alla potentina (pasta med kødboller og mozzarella), pollo alla potentina (kylling grydestegt i vin med løg, tomater og pepperoncini), og spezzatino di agnello (lam med kartofler, løg og peperoncini). Basilicata byder desuden på en enkelt udmærket rødvin, Aglianico del Vulture.

© Ciao-Italien.dk