Paestum – græske templer og ubeskrivelig skønhed

Paestum

Vidunderligt smukt beliggende ned mod Det tyrrhenske Hav knejser ruinerne af Paestum, den græske oldtidsby, som er en af Italiens mest ikoniske seværdigheder. De tre templer, der står tilbage, kappes med Athens og Agrigentos i skønhed, to af dem er ældre end Parthenon, og deres størrelse, massive styrke og enestående stand forbløffer. Men når man kommer nærmere, opdager man, at der er meget mere at se. Paestum er i dag blandt de bedst bevarede monumenter over Magna Grecia, ”Storgrækenland”, som engang omfattede vældige dele af Syditalien, og har i århundreder været et absolut must for forfattere og kunstnere og den sidste af de klassiske destinationer på en dannelsesrejse på den italienske halvø. Faktisk kan ingen beskrivelse af Paestum forberede en på virkeligheden – men vi prøver alligevel.

Spring køen over ved at booke billetter på forhånd >

Paestums lykkelige fødsel

Det rige Paestum

Paestum blev i det 7. århundrede f.Kr. under navnet Poseidonia (til ære for den græske havgud, Poseidon) anlagt ved Selefloden i Campania af den græske by Sybaris på Italiens Adriaterhavskyst, hvilket taler mod myten om, at sybaritterne ikke foretog sig andet end at drive den af og opfinde nye saucer. I virkeligheden var de driftige forretningsmænd, og historierne om al deres luksus og festmiddage er måske bare udtryk for den misundelse, en høj levestandard vakte hos en mere beskeden samtid.

For sybaritterne gjaldt det om at skabe en karavanehavn, så eksportører kunne landsætte deres gods i Sybaris og herfra få det fragtet tværs over den på dette sted smalle halvø i stedet for den lange og farlige rejse rundt om Italiens tå. Planen virkede: Sybaris blev rigere end nogensinde, og også Poseidonia blev velhavende, hvorved der blev råd til at bygge de store templer.

Overlevede sin moderstad

Da Sybaris blev ødelagt af sin rival Kroton i 510 f.Kr., gik det dog også ned ad bakke med Poseidonias rigdom. Alligevel overlevede Poseidonia i mere end et årtusinde den koloni, som var dens moderstad. Omkring år 400 f.Kr. indtoges byen af den krigeriske stamme lukanerne, der boede i egnen omkring den nuværende Vallo di Diano, og som omdøbte stedet til Paistom eller Paistos. I 273 f.Kr. erobredes den af romerne, der ændrede navnet til Paestum og gjorde den til både en driftig handelshavn og et vigtigt flådestøttepunkt. I romertiden anlagdes bl.a. termer, et forum og et amfiteater. I modsætning til andre syditalienske byer som Capua var Paestum loyal over for Rom i den 2. puniske Krig og stillede sågar guldkarrene fra sine helligdomme til rådighed for krigskassen.

En malariabefængt sump

Den forladte ruinby

Imidlertid sandede Selefloden til, hvorpå vandet bredte sig og forvandlede sletten til en befængt sump. Klimaet blev usundt, og regelmæssige udbrud af malariafeber samt vilde arabiske overfald fik de fleste af Paestums svækkede indbyggere til at forlade byen. Det sidste glimt af Paestum i middelalderen viser en patetisk flok malariahærgede kristne, og da araberne og moskitoerne til sidst gjorde byen uudholdelig, besluttede også de at drage væk. Da normannerne ankom i det 11. århundrede, fandt de en ubeboet stad, hvorfra de tog så mange marmorsøjler, som de havde brug for til domkirken i Salerno. Dernæst forsvandt Paestum. I århundreder var de græske templer skjult af store skove og tæt vegetation, og desuden var egnen berygtet for sine frygtelige banditter. Først i 1700-tallet genopdagedes de af vejarbejdere, som blot fortsatte med at pløje sig tværs gennem ruinerne. Marskområdet rundt om vejen fik dog lov at bestå og var helt indtil 1900-tallet stadig fyldt med malariasumpe med slanger og skorpioner, hvilket formentlig er årsagen til templernes velbevarede tilstand.

Ind i Paestum

Inden man går ind i ruinbyen, bør man tage sig tid til at betragte resterne af den 4,7 kilometer lange bymur. Paestums befæstning er den bedste, grækerne har efterladt i Italien og i vid udstrækning stadig bevaret. Muren, der bestod af store, kvadratiske stenblokke og har været op til syv meter høj, var omgivet af en fæstningsgrav og forsynet med tårne. Den mest intakte del ses syd for ruinbyen. Langs muren er der fire indgange:: Porta Marina i vest; Porta Sirena i øst; Porta Giustizia i syd; og Porta Aurea i nord. Det anbefales at parkere ved sidstnævnte, i Via Magna Grecia, nær museet, turistkontoret og de uundgåelige turistspisesteder og souvenirbutikker.

Cerestemplet, det mest elegante

Cerestemplet

Men lad os så komme ind i Paestum. Få skridt fra Porta Aurea, på byens højeste punkt og indrammet af pinjer, knejser Cerestemplet, som er fra slutningen af det 6. århundrede f.Kr. og ligesom de øvrige placeret øst-vest med facaden mod den opstigende sol. Navnet, der stammer fra 1700-tallet, er vildledende: I virkeligheden var dette tempel indviet til Athene, Zeus’ datter og visdommens gudinde (den romerske Minerva). Med 33 gange godt 14 meter er Cerestemplet Paestums mindste, men mest elegante, med 34 kannelerede søjler; 13 på langsiden og 6 i bredden. Arkitraven er ret velholdt, og foran ses endnu det oprindelige alter. Selvom Cerestemplet som helhed er dorisk, er der tale om den ældste kendte kombination med en anden stilart: I den bemærkelsesværdigt dybe forhal ses joniske søjler. Tre kristne grave i gulvet viser, at templet i middelalderen blev brugt som kirke.

Via Sacra i Paestum

Den hellige Vej

Fra Cerestemplets vestside fører den næsten 10 meter brede Via Sacra (Den hellige Vej), oldtidens hovedgade, der er brolagt med store kalksten og stammer fra romertiden, som en sti mod syd parallelt med landevejen. Omtrent midt på Via Sacra støder man på Agorá, den græske markedsplads, der rummede Paestums vigtigste monument, en helligdom for Poseidon kaldet Heroon. Ved siden af ses et nedsænket område, hvor byens offentlige svømmebassin lå som del af et større sportsanlæg.

Det romerske Forum

Syd for bassinet findes et større, rektangulært og græsbegroet areal, som var det romerske Foro (Forum), altså Paestums torv og hjerte. Blandt de delvist bestående bygninger ses et beboelsesområde, et hævet italisk tempel, som sandsynligvis var Paestums Capitol, Macellum (det romerske fødevaremarked), Curia (det romerske byråd) og Comitium (hvor valgene fandt sted).

En demokratisk bystat

Bag Forum blev der i 1954 fundet rester af et underjordisk tempel, indviet til Hera (Zeus’ hustru, den romerske Juno), og ud til landevejen ses ruinerne af et lille romersk amfiteater. Desværre er kun den vestlige halvdel synlig, eftersom et hensynsløst vejbyggeri i 1930'erne begravede den østlige del. Retfærdigvis blev den ansvarlige ingeniør siden idømt fængselsstraf. Få meter nord for amfiteatret og ligeledes ud til vejen ligger det nedsænkede og cirkulære Bouleuterion eller Ekklesiasterion fra omkring 470 f.Kr., hvor det græske senat mødtes, og som viser, at Paestum – ligesom byerne i hjemlandet – var en demokratisk bystat.

Det pragtfulde Neptuntempel

Neptuntemplet

Længere mod syd, ca. 500 meter fra Cerestemplet, rejser det pragtfulde Neptun- eller Poseidontempel (se også øverste foto) sig på sin stensokkel. Neptuntemplet, der blev opført omkring 450 f.Kr., er det største og bedst bevarede i Paestum; kun taget og dele af de indvendige vægge mangler. Den omtrent 60 gange 24 meter store bygning er forsynet med 36 kannelerede søjler, 14 på langsiderne og 6 foran og bagtil, og indenfor mærker man grandiositeten: I det vældige rum føler man sig meget lille, men det oppefra strømmende sollys lader gæsten blive en del af storheden. Virkningen er magisk, og man er ikke i tvivl om, at dette strålende bygningsværk var en religiøs helligdom.

Neptuntemplets indvendige søjlerækker

Cella, den helligste del (hvor kun præster havde adgang), er opdelt i tre skibe ved hjælp af søjlerækker, der øverst bærer en række små piller til støtte for tagkonstruktionen. Samtlige søjler, også de indvendige, står stadig på deres plads, og mens man bevæger sig gennem templet, danner de forskellige søjlerækker smukke sigtelinjer. Foran ses to altre; et stort fra græsk og et mindre fra romersk tid, så folk kunne tilbede guden uden at betræde cella.

Det mest velbevarede i verden

Neptuntemplet er formentlig verdens mest velbevarede græske tempel overhovedet og regnes for det bedste eksempel på tidlig dorisk byggestil. Egentlig er der tale om en overgangsfase fra den arkaiske orden med subtile arkitektoniske raffinementer, der er særegne for den klassiske doriske stil. F.eks. er søjlernes underlag ikke helt vandret, men buler lidt op på midten langs siderne for at opveje illusionen om at synke ned. Også Neptuntemplet bærer i øvrigt sit navn med urette, da det faktisk er indviet til Hera. Nogle forskere hævder dog, at det i virkeligheden var et Apollontempel.

Husk også uimodståelige Pompeji >

Basilikaen, Paestums ældste tempel

Basilikaen

Få meter derfra knejser det tredje tempel, kaldet Basilikaen, som er Paestums ældste (fra omkring 550 f.Kr.) og mindst velbevarede. Navnet skyldes, at man under udgravningen i første omgang ikke fandt religiøse symboler og derfor troede, at der var tale om Paestums basilika, altså en kombineret børs og handelsret. Det usædvanligt brede tempel måler godt 54 gange 24 meter, og med sine stærkt tilspidsede 50 kannelerede søjler, 9 foran og bagtil og 18 i siderne, er det en majestætisk bygning. Indenfor fornemmer man virkelig de kolossale dimensioner. Cella er delt i to af en knap nok længere eksisterende søjlerække, og søjlernes usædvanlige tilspidsning samt det ulige antal i fronten viser Basilikaens arkaiske arv.

Livets kvindelige princip

Ligesom Neptuntemplet var Basilikaen (samt de mindre anlæg, man i nærheden har fundet rester af) i virkeligheden indviet til Hera og har tilsammen udgjort én helligdom. I modsætning til de to andre templer er der her ingen tvivl, eftersom man dels har opdaget Hera-inskriptioner på bygningen, dels Hera-motiver på de vaser og skrin, som blev fundet på stedet og nu er i museet. Her, ved Seleflodens munding, lå altså en helligdom indviet til ægteskabets og fødslens gudinde, der herskede over livets kvindelige princip.

Skønhed, hvor man end befinder sig

Skønhed overalt

Der er naturligvis meget mere at se i Paestum, og hvis man vil igennem alt, skal man beregne mindst 2-3 timer. Har man hele dagen for sig, er der tid til virkelig at nyde det usædvanlige landskab. En ganske særlig stemning indhyller de smukke oldtidsbygninger, som står knejsende på den flade kystslette. Hvor man end befinder sig, møder øjet skønhed. I solskin har templerne en bleg, næsten gylden farve, og solen fremhæver søjlernes kannelering og kaster dybe skygger i det højloftede indre. I gråvejr hæver templerne sig rødbrune fra det grove græs og de vilde blomster. Bagved ses altid den blå himmel, mellem søjlerne øjnes mod øst de fjerne bjerges bløde konturer, og til den anden side røbes tilstedeværelsen af det hav, der i tidens løb ligesom menneskene har forladt Paestum. Metalglinsende firben med bankende struber smutter ud og ind mellem de tusindårige sten, i luften flagrer sommerfugle hen over blomsterne og sommetider ind i de store tempelrum, og sorte ravne svæver på lydløse vinger over Sybaris’ ældgamle stad. To gange om året står Paestums hvide roser i fuldt flor.

Turen går til Paestum

  • Region: Paestum ligger i Campania >
  • Beliggenhed: Syditalien
  • Areal: ca. 1,5 km²
  • Klima: subtropisk
  • Nærmeste lufthavne: Salerno, Napoli
  • Afstande i km: Salerno 47, Amalfi 70, Napoli 99, Rom 302, København 2179
  • Dansk konsul: Erik Klingenberg, Piazzale Stazione Marittima, Napoli, tlf. 081 551 22 11, consulate@klingenberg.it
  • Engelsktalende læge: Luigi Improta, Via B. Cairoli 75, Napoli, tlf. 081 45 93 11
  • Engelsktalende tandlæge: Massimo Buda, Via Manzoni 184, Napoli, tlf. 081 575 20 03

Arkæologisk top 10-seværdighed

Ruinbyen er simpelthen en arkæologisk top 10-seværdighed og et absolut must see i Italien. Hvis det er varmt, ligger en dejlig hvid sandstrand og venter, kun få minutters kørsel væk. Desuden er der som nævnt flere restauranter ved hovedindgangen. I øvrigt mangler en stor del af den romerske bebyggelse stadig at blive udgravet, så der er gode undskyldninger for at komme tilbage til Paestum igen og igen.

Husk Paestums lille museum

Det er fornøjeligt at runde besøget i Paestum af med at se det lille museum nær Porta Aurea. Samlingerne rummer adskillige artefakter fra udgravningerne såsom friser, statuer, vaser etc. Hertil kommer græske gravfresker med bl.a. kampscener, et mandligt orgie og Tomba del Tuffatore (Dykkerens Grav), der viser en dykker midt i springet ned mod vandet, hvilket menes at symbolisere overgangen fra liv til død. Man får nemt en times tid til at gå, og den tid er godt givet ud, for udbyttet af turen til Paestum bliver betydeligt større, når man på denne måde får detaljerne med.

Praktiske oplysninger

Hele området, der omfatter cirka halvanden kvadratkilometer, er næsten flat og nemt at komme rundt i. Både ruinbyen og museet har normalt åbent fra 8.30 til 19.30 (sidste adgang dog 18.30). Åbningstiden kan være indskrænket på mandage. Rygsække, store tasker og lignende må ikke medtages, men kan opbevares i garderoben ved indgangen. Med både bil og tog tager turen omkring halvanden time fra Napoli og en halv time fra Salerno. Togstationen Paestum ligger i kort spadsereafstand (kun regionaltog standser her). I bil følger man motorvej E45 fra Napoli, drejer fra ved Battipaglia og følger hovedvej SS18, dernæst vej SP276 og Via Nazionale, der bliver til Via Magna Grecia.

Spring køen over ved at booke billetter på forhånd >