Toscana – fordi livet er for kort til at lade være

Toscana

Allerede når man kommer ud af den sidste tunnel på Autostrada del Sole, mærker man Toscanas charme. Det føles næsten som at træde ind i et maleri af en af de store renæssancemestre eller som at fornemme atmosfæren i Boccaccios muntre Dekameron, hvor syv smukke damer og tre elegante kavalerer for at undslippe pesten i 1348 drog ud på landet i Toscana og i 10 sorgløse dage fortalte dristige historier til hinanden. Landskabet er mildt og udramatisk, uden dybe bjergsøer eller en azurblå golf, men med en blid og bølgende skønhed. I dette bondeland frembragtes mænd, der byggede duomi og palazzi, tegnede perlende fontane og fyldte byerne med værker, som er mosaiksten i hele Europas åndskultur. Hvor man end vender sig, møder øjet den ypperste kunst, og Toscana rummer i dag seværdigheder til et helt liv.

Bølgende bakker svøbt i grønt

Bølgende bakker i Chiantidistriktet

I maj går turen gennem de mest henrivende strøg i Italien: Alle Toscanas bølgende bakker er svøbt i grønt, fra det unge, lysegrønne vinløv til oliventræernes grågrønne blade og cypressernes mørkegrønne silhouetter. Selv vinduesskodderne er grønne i Toscana – som kontrast til de lysegule og okkerfarvede husmure. I disse fortryllende omgivelser fødtes de allerstørste genier: Leonardo, Michelangelo, Botticelli, Boccaccio og Dante. Kunsten smittede af på slottene og vingårdene med deres luftige loggiaer og skyggefulde tagskæg og på vinhaverne, cypresserne og olivenlundene. Alt anlagdes i harmoni med landskabets yndefuldhed og blev til det Toscana, vi kender i dag (se kort over Toscana nedenfor).

Toscanas skærsommernatsdrøm af en hovedstad

Toscanas skærsommernatsdrøm af en hovedstad

Midt i denne dejlige have ligger hovedstaden, de uudtømmelige kunstskattes by Firenze, som er et af de mest berusende steder på jorden. Her, i de samme gader og på de samme pladser som man ser i dag, stoltserede de store mestre for et halvt årtusinde siden rundt og gjorde håndværk til kunst. Alene mellem rådhuspladsen og domkirken er der flere mesterværker end i hele Amerika. Nogle turister besvimer over massen af koncentreret skønhed – andre nøjes med at blive forelskede, og hver dag sælger guldsmedene på Ponte Vecchio snesevis af forlovelsesringe til akut giftelystne par. Se berusende Firenze >

Langs Arno mod vest

Firenze er et godt udgangspunkt for heldagsture i det meste af Toscana, så vi sætter kurs mod vest langs bredden af den lettere melankolske Arnoflod. Først passerer vi industribyen Empoli, og snart ser vi på venstre hånd den højtliggende, charmerende middelalderstad San Miniato, som desværre blev forfærdeligt ødelagt under Anden Verdenskrig. Den genopbyggede domkirke er en visit værd, og i bispepaladset fødtes i 1046 den kloge markgrevinde Matilde, der i middelalderen herskede over hele Toscana og store dele af Norditalien. I 1646 blev hun som den første kvinde begravet i Peterskirken i Rom.

Vinci

Vinci og Leonardo

Fra San Miniato ser man en af de dejligste udsigter i Toscana, over mod den lille flække Vinci. Her fødtes den store Leonardo i 1452, og i virkeligheden hedder han ikke andet, for dengang havde småkårsfolk normalt ikke efternavne. "Da Vinci" betyder bare, at han var fra Vinci. Byen ser stadig ud som i 1400-tallet, og dens lille borg rummer et Leonardo-museum med kopier af tegninger og 55 af hans opfindelser ført ud i livet som træmodeller. Man kan også besøge mesterens barndomshjem i en øde egn 2 kilometer nord for Vinci (følg skiltene mod Casa natale di Leonardo).

Fra Firenze er der talrige muligheder for skræddersyede dagsture i Toscana – se udvalget og bestil billetter her >

Kort over Toscana

Vingårde med dueslag som små tårne

Vejen fører videre mellem smilende bakker og vingårde med dueslag som små tårne på tagene, og i de åbne loggiaer hænger årstidens afgrøder i farverige guirlander: dybrøde klynger af tomater, gule majskolber eller bundter af hvidløg. I Toscana har det i århundreder været skik, at godsejerne stiller jorden til rådighed for bønderne "a mezzadria", dvs. at markudbyttet deles ligeligt. Her blev godsejeren aldrig udbytter; han var padrone, men skulle det af og til lykkes bonden at lave et lille snyd, tog godsejeren det ikke op juridisk, men pudsede ham bare en anden gang – et fikst lille snyderi er jo en af de skønne kunster.

Verdens reneste olivenolie

Men her fås den reneste olivenolie i verden, og beskæringen om efteråret er en veritabel videnskab. De grønne oliven serveres til aperitiffen, de sorte til antipastoen, og olien anvendes til al madlavning. Palmesøndag velsignes olivengrenene og bringer lykke til hjemmene, mens det gamle træ snittes og poleres til f.eks. små krucifikser. Rundt om i Toscana dyrkes også tobak, der i 1559 blev bragt fra Brasilien til Italien. Doktor Nicot, som nikotinen er opkaldt efter, sendte tobaksplanterne til den livsglade storfyrstinde Katherina af Medici, der med fryd brugte dem som et udsøgt lægemiddel. I dag anvendes tobakken til sigari toscani, Toscano-cigarer, som er gift for en tom mave, men bør nydes med forsigtighed efter et solidt måltid.

Pisa og den uduelige ingeniør

Det skæve Tårn

Efter småbyerne Pontedera og Cascina bliver bebyggelsen tættere, og snart ruller man ind i Pisa, hvis skæve tårn er kendt kloden rundt – blot fordi en ingeniør engang i 1100-tallet ikke kunne finde ud af at pilotere. Den gamle sørepublik, der engang dominerede Middelhavet, er i dag berømt for tårnet og den vidunderlige domkirkeplads, og med sin internationale lufthavn er byen et godt udgangspunkt for rejser til Toscana. Men Pisa er meget mere end et tårn, og skam få den turist, der rejser videre efter et par timer. Når du har måbet over miraklerne på Campo dei Miracoli, er det tid til shopping, restauranterne i Borgo Stretto og slentreture langs Arnoens solsvedne paladser. Pisa er endda relativt billig, og som et særsyn i Toscanas kendte byer er der faktisk flere indbyggere end turister. Men Pisa fortjener sin helt egen omtale >

Livorno, Toscanas vigtigste havneby

Livorno

Ved middelhavskysten ligger Livorno, Toscanas vigtigste havneby, der engang var en smukt anlagt stad med brolagte gader og talrige pladser og kanaler. Desværre var Anden Verdenskrig meget hård ved Livorno, og eftersom genopbygningen skete med en sørgelig mangel på æstetik, kan man roligt springe byen over. Det mest interessante er faktisk havneområdet.

Livornos centrum er Piazza della Repubblica med 1500-talskastellet Fortezza Nuova, der er omgivet af voldgrave. Herfra fører Via Grande til havnen og Piazza Micheli med Monumento dei Quattro Mori, et grandiøst 1600-talsmindesmærke for storhertug Ferdinand 1. af Toscanas sejr over tyrkerne. For Ferdinands fødder ses statuer af fire lænkede maurere. Havnegaden fører mod nord til Fortezza Vecchia, der med sine store lodrette revner ser ud til hvert øjeblik at kunne forsvinde i havet, og mod syd til Piazza Orlando, hvor Livornos elegante havnepromenade begynder. I Via Buontalenti ligger Mercato Centrale, det kolossale 1800-tals-fødevaremarked, som mirakuløst overlevede de allieredes bomber. Tidligt om morgenen kan man vælge mellem et enormt udvalg af friskfanget fisk. I Via Roma 234 findes Livornos Museo di Storia Naturale di Mediterraneo, et førsteklasses naturhistorisk museum.

Massa Marittima

Massa Marittima

Inde i landet ligger Massa Marittima, hvis romanske domkirke på Piazza Garibaldi er en af Toscanas fineste. Som et typisk romansk træk stiger antallet af vinduesåbninger i tårnet med højden. Kirkens indre rummer flere malerier fra det 17. århundrede. Ved siden af står 1200-talspalæet Palazzo Podestà med en arkæologisk samling og overfor rådhuset med Mediciernes våbenskjold på facaden. Ad Via Moncini når man ruinerne af en middelalderfæstning. Længere mod syd ligger Grosseto med bymure fra 1500-tallet. På Piazza dell’Indipendenza står San Francesco-kirken fra det 12. århundrede, men den eneste grund til at besøge Grosseto findes på Piazza Baccarini, nemlig det fortrinlige Museo Archeologico e d’Arte della Maremma.

Charmerende Lucca med Toscanas bedste køkken

Lucca

Fra Pisa tager vi en dejlig omvej tilbage mod Firenze, stadig med nye udsigter bag rigdommen af oliven, korn og vin, og nu med synet indrammet af de fjerne Appenniners grønblå profil. Snart når vi renæssancebyen Lucca, der ikke er nær så kendt, men særdeles charmerende. Lucca er stadig helt omgivet af intakte ringmure med brede promenader, og på den ovale Piazza Anfiteatro nydes livet døgnet rundt. Byen byder også på Toscanas bedste køkken, men det har kun få turister fundet ud af, så man kan endnu nyde Lucca i nogenlunde fred og ro >

Kurbyen Montecatini Terme

25 kilometer øst for Lucca ligger Montecatini Terme, Toscanas berømte og mest elegante kurby, hvor over 100.000 gæster fra maj til september dyrker de mineralske kilders helbredende virkning. Kilderne indeholder en lang række værdifulde salte og sulfater, og kurbadene tilbyder både drikke-, bade- og slamkure, som skal være gavnlige for snart sagt ethvert menneskeligt organ. Smukke parkanlæg omgiver badene, og på de hundredvis af hoteller med solrige terrasser kan rekonvalescenter, livsnydere og velhavende dagdrivere i uge- eller månedsvis slikke sol mellem behandlingerne. Til afveksling kan man boltre sig i Montecatinis eksklusive butikker med dyre og lækre varer til det mest kræsne publikum, som sandelig ikke får lov at kede sig i den overflod af adspredelser, der bydes på døgnet rundt.

Montecatini Alto og Toscanas dejligste udsigt

Montecatini Alto

Den virkelige attraktion er dog middelalderbyen ovenfor, det bedårende Montecatini Alto, der anbefales til enhver, som kommer forbi. Efter en vej med hårnålesving venter byen oppe på en bjergtop 300 meter over havet – italienerne ville kalde den en bakke – og man forundres over, at der så tæt på et fashionabelt kursted findes en så uberørt idyl med fred og landlig hygge. Rundt om hele den lille stad løber en dejlig promenade med den måske allermest betagende udsigt over Toscanas blide bakkeland, som er direkte velgørende for øjnene. Fra fortovscaféens borde på Piazza Giusti kan man iagttage byens daglige liv og i sit stille sind glæde sig over, at de færreste turister opdager Montecatini Alto.

Pistoias hemmeligheder

Pistoia

I Toscana snubler man konstant over nye hemmeligheder. Få kilometer fra Montecatini, lunt placeret ved foden af Appeninerne, men lidt klemt mellem Lucca og Firenze, ligger den næste uomgængelige seværdighed, den gamle etruskiske bosættelse Pistoia. Her opfandt man i 1500-tallet pistolen (deraf begrebet), og Pistoia er i dag en industriby og et af verdens centre for togproduktion. Pistoia er også kendt for at fremstille dejlige toscanske sko. Men byen gemmer på enestående overraskelser. Seværdighederne er koncentreret på et lille, men velbevaret areal i centrum, hvor det flyder med bygninger fra Pistoias gyldne tid, som er grund nok til at lægge et smut forbi. Man ser straks, at vi stadig er i landet med de stribede sten. Det kunstneriske midtpunkt er Piazza del Duomo, hvor der er liv dagen lang. Her knejser den skønne 1100-tals domkirke, Cattedrale di San Zeno, i romansk-pisansk stil med en renæssance-porticus og en campanile, der engang var et langobardisk vagttårn, men af Giovanni Pisano blev forsynet med stilfulde loggiaer i tre etager.

Over for står Nicola Pisanos elegante, ottekantede dåbskapel, som med sine grøn-hvide marmorbånd, tre reliefudsmykkede portaler, vidunderlige fresker af Giovanni della Robbia og en udvendig prædikestol er en af de smukkeste gotiske bygninger i Toscana. Ved siden af domkirken ses 1200-talsrådhuset, Palazzo del Commune, der bag sin porticus med gotiske buegange indeholder Pistoias bymuseum med værker af toscanske kunstnere, og over for står Palazzo Pretorio, som oprindelig var regeringssæde, men nu fungerer som domhus. Onsdag og lørdag formiddag omdannes Piazza del Duomo til marked med et hav af blå markiser og skubbende købere.

Dåbskapellet i Pistoia

Pistoias strålende middelalderfest

Andre pragtbygninger i Pistoia er San Bartolomeo-kirken, Sant-Andrea-basilikaen og San Giovanni Fuorcivitas, alle fra det 12.-13. århundrede. Ligesom talrige andre byer i Toscana byder Pistoia på en årlig middelalderfest, der med optog i strålende dragter og med tæpper og flag hængende fra alle vinduer og balkoner er en betagende oplevelse. Festen kaldes Giostra dell'Orso, Bjørnens Turnering, og afholdes 25. juli.

Det stille Prato

Domkirken i Prato

Dernæst møder vi Toscanas næststørste by, det stille Prato, der siden middelalderen har været et af centrene for Italiens tekstilproduktion. Prato fungerer til dels som soveby for Firenze, men er egentlig en selvstændig stad med fine seværdigheder, som er en afstikker værd. Domkirken i hvidt og grønt marmor er ligesom dåbskapellet i Pistoia udstyret med en usædvanlig udvendig prædikestol (der var ikke plads til alle tilhørerne indenfor) smykket med kopier af Donatellos relieffer. Inde i kirken ses fresker af den fordærvede munk Filippo Lippi, der bortførte nonnen Lucrezia Buti og dels besvangrede hende, dels benyttede hendes yndefulde skikkelse som model i sine malerier med Salome, som danser for Herodes og til gengæld kræver Johannes Døberens hoved på et fad. Domkirkemuseet ved siden af byder på værker af bl.a. Lippi og Caravaggio.

Få meter væk ligger Piazza del Commune med et bedårende 1600-talsspringvand og det romansk-gotiske domhus, Palazzo Pretorio fra 1300-tallet. På Piazza Santa Maria delle Carceri står den kirke, der var en slags prototype for mange af Toscanas renæssancekirker, samt 1200-talsborgen Castello dell’Imperatore, som blev opført af kejser Frederik 2. og er et seværdigt eksempel på militær arkitektur. I Via Santa Chiara 24 ligger tekstilmuseet, som viser tekstilproduktionen gennem tiden (se mere og book billetter her), og i udkanten af Prato kan man i landsbyen Poggio a Caiano besøge Lorenzo den Prægtiges overdådigt udsmykkede landsted, der blev model for mange renæssancevillaer og er omgivet af et yndigt parkanlæg.

Ad landevejen ind i Chiantidistriktet

Chiantidistriktet

Fra Firenze vender vi nu snuden mod syd gennem Toscana, men i stedet for motorvejen, som kun kan anbefales meget travle turister, er det langt mere romantisk at køre ad Via Chiantigiana, som fører igennem Colle di Chianti, Chiantidistriktet, hvor Italiens berømteste vine dyrkes. I dette paradis af elskværdige bakker og dalstrøg, dækket af vinranker, olivenlunde og lange cypresalléer, kantes vejen af grøfter plettet med valmuer i det vilde græs, og man passerer haver med roser og jasminer.

Den berømte drueblanding

Inde i parkernes dyb knejser villaer og vinslotte med buskadser af myrter, magnolier og oleander, og en allé af mørke cypresser fører fra den halvt forvitrede port i smedejern og stensøjler med løver op til slottet. Overalt ses landsbykirker, som her kaldes pievi, med en modificeret florentinsk campanile og små, halvt forfaldne markkapeller. Hvor en bivej munder ud i landevejen, er der ofte rejst en muret stele med en niche til en Madonnina eller et krucifiks, hvorunder der brænder en lampe. I disse omgivelser skabte Italiens 2. ministerpræsident, baron Bettino Ricasoli (kaldet ”Jernbaronen” for hans indsats under Italiens Samling), på sit vinslot, Castello di Brolio, den moderne Chianti bestående af en drueblanding med 80 % sangiovese, 15 % cannaiolo og resten af de to hvide druer malvasia og trebbiano. Tilsammen bliver de til den smukke, rubinrøde vin, Toscana er verdenskendt for.

Greve, Castellina og Radda in Chianti

Greve in Chianti

Hovedbyen er Greve in Chianti, som er centrum for Chianti Classico-distriktet med mere end 600 vinslotte og vingårde. Midt på den trekantede Piazza Matteotti, der omkranses af buegange, står en statue af den store opdagelsesrejsende Giovanni da Verrazzano, som fødtes i Greve i 1485 og senere opdagede New York-bugten. Hans barndomshjem, Castello di Verrazzano, er i dag et af Toscanas bedst kendte vinslotte. I september afholdes international vinmesse i den lille, venlige by. Naboen, det hyggelige Castellina in Chianti, byder på det interessante Museo Archeologico del Chianti Sienese, og på en bakke 10 kilometer mod øst ligger kønne Radda in Chianti. På Raddas lille, men charmerende torv, Piazza Ferrucci, knejser middelalderkirken Propositura di San Niccolò, og lige over for ses 1500-talspalæet Palazzo del Podestà med våbenskjolde på facaden. Fra Firenze arrangeres talrige dagsture til Chiantidistriktet med besøg på vinslotte, vinsmagning osv. Se udvalget af muligheder her >

Siena, et must see i Toscana

Piazza del Campo

Den gode toscanske landevej fører os lige til den sydlige udkant af Chiantidistriktet, og her venter Siena, der engang var en stormagt og er en af de toscanske byer, som helt har bevaret sin middelalderlige atmosfære med stærkt befæstede dobbelte porte og et Medicifort med enorme forsvarsbastioner tegnet af Michelangelo. I dag sover Siena sin Tornerosesøvn inden for murene og er med sit Palio og sin kunst kun angrebsmål for turister. Byen er en drøm, et absolut must-see på en Toscana-rejse, og når man står på Piazza del Campo, forbavses man over, at noget så uforandret kan eksistere i det 21. århundrede. Se Siena – du vil aldrig fortryde det >

Udflugt til Toscanas hjerte

Fra Siena fører den dejligste udflugt ind i Toscanas hjerte. Først møder vi bjergfæstningen Monteriggioni, hvis ældste dele er fra 1213. Vejens stigning er på hele 23 %, og på toppen får man en røverridderborg, omdannet til en lerstampet plads med en tårnbesat ringmur, en samling bondehuse og en bar med udskænkning. Men Monteriggioni er kun aperitiffen. Nu når vi op i højderne, hvor vejen er skåret ud i klinten og beskyttet af murværk; blåregn og guldregn vælder ud over kørebanen, og på fjerne knolde knejser borge, som endnu behersker dette feudalismens og fejdernes land. Her og der kører man gennem hele alléer af blå iris og ser ud over bakke bagved bakke af stedsegrøn frodighed, med hvide pletter af landsbyer og langt ude de tordenblå Appenniner. Snart er vi i Val d’Elsa, som er den eneste dårligt afmærkede strækning i hele Italien. Top efter top af Toscanas runde høje dukker frem, kronede af lunde med kastanjer og cypresser og øverst en terningformet villa med pyramidetag. Her viser landskabet sig i sin blågrønne herlighed, dyrket som en have, med solbeskinnede højder, kirker med florentinske tårne og landsbyer omkring en borgruin på tinder i det bølgende land.

San Gimignano, tårnenes by

San Gimignano

Snart får man belønningen for den anstrengende køretur: Just mens man aser og maser i sving op ad en høj, anes allerede på lang afstand et bundt mægtige borgtårne, bygget af vilde viljer. Det er San Gimignano, tårnenes by, hvor tiden står stille, og man bortset fra turisterne og de få biler får følelsen af at træde direkte ind i middelalderen. De 14 overlevende middelaldertårne, som velhavere engang byggede for at prale med deres rigdom, er i dag verdenskendte og gør om sommeren de kun 7.000 indbyggere til en minoritet i deres egen by. Se San Gimignano, tårnenes by >

Boccaccios Certaldo

Beundrere af Boccaccio kan fortsætte ad landevejen mod nord og finde Certaldo, hvor den store digter fødtes og døde. Hans hjem blev ødelagt under Anden Verdenskrig, men er i dag genopbygget. Fra landevejen fører en lang, stejl gade med rødstenshuse til den gamle bydel og ender på Piazza SS. Annunziata. Herfra går Via Boccaccio forbi digterens hus i nr. 18 og til Piazza Santi Iacopo e Filippo med 1100-talskirken San Iacopo, hvor han er begravet.

Barske Volterra

Volterra

20 kilometer sydvest for Certaldo, på et højdedrag omgivet af dybe kløfter og med udsigt helt til Middelhavet, knejser det barske Volterra, der engang var et af de vigtigste etruskiske centre i Toscana. Det nuværende Volterra er kun en tredjedel så stort som i etruskernes tid, men er stadig en af Toscanas bedst bevarede og mest charmerende middelalderbyer med prægtige stenpaladser, beskyttet af velholdte volde, bymure og porte. Den store seværdighed er netværket af mystiske 1300-talssmøger og stejle trappegader med en tæt mængde huse, alabasterbutikker og tårne, som giver Volterra profil og minder om forrige tiders fejder. Med andre ord er der alt det, man ser i adskillige små, befæstede byer i Toscana. Men Volterra ligger lidt afsides, og her er derfor betydeligt færre turister og langt mere albuerum end så mange andre steder.

Piazza dei Prioris massive murmasser

Alle Volterras fire vigtigste gader fører til den smukke Piazza dei Priori, der omkranses af strenge middelalderbygninger med massive murmasser. Rådhuset, Palazzo dei Priori fra 1200-tallet, som er Toscanas ældste lokale regeringssæde, er tungt og tæt med tårne og skydeskår, men facaden er lettet ved våbenskjolde og indsatte medaljoner i majolika. Indenfor er højdepunkterne Piero Fiorentinos fresko af korsfæstelsen samt den storslåede hvælvede rådssal. Palazzo dei Priori viser, at også Volterra var fristad, indtil byen i 1367 kom under det altædende Firenze. Et oprørsforsøg i 1472 blev slået ned med hård hånd.

Piazza dei Priori i Volterra

Over for rådhuset ses det lige så gamle Palazzo Pretorio med tårnet Torre del Porcellino, opkaldt efter vildsvineskulpturen øverst. På nabopladsen, Piazza San Giovanni, står det lidt klodsede dåbskapel og domkirken, begge fra 1200-tallet (men kirken med en renæssanceportal), og på Piazza Caduti ses de beskedne rester af et romersk teater. Volterra har selvfølgelig også et Museo Etrusco Guarnacci, der med hundredvis af vaser, urner og husgeråd er et af Toscanas bedste. Syd for museet ligger 1300-talskastellet Fortezza Medicea, som nu er fængsel, og i nærheden det dejlige arkæologiske område, Parco Archeologico, med resterne af etruskergrave. Herudover byder Volterra på et lille pinakotek samt et alabastermuseum. Anden eller tredje søndag i august afholdes festen Volterra AD 1398 med middelalderkostumer, middelaldermarked osv. Med et Volterra Pas får du adgang til det vigtigste – se mere og book passet her >

Det forunderlige sydlige Toscana

Crete i det sydlige Toscana

Fra Siena bevæger vi os nu mod syd, hvor Toscana ændrer karakter, og man i sensommeren kører gennem et forunderligt øde, men majestætisk landskab. Knap et hus er at se, og skråningerne, hvor hvedemarkerne et par måneder tidligere bølgede i vinden, ligger nøgne og gulbrændte uden et strå og uden tegn på liv hele horisonten rundt. Det er den såkaldte Crete-egn, der optræder på utallige postkort, men er endnu smukkere i virkeligheden. Bakkerne er næsten træløse, bortset fra cypresalléerne, som fører til vingårde og borghi, befæstede småflækker, og nogle steder er Crete et regulært månelandskab af lerbjerge med raviner og dybe kløfter. Hovedbyen er Asciano, hvis seværdigheder er Collegiata-kirken og Museo Etrusco med en lille samling artefakter.

Lidt herfra ligger 1400-tals-benediktinerklostret Abbazio di Monte Oliveto Maggiore værdigt mellem cypresser og med en klostergård med fresker af Signorelli. I tilfælde af lyst til en lille omvej kan man dreje mod vest og se ruinerne af det endnu ældre, gotiske 1200-talskloster Abbazia di San Galgano, som stadig udstråler sin tidligere pragt. I middelalderen var San Galgano et af Toscanas mest magtfulde klostre, og munkene fungerede som dommere for Volterra- og Siena-områderne og afgjorde stridigheder mellem byerne. Taget er for længst kollapset, men murene står endnu og taler om fordums vælde. Om sommeren danner klostret rammen om klassiske koncerter.

De tre små perler – Montalcino, Pienza og Montepulciano

Montalcino

En times kørsel fra Asciano ser man de tre små perler Montalcino, Pienza og Montepulciano, der ligger på rad og række på hver sin bakketop. På turen gennem det betagende landskab ser man langt ude i det grønne land først den ene by, så den næste og til sidst den tredje. Alle er omkransede af middelalderlige bymure og byder på noget af det bedste mad og drikke i Toscana med gode restauranter og gæstfri vinkældre. Fra Firenze afgår skræddersyede dagsture med indlagt vinsmagning osv. >

Ørnereden Montalcino

Engang var Montalcino den sidste bastion i det sydlige Toscana, der holdt stand mod Firenzes magtstræb. I dag er byen en pensioneret ørnerede, og dens snævre, stejle gader er et godt sted at opbygge benmusklerne. Hovedattraktionen er dog vinen Brunello di Montalcino, der sælges i hver anden butik og af kendere anses for at være Toscanas og hele Italiens bedste rødvin. Smagen er uforglemmelig – og det er prisen også. Montalcino byder desuden på en middelalderborg og et ditto rådhus med et højt, slankt tårn. Fra voldene er der en enestående udsigt over Toscana. Hver fredag er der marked i Via della Libertà, og midt i juli afholdes Montalcinos vin- og jazzfestival. Turistkontoret ligger på Piazza del Popolo.

Pienza – Toscanas mest rendyrkede renæssanceby

Pienza

Dernæst ser man lille, kønne Pienza på toppen af en knold, som godt kan gå for at være et bjerg. Mens Montalcino har Brunello’en, kan Pienza prale med at være den mest fuldendte renæssancestad i verden. I 1405 fødtes her en mand ved navn Æneas Piccolomini, der efter et lystigt og udsvævende liv i diplomatiets tjeneste som 40-årig besluttede at forsage Venus og Bacchus og trådte i kirkens tjeneste. Da han selv var blevet pave under navnet Pius 2., satte han sig for at ombygge sin fødeby Cosignano og omdøbe den til Pienza, alt sammen til forherligelse af sin egen person. Derefter skabte han og arkitekten Rossellino på kun fire år i 1459-1463 det mest rendyrkede eksempel på en tidlig renæssanceby i Toscana.

Brug et par timer på at studere Pienzas vigtigste seværdigheder. Her ser vi de måske pureste renæssancebygninger, der eksisterer: et pavepalads, et adelspalads, et bispepalads og en domkirke, alt sammen tegnet af Rossellino. Også Pienza er fuld af snævre, krumme gader, der snor sig efter bjergtoppens luner og alle fører op til piazza’en med de store værker: Piazza Pio II, hvor man i en vinkel på 360 grader ser hele det vidunderlige ensemble. Som det første domkirken med sin stærke og rene renæssancefacade i karryfarvede tufsten med tre store buer og et pavevåben over gavlen. Kirkens indre er ikke stort, men storslået; en pave værdigt, med et marmortabernakel af Rossellino og lys fra de gotisk inddelte vinduer.

Piazza Pio II med rådhuset og cisternen

Over for domkirken står rådhuset med loggia og tårn og til venstre det enkle, florentinsk inspirerede Palazzo Piccolomini, Rossellinos mesterværk og Pius 2.’s sommerresidens, hvor man kan se pavens personlige ejendele. Fra paladsets kølige og skyggefulde loggia har man i 500 meters højde et vidunderligt panorama over Val d’Orcia og Toscana. Som det sidste ses bispepaladset (Palazzo Borgia eller Vescovile), der nu rummer et museum med sienesiske fresker og flamske gobeliner. Prikken over i’et er en buttet cisterne, som består af lutter antikke brudstykker sat sammen til en liflig skønhed med Piccolominiernes våben, et kors med fem halvmåner.

Montepulciano, vinenes konge

"Montepulciano d'ogni vino è re" – Montepulciano er vinenes konge. Sådan lyder et gammelt ordsprog om den største af de tre små bjergbyer, og efter en halv dags vandring i Montepulcianos stejle gyder sætter man virkelig pris på et glas af byens kraftige Vino Nobile. Hovedgaden, Via Gracciano nel Corso, fører fra Porta al Prato i nord til Piazza Grande i syd, og den 800 meter lange spadseretur kan tage pusten fra de fleste. Til gengæld ser man Montepulcianos smukkeste bygninger undervejs. Først passerer man søjlen Colonna del Marzocco, der rejstes i 1511 for at bekræfte Montepulcianos troskab over for Firenze, og dernæst i nr. 73 Palazzo Bucelli med etruskiske gravurner på facaden. På Piazza Michelozzo står kirken San Agostino, som Michelozzo ombyggede i 1400-tallet, og lige over for middelaldertårnet Torre del Pulcinella, med et tårnur og øverst den groteske figur Pulcinella, der nærmest svarer til Harlekin. Ved Loggia di Mercatos buegange drejer man til højre, straks derefter til venstre og efter 150 meter igen til venstre ad Via Ricci. I nr. 10 ligger bymuseet, Museo Civico, med en lille samling fresker og terrakotta.

Montepulciano

Kort efter står man på byens højeste punkt, den maleriske Piazza Grande, som er en af Toscanas dejligste og omgivet af de fleste af Montepulcianos seværdigheder. Her står 1500-talsdomkirken med en ufærdig facade, og over højalteret ses Taddeo di Bartolos mesterværk, Mariæ himmelfart. Pladsen omkranses af flere middelalder- og renæssancepalæer, heriblandt det gotiske 1300-talsrådhus Palazzo Comunale med et tårn, der minder om Firenzes og byder på en vidtstrakt udsigt over det sydlige Toscana. På nordsiden ses en brønd med Mediciernes våben, båret af to løver. Sidste søndag i august afholder Montepulciano vinfestivalen Bravio delle Botti, hvor vintønder rulles gennem gaderne.

Det ærværdige Sant'Antimo-kloster

Abbazia di Sant'Antimo

Ni kilometer syd for Montalcino, lige neden for landsbyen Castelnuovo dell’Abate, står det smukke og ærværdige benediktinerkloster Abbazia di Sant'Antimo fra 1100-tallet helt alene mellem cypresser i verdens fredeligste omgivelser. Vilde blomster slås om pladsen med ældgamle oliventræer og græs med firben og cikader. Om morgenen, når Toscanas sol rejser sig over de lave bakker i øst, synes de 900 år gamle stenmure næsten at gløde, og selv en overbevist ateist føler stedets ophøjethed. Brug en formiddag på Sant'Antimo og mærk roen sænke sig. Herfra fører en kurvet bjergvej gennem Castiglione d’Orcia og Rocca d’Orcia, hvor middelalderborge knejser over Orciafloden, og til kurbyen Bagno Vignoni, hvis torv er omdannet til et bassin med dampende, skoldhedt vand fra den vulkanske undergrund. På det nærliggende kurhotel kan man selv bade i det samme vand.

Røver kurerede maveonde

Dermed er vi nået helt ned i det sydligste Toscana og ser Radicofani-borgen knejse højt over det dystre land. I 1200-tallet huserede her den højmodige røver Ghino di Tacco, der senere blev slået til ridder, og som både Dante og Boccaccio omtaler. I Dekameron lyder den kostelige historie således: Den velnærede abbed fra Cluny, som var undervejs til et kursted for at få kureret et maveonde, blev fanget og spærret inde af røveren og takket være den strenge diæt fuldstændig helbredt. Til højre for landevejen ses Toscanas højeste bjerg, det 1734 meter høje Monte Amiata, der er helt omgivet af kastanjeskove.

Toscanas sidste søjler

Cortona

Turen går nu videre ind i det østlige Toscana. Helt nede ved grænsen til Umbrien, strøet ud på en vestvendt bjergskråning med kig til Trasimenersøen, ligger det hyggelige Cortona, Luca Signorellis by, hvor der er vidunderligt skønt, og alt står urørt som på Dantes tid. Fra udsigtspunktet Piazza Garibaldi fører Via Nazionale (den eneste plane gade i Cortona) til den skrå Piazza della Repubblica med det herlige rådhus, der blev påbegyndt i 900-tallet. På nabopladsen, den kønne Piazza Signorelli, ligger teatret samt Palazzo Pretorio (eller Casali) fra det 12. århundrede med et lille arkæologisk museum med hovedvægt på etruskerne. På Piazza Duomo i nordvest står den engang romanske domkirke (ombygget i renæssancen), men lige over for findes den virkelige attraktion, Museo Diocesano med en fin samling værker af bl.a. Fra Angelico og Signorelli (billetter kan bookes her). Herudover byder Cortona på flere interessante middelalderkirker, og overalt er der en pragtfuld udsigt ind i de blå bjerges eventyr.

Smykkebyen Arezzo

Arezzo

30 kilometer nord for Cortona, mellem stejle bjerge og frugtbare dale med kastanjer og bøgelunde, ligger smykkebyen Arezzo, som de færreste turister ser, men som rummer flere skatte, end man aner. Arezzo er Italiens guldsmedecentrum med knugende middelalder og let renæssance, og her har altid været fejder, for landet er rigt, og alle borgherrerne har stredes om det. Her fødtes Petrarca, Vasari og utallige paver, og på skråningerne rundt om byen dyrkes nogle af de allerbedste Chiantivine. Opdag guldsmedebyen Arezzo før de andre >

Michelangelos fødehjem

Dermed slutter rundturen i Toscana. Michelangelo-fanatikere kan gøre en afstikker til Toscanas østligste del og landsbyen Caprese Michelangelo, hvor den store mester blev født. Ved hans ydmyge barndomshjem findes et museum med en lille skulpturpark.

Toscanas dejlige badesteder

Toscanas dejlige strande

Udover alle seværdighederne byder Toscana også på dejlige badesteder. På Versiliakysten ud for Lucca ligger de kendte badebyer på stribe. Nordligst findes jetsettets favorit, Forte dei Marmi, hvor Ferrari'er og Lamborghini'er kappes om opmærksomheden foran diskotekerne og golfbanerne. Dernæst kommer det familievenlige Lido di Camaiore og endelig klassiske Viareggio med sin lange sandstrand, som er bred nok til at rumme hele Toscana. Om aftenen slentrer turisterne på den palmeprydede strandpromenade med hoteller i engelsk rivierastil, mens dyre lystyachter vugger i den mondæne havn. I februar afholdes et muntert karneval, der hvert år lokker over 800.000 tilskuere til Toscana. Se mere om elegante Viareggio >

Porto Azzurro på Elba

I naturparken La Maremma i det sydlige Toscana ligger mindre hektiske badesteder som Castiglioncello og Castiglione della Pescaia med små, intime bugter og god plads på strandene.

Ude i det blå Middelhav vugger den grønne og utroligt frugtbare ø Elba, som er en af toscanernes egne populære feriedestinationer. I maj er blomsterduften berusende, og selv i juli og august, når vejret i resten af Toscana nærmer sig hedebølge, er alting frisk og grønt på Elba. Man sejler med flyvebåden fra Piombino og står 40 minutter senere på den lille ø. Sommeren igennem afgår bådene to-tre gange i timen. Se meget mere om Elba >

Vinslotte og vingårde i Toscana

De fleste af Toscanas talløse vinslotte og vingårde tager gerne imod besøg af velbeslåede turister. Chiantidistriktet er særlig interessant, og her ligger et af de mest berømte vinslotte, baron Ricasolis Brolio, hvor man kan få smagsprøver, se vinmuseet og spise i restauranten. Adressen er Cantine del Castello di Brolio, Gaiole di Chianti, tlf. 0577 7301. Andre vingårde i Chiantidistriktet er f.eks. de smukt beliggende Verrazzano, Via di Citille 32A i Greti (Greve), tlf. 055 854243, og Vicchiomaggio, Via Vicchiomaggio 4 i Greve in Chianti, tlf. 055 854079, som begge er vante til danske besøgende. Hos Verrazzano kan man nyde delikatesser i restauranten, hvis man bestiller i forvejen. På Via Petriolo 5 ved Greve finder man vingården Vignamaggio, der også elsker købedygtige gæster. Book besøg på tlf. 055 854661. Hvis man ikke selv er i bil, kan man fra Firenze nuppe en skræddersyet dagstur med besøg på vingårde, vinsmagning osv. Se mulighederne og book billetter her >

Der er ligeledes en vrimmel af vinslotte ved Montalcino i det sydlige Toscana. Nogle af de bedste er det store Banfi (tlf. 0577 636169) og lidt mindre Poggio Antico (0577 848044). Begge producerer Brunello'en, og det er nødvendigt at booke besøget i forvejen. Ved Montepulciano ligger vinslottet Avignonesi, som producerer Vino Nobile. Bestil rundvisning på tlf. 346 5805310.

Oplevelser for børn og voksne

Toscana byder sommeren igennem på bunkevis af oplevelser. Den mest berømte er Sienas Palio 2. juli og 16. august, det middelalderlige hestevæddeløb på rådhuspladsen, hvor byens forskellige kvarterer stiller med hver deres hest og rytter. Se alt om Palioen i Siena >

Der afholdes også Palio mange andre steder i Toscana, f.eks. 8. september i Castel del Piano helt i syd. I modsætning til i Siena står man her ikke som sild i en tønde blandt tusinder af andre turister.

Toscana-kalender

  • Januar: Pitti Immagine Uomo (modefestival i Firenze)
  • Februar/marts: Karneval i Viareggio
  • April (påsken): Scoppio del Carro i Firenze
  • Maj-juni: Maggio Musicale Fiorentino (klassisk musikfestival i Firenze)
  • Kr. himmelfartsdag: Festa del Grillo i Firenze
  • Juni: Calcio Storico di Firenze
  • 17. juni: Regatta di San Ranieri (kaproning i Pisa)
  • Juni (3. søndag)/september (1. søndag): Giostra del Saracino, middelalderfest i Arezzo
  • Juni (slut): Gioco del Ponte i Pisa
  • Juli (start): PLAY Arezzo Art Festival (rockmusikfestival i Arezzo)
  • Juli (start): Pistoia Blues Festival
  • 2. juli og 16. august: Palio i Siena
  • Juli: Puccini-festival ved Lucca
  • 25. juli: Giostra dell'Orso i Pistoia
  • Juli-september: Festival Estate Fiesolana, musikfestival i Fiesole
  • 15. august: Kostumefest i Montepulciano
  • August: Kunsthåndværk i Montepulciano
  • August (2. eller 3. søndag): Volterra AD 1398 (middelalderfest i Volterra)
  • August (sidste søndag): Bravio delle Botti, rulning af vintønder gennem gaderne i Montepulciano
  • 7. september: Festa della Rificolona (fest for børn med levende lys i Firenze)
  • September: Vinfest i Chiantidistriktet
  • September-oktober (ulige år): Mostra Mercato (antikvitetsmarked i Firenze)
  • Oktober (sidste weekend): Sagra del Tordo, gastronomisk festival i Montalcino

Middelalder- og renæssancefester

I Firenze afvikles hver juni Calcio Storico, en slags rugby, hvor forskellige kvarterer kæmper mod hinanden i dragter fra 1500-tallet. Se mere under Firenze >

Sidste lørdag i juni byder Pisa på den drabelige middelalderfest Gioco del Ponte: De to bydele kæmper om at skubbe en vogn over en bro over Arnofloden. Se mere under Pisa >

Desuden er der sommeren over middelalderfester i utallige mindre byer i Toscana, f.eks. i Pistoia og Volterra (se ovenfor).

Pinocchiopark og operafestival

Pinocchios "fader" Carlo Collodi blev født i Toscana, og ved Lucca ligger Parco di Pinocchio, som er et must see for børn. Nær Lucca afholdes også hvert år i juli Puccini-festival med dejlige operaer under åben himmel. Se mere under Lucca >

Dinosaurer i naturlig størrelse

I det vestlige Toscana ved den lille by Peccioli ligger Parco Preistorico, Den Forhistoriske Park, med dinosaurer i naturlig størrelse. Parken er åben hele året. Se www.parcopreistoricopeccioli.it.

Zoologisk have

Toscanas nok bedste zoologiske have med over 500 dyrearter fra løver til krybdyr ligger lidt uden for Pistoia. Se mere og book hurtigkø-billetter her >

Vandland

Et vandland er altid tillokkende i sommervarmen. I Toscana er der f.eks. Acqua Village, som både ligger i Marina di Cecina nær Castiglioncello og i Follonica lidt nord for Castiglione della Pescaia. Begge vandlande er spækkede med gigantiske vandrutsjebaner med navne som Kamikaze og Anaconda, foruden bølgebassin, swimmingpools for børn og voksne, beachvolley, barer og restauranter. Se mere på www.acquavillage.it.

Turen går til Toscana

  • Danske navn: Toskana
  • Beliggenhed: Mellemitalien
  • Hovedstad: Firenze >
  • Indbyggertal: 3,800.000
  • Største byer m/indbyggertal: Firenze (360.000), Prato (195.000), Livorno (152.000), Arezzo (96.000), Pistoia (89.000), Pisa (88.000), Lucca (88.000)
  • Vejr og klima: subtropisk i hele Toscana
  • Areal: 23.000 km²
  • Afstande i kilometer: Rom 166, Hamburg 1400, København 1750
  • Lufthavne: Pisa, Firenze
  • Flyvetid: 1 time 50 minutter
  • Turister: 10 mio. årligt
  • Dansk guide/tolk: Louise Haugård, tlf. 0039 339 28 17 113, e-mail louise.guide@alice.it
  • Dansk konsul: Guido Ferradini, Via Pier Capponi 73, Firenze, tlf. 055-09 81 975, e-mail florence@umgate.dk
  • Døgnåben læge og tandlæge: Hospitalet Santa Maria Nuova, P. S. Maria Nuova 1, Firenze, tlf. 055 275 81

Mode-outlets

Toscana huser flere outlets med designermode. 20 km sydøst for Firenze, på adressen Via Europa 8 i Leccio Regello, frister det mest kendte, The Mall, med Gucci, Ferragamo, Armani, Roberto Cavalli og mange andre modedesignere. Der afgår shuttlebusser fra Firenzes hovedbanegård – bestil billet på tlf. 055 865 7775. Fire km syd herfor ligger Dolce & Gabbanas outlet, som nemt nås med taxi fra The Mall. Adressen er Località Santa Maria Maddalena, Pian dell'Isola 49, Incisa in Val D'Arno. Både The Mall og Dolce & Gabbana har åbent mandag-lørdag kl. 10 -19.

På Via Meucci i Mugello nord for Firenze ligger Barberino Designer Outlet, der har åbent hver dag kl. 10-20. I Montevarchi ved Arezzo findes Pradas velbesøgte outlet I Pellettieri d'Italia med Prada, Miu Miu og en læskende bar. Det er nødvendigt at booke indgang i god tid på tlf. 055 91 901, og adressen er Località Levanella 69.

Vandre- eller cykelferie

Toscana er af flere årsager ideel til vandre- og cykelferier, og det er intet tilfælde, at mange store danske cykelstjerner i deres aktive karrierer har været bosat her. Regionen byder med sin variation af grønne dale, blide bakker og høje bjerge på ruter af enhver sværhedsgrad. Nogle rejsebureauer udbyder vandre- og cykelferier i Toscana, f.eks. Ruby Rejser >

Vejret og klimaet i Toscana

Meteo Toscana

Selvom man primært rejser til Toscana for at opleve kunsten og landskaberne, får man oveni et pragtfuldt vejr og klima. På solrige dage – og dem er der flest af i Toscana – kan man sidde udendørs i skjorteærmer allerede i de allerførste forårsdage i februar og marts. I april har toscanerinderne for længst fundet sæsonens nye sandaler frem, og det er en fornøjelse at køre tur i de lysegrønne landskaber med nyudsprungne oliventræer, blomstermarker og en temperatur på 20-25 grader. Maj og juni er også vidunderlige, men i juli og august bliver vejret så varmt, at alle søger op i bjergene eller ud til stranden. Vejrudsigten kan i et par uger byde på 43-44 grader midt på dagen, og så er der intet andet at gøre end at holde sig i skyggen og spise rigeligt med kølende sorbetis. September er også en ægte sommermåned, og når efteråret kommer, er det mildt som en dansk sommerdag. I oktober er Toscanas vejr stadig dejligt og ideelt til efterårsferie, mens november byder på olivenhøst og december på juleferie og shopping.

Gastronomiske specialiteter

De skønne kunster følges ofte ad, og gastronomien er lillesøster til de andre og fine kunstarter. Det toscanske køkken er velestimeret og bygger i høj grad på regionens egne specialiteter: den frugtbare Arnodals kvægbestand og grøntsager og som en vigtig ingrediens den toscanske olivenolie. I hver eneste egn er der nye lækkerier, og det er en fornøjelse at køre fra by til by for at smage deres helt særlige delikatesser. Firenze er især kendt for Bistecca alla Fiorentina – en bøf på størrelse med en snesko, produceret af det hvide Chianina-kvæg, som græsser i den frugtbare Val di Chiana i omegnen af Cortona. Man bestiller den kun, hvis man er rigtig sulten og har lyst til at sætte tænderne i det mest velsmagende, møre bøfkød. Toscana er også berømt for sine pølser og for sin prosciutto toscano, den toscanske pendant til parmaskinke. Og så er der vildsvinene, som jægerne skyder i skovene og hver morgen bringer ind på det lokale marked. I Toscana er vildsvin en specialitet, og den, der har smagt en ægte vildsvineragout, glemmer det aldrig. På de stejle, blågrønne skråninger omkring Pienza græsser de enorme fåreflokke, som leverer mælken til den eftertragtede fåreost, pecorino.