• Forsiden |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst og kultur |
• Sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Om os

Siena, middelalderbyernes strålende dronning

Cor Magis Tibi Sena Pandit – foruden denne port åbner Siena sit hjerte for dig. Sådan lyder den gæstfrie indskrift over Porta Camollia, Sienas nordlige indfaldsport. Men først rejser man gennem et afvekslende toscansk landskab, der er lige forførende i det spæde, grønne forår, når den solbagte jord om sommeren damper af varme, og når vinbøndernes arme om efteråret driver af saft fra modne druer. Allerede på lang afstand ser man Siena som et fatamorgana, akkurat som de rejsende så den for 700 år siden. Her troner byen på sine tre bakker i 350 meters højde bag en seks kilometer lang ringmur, der er blevet alt for omfattende, eftersom indbyggertallet i dag kun er halvt så stort som i middelalderen.

Sienas fortryllende overraskelser

Inden for byporten indfanges man med det samme af Sienas fortryllelse. Ingen andre byer i Toscana har som Siena i den grad bevaret sin middelalderlige atmosfære og særpræget. De labyrintiske gader er usandsynligt smalle og stejle og uden fortove, og tårnene og paladserne ligger klemt inde mellem hinanden, så man må lægge nakken tilbage for at se toppen. Hvert skridt er en ny oplevelse, og bag hvert hjørne venter en ny overraskelse – et pragtfuldt palæ, en yndig loggia, en snæver trappegade eller en dørhammer af bronze. Her og der afslører åbninger mellem husene storslåede udsigter over landskabet rundt om Siena.

Piazza del Campo – Italiens smukkeste plads

Første gang, man besøger Siena, skal man føres ind på Italiens smukkeste plads, Piazza del Campo, med lukkede øjne. De må først åbnes inde på pladsen, så indtrykket ikke kommer i små bidder. Man skal have hele eventyret foran sig på én gang! Find et bord ved én af barerne i hjørnerne, nyd synet og mærk efter i hjertet. Hvis ikke man bliver rørt, er man en kold individualist, der vil kunne modstå ethvert angreb på sine følelser.

Det første indtryk er muslingeskalformen, som arkitekten Martin Nyrop forsøgte at overføre til Københavns Rådhusplads. Det blev en fiasko, for i Siena er den skabt af terrænet, der skråner naturligt ned mod det elegante rådhus Palazzo Pubblico, og de røde bygningers buede facader følger så selvfølgelig pladsens runding.

Ekstremt grovæderi

Palazzo Pubblico blev opført i årene 1297-1310 og er det mest fuldendte eksempel på toscansk middelalderarkitektur. Paladset er ikke tungt og truende som Palazzo Vecchio i Firenze, men let og indtagende med sit utal af gotiske vinduer. Midt på den røde murstensfacade sidder Mediciernes våben med kuglerne ved siden af Sienas sort-hvide skjold, og i højre side knejser det yndefulde, 88 meter høje klokketårn Torre del Mangia, som dominerer Sienas silhouet. Tårnet er opkaldt efter den første klokker, hvis ekstreme grovæderi og dovenskab gav ham tilnavnet Mangiaguadagni ("spiser hele lønnen op"). Ad snævre trapper når man til toppen, og for enden af de over 400 trin henrykker synet den utrættelige turist. I klart vejr ser man ikke bare hele Siena, men også den betagende omegn.

Rundt om Campo'en ligger restauranter, caféer og rødgyldne paladser. På det højeste punkt står en kopi af Jacopo della Quercias Fonte Gaia, Glædens Fontæne fra 1419, som sieneserne elsker, og som stadig får vand fra en 700 år gammel akvædukt. Originalen findes i rådhuset, og her lokker også Museo Civico med et kosteligt udvalg af sienesiske kunstværker med Simone Martinis Maestà og Ambrogio Lorenzettis Allegori over den Gode og den Dårlige Regering som de absolutte højdepunkter. Til venstre for paladset står Capella di Piazza, der blev opført i 1352 som tak for pestens ophør. På søjlen til højre ses ulven, der ammer Romulus og Remus; en hentydning til legenden om, at Siena er grundlagt af Remus' søn Senus. Bortset fra om onsdagen, hvor der er marked, lyser pladsen af fred og harmoni.

Skønne hemmeligheder

Sienas kælenavn er Sena vetus, den gamle, og det er velvalgt. Byen er behageligt konservativ og fri for moderne skrammelbyggerier og diskoteker. Alt ånder fred, og turismen holdes nede på et acceptabelt niveau. I Firenze kan man bruge en måned på at finde et uberørt sted, men 10 minutter i Siena afslører så skønne hemmeligheder, at turisten undrer sig over, at de kan eksistere i det 21. århundrede. Hovedgaden, Via di Città, løber i en bue langs Piazza del Campo og møder ved den yndige Loggia della Mercanzia, Sienas gamle handelsret, byens to andre vigtige gader, Banchi di Sopra og Banchi di Sotto, hvorfra trapper og smalle smøger fører ned til Campo'en. I Via delle Città ligger middelalderpalæerne side om side med eksklusive modebutikker og forretninger med Sienas berømte fajance i byens sort-hvide farver. I Palazzo Chigi Saracini grundlagde den daværende ejer, grev Guido Chigi, i 1930 Accademia Chigiana, hvor musikere og sangere undervises af de bedste lærere i Europa. Fra paladsets vinduer strømmer der om sommeren skønne klassiske toner, og i juli og august afholdes offentlige koncerter.

Få kilometer væk venter dejlige San Gimignano, tårnenes by >

Domkirken, Sienas næststørste seværdighed

Ad Via Capitano når man til domkirkepladsen og Sienas næststørste seværdighed, den chokerende gotiske domkirke, der fortæller om en usædvanlig befolkning, hvis skaberkraft aldrig er blevet svækket af hverken velstand eller modgang, og som i århundreder kunne skille sig ud. Domkirken påbegyndtes i slutningen af 1100-tallet, men stod først færdig 200 år senere. Den nederste del af den overdådigt ornamenterede facade i sort, lyserød og hvid marmor med tre identiske portaler har Giovanni Pisano befolket med profeter, sibyller og helgener, men den øverste del er skabt af Giovanni di Cecco, som har fuldendt værket med mosaikker, statuer og spidsbuer. Reserver adgangsbilletter på forhånd og slip for køen >

En påbegyndt drøm

Alt sammen er dog kun en del af en påbegyndt drøm. På domkirkens højre flanke med det zebrastribede tårn, hvor der for hver etage er et vindue mere end nedenunder, står nogle mærkeligt umotiverede marmormure. De er begyndelsen til en endnu større katedral, som Siena ville bygge for at overgå Firenze, og i denne skulle den nuværende kirke blot indgå som tværskib. Byggeriet blev standset af pesten i 1348, men hvis det var blevet fuldført, ville det have været den største kirke i verden.

Verdens skønneste prædikestol

Indvendig knejser en skov af stribede søjler om et vidunderligt gulv med 56 marmorbilleder. 40 af Sienas bedste kunstnere arbejdede i 200 år på dette mageløse marmortæppe med scener fra Gamle og Ny Testamente. Men kirken ejer utallige andre kunstskatte. Pisano udførte den pragtfulde, ottekantede prædikestol, som man i Siena kalder verdens skønneste (men det er de ikke helt enige i i Pisa).

Andre værker er Pinturicchios fresker og Donatellos statue af Johannes Døberen i Cappella di San Giovanni. Bag kapellet findes Libreria Piccolomini og i det ufærdige skib i sidegangen Museo del Duomo med Duccio di Buoninsegnas berømte Maestà, som er et af de største værker i italiensk kunsthistorie.

Lige over for domkirken ligger det tidligere hospital Santa Maria della Scala fra 900-tallet, som er fyldt med renæssancefresker og åbent for publikum. Man skal også se kunstmuseet Pinacoteca Nazionale i det blændende Palazzo Buonsignori samt fontænen Fonte Branda, der siden 1081 har forsynet byen med dejligt drikkevand, og som Dante nævnte i den Guddommelige Komedie.

Sov med mursten som hovedpude

I Via Benincasa står et fredet hus, hvor den hellige Catarina af Siena blev født i 1347 som den yngste af 25 børn. Catarina af Siena døde ung, men blev i 1939 gjort til hele Italiens skytshelgen. I huset ses cellen, hvor den fromme pige sov med en mursten som hovedpude. I den enorme kirke San Domenico findes arbejder af Benedetto da Maiano og Francesco Vanni, og her hviler også Catarina af Sienas hoved. I klostret ved siden af kan man smage munkenes likør Elisir di San Catarina. En anden seværdig kirke er Santa Maria dei Servi med værker af Taddeo di Bartolo, Coppo di Marcovaldo og Pietro Lorenzetti.

Il Palio – Sienas berømte hestevæddeløb

To gange om året, 2. juli og 16. august, danner Campo'en ramme om Toscanas største fest. Paladsernes mure dækkes med tæpper og bannere, der opstilles tribuner, og hele Siena tænker kun på Il Palio, det store hestevæddeløb, som er Italiens mest strålende begivenhed. Det er ikke en leg til ære for turisterne, men Sienas egen, ældgamle kappestrid mellem byens 17 contrade (kvarterer) om sejrens trofæ: Il Palio, silkebanneret med Jomfru Maria, Sienas skytshelgen.

Et bølgende menneskehav

I månedsvis trænes hestene i hemmelighed, og ryttere med vinderchancer beskyttes mod attentatforsøg. Hver contrada har et dyr som våbenmærke, og på dagen for palio'en er man ikke sieneser, men giraf, panter eller ørn. Når timen for væddeløbet nærmer sig, er Campo'en et bølgende menneskehav. 55.000 tilskuere – faktisk hele Siena – stimler sammen på tage og balkoner eller midt på pladsen.

Kalejdoskop af farver

Indtoget er et kalejdoskop af farver, trompeterne gjalder La Marcia del Palio, klokkerne bimler, og hvide okser med forgyldte horn trækker vognen med Il Palio rundt på banen. Hver contrada har en capitano, en page til at føre hesten frem, trommeslagere og fanebærere, og til sidst kommer landsknægte – alle iført renæssancedragter fra Siena.

Før løbet er hestene blevet velsignet, og uden saddel sidder rytterne parat til at ride tre gange rundt om Campo'en. I de farlige hjørner er ophængt madrasser, og banen er dækket af hårdt stampet jord for at afværge de værste stød under rytternes vilde galop. Når skuddet går af, og hestene sprænger båndet, lyder et brøl fra mængden, og når sejrherren efter bare 70-90 sekunder passerer målstregen, er Campo'en ét stort øresønderrivende virvar. Vinderen fejres og modtager Il Palio foran domkirken, og i den sejrende contradas gader festes i ugevis til den lyse morgen. Vildsvin steges på spid i faklernes skær, Chianti'en flyder i stride strømme, og vinderne har resten af året håneretten over for Sienas andre kvarterer.

Mød op i god tid

Palio'en afholdes 2. juli kl. 19.45 og 16. august kl. 19, men det er nødvendigt at ankomme til Siena mindst tre-fire timer før, hvis man vil have en plads. Oplevelsen er utrolig, og for både ekvipager og tilskuere kan det være hårdt. Gennem årene er adskillige heste og ryttere omkommet ved styrt, og tilskuere, der i timevis har ventet i den bagende sol midt på pladsen, må jævnligt under lægebehandling. Her giver den medbragte turist-vandflaske for en gangs skyld mening.

Oplevelser og udflugter

Den traditionelle italienske passeggiata, aftenpromenaden, foregår i det smukke parkanlæg og gamle kastel Fortezza Medicea ved Via la Lizza. Fortet blev anlagt af overherrerne fra Firenze som en trussel mod Sienas evigt stridbare befolkning. Her findes også den store vinudstilling Enoteca Italiana di Siena, og da man nødes til at smage på utallige vine, kan vejen hjem til hotellet blive lang. Når vejret er godt, er udsigten fra fæstningsmurene over Siena henrivende. I smøgen Vicolo del Bargello ved rådhuspladsen ligger Museo della Tortura, hvor man kan studere middelalderlige torturinstrumenter, kyskhedsbælter og andre munterheder.

Vinture i Chiantidistriktet

Fra Siena er det nemt at gøre udflugter til bunker af seværdigheder i omegnen. 44 kilometer fra Siena ligger tårnenes by, San Gimignano, og endnu nærmere de tre små perler Montepulciano, Montalcino og Pienza. Se mere under Toscana. Der er også fine muligheder for at besøge vinslotte i Chianti- og Brunellodistrikterne, som begge er i kort køreafstand. Se mere og book billetter her >

Her spiser man godt i Siena

Siena vrimler med gode restauranter. I Via Giovanni Duprè til højre for rådhuset ligger den beskedne, men hyggelige restaurant Garibaldi, og på markedspladsen bagved finder man La Finestra, som ikke er spor fornem, men serverer god mad. Sienas specialiteter er de delikate panforte, som er små, runde og fint indpakkede kager med honning, mandler, figner og krydderier. De kræver gode tænder, og en lille økse ville ikke være af vejen, når de skal skæres for. Siena er også kendt for sine velsmagende vildsvinepølser.

Sådan rejser man til Siena

Sienas egen lille lufthavn er forbeholdt militæret, og man flyver derfor til enten Firenze eller Pisa. I bil kører man fra Firenze ad superstrada'en (en slags motortrafikvej) eller tager den dejlige tur gennem Chiantidistriktet, Strada Chiantigiana. Parkering er nemmest ved La Fortezza Medicea (Viale Vittorio Veneto/Piazza IV Novembre) lige uden for centrum. Det nemmeste er dog at snuppe en skræddersyet dagtur i airconditioneret bus med guidet rundvisning, vinsmagning, ekstra besøg i San Gimignano mv. – billetter kan bookes her >

Vejret og klimaet i Siena

Sienas vejr og klima ligner resten af Toscanas. Den bedste årstid at besøge byen er foråret og sensommeren. Allerede i marts og april føles vejret som dansk forsommer, og maj er vidunderlig. I juni sætter varmen ind, og i juli og august kan temperaturen i ugevis være over 35 grader. September er med sit behagelige klima ideel til efterårsferie, mens oktober byder på vinhøst og november på olivenplukning. I december, januar og februar kan vejret være bidende koldt. Der er allerflest turister under palio'erne i juli og august, men også påsken, maj og juni kan være meget besøgte.

Rigdom og verdens ældste bank

Siena blev grundlagt af etruskerne, blev derefter romersk og udviklede sig i middelalderen til en stærk, uafhængig bystat. Her blev bankvæsenet opfundet, og Monte dei Paschi di Siena fra 1472 er stadig en af de største banker i Italien og den ældste i hele verden. Byens bankierer og købmænd trængte ind på alle europæiske markeder, og vekselererne fik overdraget at indkassere kirkeskatter til paven i hele Europa. Det var enorme summer, og sieneserne beregnede sig rigelige renter og gebyrer. Firenze blev misundelig på Sienas rigdom og indledte en krig, men under et slag i 1260 blev floden Arbia farvet rød af florentinernes blod.

Fremmede fik benet hugget af

I nogle år var Siena Toscanas førende by, men så begyndte byens adelsfamilier at bekriges indbyrdes. Byen splittedes i to partier, som sloges i gaderne med døde og sårede overalt. Fra omegnen ilede bevæbnede bander til for at komme det ene eller det andet parti til hjælp. Til sidst erklærede De Ni's Råd Siena i krigstilstand, tændte et lys i Palazzo del Podestas vinduer og meddelte, at alle, der ikke havde afleveret deres våben, inden lyset brændte ned, ville blive hængt. Enhver, der forsøgte at trænge ind i byen udefra, ville få et ben hugget af. Det virkede, men de evindelige fejder, repressalier og ødelæggelser forhindrede byen i at blomstre for alvor. Alligevel rejste Sienas skønneste bygningsværker sig i disse år. Storhedstiden sluttede, da den sorte død i 1348 hærgede så voldsomt, at en tredjedel af indbyggerne bukkede under. Derefter kom Siena først under Milano, så paven, indtil byen i et bål af tapperhed, blod og had tabte krigen mod florentinerne og fra 1555 hørte under Firenze.

Smut så videre ud i det vidunderlige Toscana >

© Ciao-Italien.dk