• Forsiden |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst og kultur |
• Sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Om os

Lombardiet dufter af stil, velstand og renæssance

Lombardiet er ikke bare en af Italiens mest stilfulde regioner, men også den mest velhavende og med knap 10 millioner indbyggere den folkerigeste. Det skulle man ikke have troet, dengang den germanske stamme langobarderne (som Lombardiet er opkaldt efter) i år 568 invaderede Norditalien og udryddede det meste af befolkningen. I dag er lombarderne både fredelige og flittige, med indkomster langt over landsgennemsnittet, og mange ønsker selvstændighed, så de ikke længere skal sende milliarder af euro til det initiativløse Syditalien. Men Lombardiet byder også på nogle af landets mest afvekslende landskaber. Mellem Alperne i nord ligger solglitrende søer som perlerne i en halskæde og konkurrerer med hovedstaden Milanos domkirke i skønhed, og syd herfor er dejlige renæssance- og middelalderbyer strøet ud mellem gyldne citruslunde og grønne vinmarker. Alligevel er en stor del af Lombardiet næsten uberørt af turisme.

På tur Lombardiet rundt

Der er ingen logisk rute rundt i Lombardiet, så vi følger seværdighederne i en ujævn cirkel rundt om Milano. I nordvest glimter de to store søer, den romantiske Lago Maggiore og den aristokratiske Comosø. Det milde klima sørger for frodig vegetation med citruslunde, azalea og kameliaer, og langs bredderne ligger små, pastelfarvede byer strøet ud, mens majestætiske barokvillaer spejler sig i vandet mellem vingårde og olivenlunde. Men de to smukke søer fortjener deres helt egne omtaler, så se meget mere her om Lago Maggiore og Comosøen.

Ned på Posletten

I stedet bevæger vi os ned på Posletten, Lombardiets flade og uhyre frugtbare spisekammer med både korn, ris og frugtplantager, der vandes af den mægtige Poflod. Her og der kantes rismarkerne af popler, og ved et sindrigt kanalsystem kan markerne sættes under vand. Sommeren igennem er vandmængden i Po og dens bifloder sparsom, men om vinteren strømmer vandet ned fra bjergene og forårsager med mellemrum katastrofale oversvømmelser. På alle sårbare steder er der dog opført diger, så turister kan færdes trygt på rejsen fra den ene pragtfulde by til den næste.

Middelalderperlen Bergamo

Midt i Lombardiets nordlige del, ved foden af Bergamasker-Alperne, ligger det allerede i forhistorisk tid grundlagte Bergamo, der overses af turisterne, men er en sand fryd. Bergamo er delt i to, den middelalderlige Città Alta oppe i højderne, og den moderne Città Bassa. Città Bassa er pæn og uinspirerende, men Accademia Carrara på Piazza Carrara er turistens redning – man behøver endda ikke at stå i kø for at se Lombardiets fornemste samling af renæssancekunst med malerier af Botticelli, Mantegna og Rafael. Lige overfor, i Via San Tomaso 82, ligger Galleria d'Arte Moderna e Contemporanea med moderne kunst. Fortsæt ad Via Tomaso til Città Bassas gamle hovedgade, den snævre Via Pignolo med kønne huse fra 1500-tallet, og rund af på Piazza Cavalieri di Vittorio Veneto, hvor der er rejst et tårn til minde om de faldne i 1. Verdenskrig. Statuen under uret symboliserer Italien.

Fra Città Bassa kan du enten gå eller tage funicolaren (tandhjulsbanen) fra Viale Vittorio Emanuele op til Bergamos virkelige attraktion, det rødbrune Città Alta, hvor klimaet om sommeren er mere behageligt. Città Alta flyder over med renæssance-, og middelalderarkitektur og byder ovenikøbet på Lombardiets bedste køkken. Den korte togtur op ad bakken er i sig selv en fornøjelse, og efter at være stået af på den lille, trekantede Piazza delle Scarpe spadserer du gennem buen ad Piazzetta Angelini og fortsætter ligeud under husene, indtil du når byens hjerte, den vidunderlige Piazza Vecchia. På langsiderne ses en vrimmel af restauranter og barer, og for enderne knejser henholdsvis det manieristiske Palazzo Nuovo i hvid marmor fra 1600-tallet samt Italiens ældste rådhus, Palazzo della Ragione fra omkring år 1200 (smut en tur op i klokketårnet, hvorfra der ringes godnat hver aften kl. 22).

Piazza del Duomos pragtbygninger

Bergamos største seværdighed er dog nabopladsen, den malerisk uensartede Piazza del Duomo med hele fire pragtbygninger: den massive domkirke, Cattedrale di Sant'Alessandro fra 1400-tallet; den strålende Santa Maria Maggiore, der påbegyndtes allerede i 1100-tallet med gotiske løveportaler, et barokinteriør og Lombardiets fineste orgel (i venstre sideskib hviler Bergamos store søn, operakomponisten Donizetti); det skønne Cappella Colleoni fra 1400-tallet, som med sit flerfarvede marmor, utal af søjler og skulpturer samt Tiepolos fresker er pladsens højdepunkt og Bergamos stolthed; samt endelig dåbskapellet, Battistero, en lille ottekantet bygning fra omkring år 1000 i rød Verona-marmor. Når du er kommet dig over det overvældende syn, smutter du tilbage til Piazza delle Scarpe og går ad Via della Rocca de få skridt til 1300-talscitadellet Rocca di Bergamo, som er bygget oven på et romersk rådhus, og hvorfra der i klart vejr er en strålende udsigt over Lombardiet.

Parkering er nemmest i Città Bassa, hvor de brede gader byder på gode muligheder. Der er turistkontor i Via Gombito 13 (Città Alta), hospital i Largo Barozzi 1 og politistation i Via Alessandro Noli 26.

Milano, Lombardiets hovedstad

Sydvest for Bergamo ligger hovedstaden Milano, der er Italiens næststørste by, modemetropol og Lombardiets store finansielle motor. Versace og Armani fylder gaderne, og Milano byder på alt, hvad man forventer af en international storby: shopping, gastronomi fra hele verden, opera i verdensklasse og slentreture ad moderne boulevarder. Men vi skynder os hurtigt videre, for Milano fortjener sin helt egen omtale >

Pavia – Milanos farlige rival

Kun 35 kilometer mod syd ved Ticinofloden ligger den ældgamle universitetsby Pavia, der i middelalderen var Lombardiets næststørste og Milanos farligste rival. Pavia er bedst kendt for det berømte slag i 1525, da kejser Karl 5. tilfangetog den franske kong Frans 1., hvilket medførte, at Frans fik kendskab til den italienske renæssance, som han bragte med hjem til Frankrig. I dag er Pavia en rolig provinsstad med en afslappet stemning, og det er en fornøjelse at spadsere i den gamle bydel, hvor den romerske militærlejrs grundrids stadig tydeligt ses.

Piazza della Vittoria

Pavias centrum er den levende Piazza della Vittoria med caféer, butikker og det smukke 1100-talsrådhus, Broletto, med arkader i tre etager. Få skridt væk, gennem Via Omodeo, ligger domkirkepladsen med den stilforvirrede renæssance-domkirke, der både er udstyret med en 1800-talskuppel og en facade fra 1933. Desværre styrtede 1300-tals-kampanilen sammen i 1989.

Fra Piazza Vittoria kan du i stedet ad Via Calatafimi og til venstre ad Corso Strada Nuova hurtigt nå Pavias store universitet, som er et af verdens ældste og bedste; her studerede Petrarca og Leonardo di Vinci, og her underviste Alessandro Volta, opfinderen af det elektriske batteri. For enden af Corso Strada Nuova knejser Visconti-slægtens gotiske 1300-tals-rødstensborg Castello Visconteo, der nu indeholder det arkæologiske Museo Civico med fund fra hele Lombardiet. Lige vest for slottet, på Piazza San Pietro in Ciel d'Oro, står den lombardo-romanske kirke af samme navn, og på alteret ses den hellige Augustins gravmæle i hvid marmor med et væld af statuetter og relieffer; en af Pavias største turistattraktioner.

Afsæt en halv dag til Pavia – begynd i turistkontoret i Via Filzi 22. Der er gode parkeringsmuligheder på den behagelige Viale Giacomo Matteotti (ved Visconti-borgen).

Holder mund i århundreder

Få kilometer nord for byen ligger en af Lombardiets største seværdigheder, det enorme renæssancekloster Certosa di Pavia, som blev grundlagt i 1396, men først færdiggjort to århundreder senere. Certosa di Pavia tilhører den strengeste og mest asketiske af alle munkeordener, karteuserne, der aflægger tavshedsløfte og stadig lever som eneboere i små huse uden nogensinde at mæle et muk (bortset fra en time om søndagen). Klosterfacaden er ikke spor asketisk, men barokt overlæsset og fuld af lombardiske skulpturer.

Musikbyen Cremona

Halvanden times kørsel øst for Pavia møder vi hyggelige Cremona, Lombardiets musikby. Her opfandt Claudio Monteverdi operaen, og herfra stammer verdens bedste violinbyggere som Antonio Stradivari og Giuseppe Guarnieri. Cremona er en rig by og fuld af fornemme palæer og arkitektur, men de største seværdigheder findes på den nydelige Piazza del Comune, hvor vi møder 1200-talsrådhuset Palazzo Comunale med en udstilling af fire antikke violiner (bl.a. en stradivarius fra 1750), og den karakterfulde, hvide og lyserøde, lombardo-romanske domkirke, hvis brede masse lettes af to indbyggede loggiaer. Domkirken ses bedst fra fortovscaféen overfor, men er ikke ubetinget skøn; i renæssancen kunne man ikke nære sig fra at ”forbedre” på et værk fra middelalderen. Indenfor kan man dog nyde ypperlige, diskrete fresker.

100 violinbyggere og Italiens højeste campanile

Kirken forbindes af en marmorloggia med campanilen, Torrazzo di Cremona, der med 112 meter og 500 trin er Italiens højeste. Til højre for kirken står Il Battistero, det ottekantede dåbskapel fra 1100-tallet, og dernæst Loggia dei Militi, Cremonas tidligere hovedvagt i lombardisk gotik fra 1292. Rundt om pladsen bor der desuden over 100 violinbyggere – flere end i nogen anden by i verden. I Museo Civico (Via Dati Ugolani 4) ses en fin samling værker af Cremona-malere samt en interessant arkæologisk samling, og på Piazza Marconi ligger violinmuseet, Museo del Violino. I maj og juni fejres Monteverdi med Festival di Cremona, og 2. weekend i november afholdes mandelkagernes festival, Festa del Torrone. Turistkontor på Piazza del Comune 5.

Fra Cremona fortsætter vi gennem Lombardiets pandekageflade landskab rejsen mod øst. Hvis du har god tid, så slå et smut mod syd til lille Sabbioneta, der er helt omgivet af velbevarede bymure fra 1500-tallet. Centrum er Piazza Ducale med hertugpaladset, som nu er rådhus. Bagved ligger den ottekantede Incoronata-kirke fra 1500-tallet, og Sabbioneta rummer flere andre interessante renæssancebygninger.

Fik du set pulserende Milano? >

Mantova – Gonzaga'ernes pragtby og Lombardiets juvel

Helt ovre i den østlige del af Lombardiet, på et næs mellem tre søer, der dannes af Mincio-floden, når vi turens højdepunkt, det kultiverede og noble Mantova (Mantua), som byder på ægte renæssancestemning. I de livlige gader flyder det med restauranter med lokale delikatesser, hvor Mantovas velklædte unge diskuterer mode, politik og kunst, og man ville ikke blive forbavset over pludselig at støde på lyslevende figurer fra en opera.

Den skønne Isabella d’Este

Her fødtes den romerske digter Virgil, og her førte den kraftfulde Gonzaga-slægt fra 1328 og næsten 400 år frem sit strålende hof, tiltrak mestre som Norditaliens største renæssancemaler, Mantegna, og inspirerede Verdi til hertugen i operaen Rigoletto. Mens hertug Francesco II fra 1509 til 1512 blev holdt fanget i Venedig, regeredes Mantova af hans åndsbegavede og kunstforstandige gemalinde, den skønne Isabella d’Este, der er en af historiens største kvindeskikkelser, og som mæcen var for Mantegna, hvad Vittoria Colonna var for Michelangelo.

Den dejlige Piazza Sordello

Mantova er så fuld af ynde og så proppet med seværdigheder, at man må nøjes med at se nogle enkelte. Vi begynder på den dejlige Piazza Sordello, som er kantet med smukke bygninger. Domkirken, Cattedrale di San Pietro, er fra 1545, men med en påklistret barokfacade, og til højre ligger Gonzaga’ernes storladne og dystre renæssancepalads Palazzo Ducale, der med 34000 m² fylder en stor del af Mantova og næst efter Vatikanet er det største i hele Italien.

Paladset har 365 vinduer og 450 rum, hvoraf de 40 er åbne for turister – hvilket er nok til flere dages dårligt vejr. Rummene, der omfatter Isabella d'Estes private gemakker, er udsmykket af Mantegna og Rafael.

Bryllupskammeret

Ned mod Mincio-floden ligger middelalderborgen Castello San Giorgio med fire tårne og en vandgrav, og i det nordvestlige tårn lokker hele paladskompleksets ædelsten, Camera degli Sposi (bryllupskammeret), hvis vægge og buede loft i de fem år fra 1469 til 1474 prydedes med Mantegnas fresker som et af kunsthistoriens ypperste værker. Samlede billetter til paladset og borgen kan bookes her >

Forbrydere udstilledes i jernbur

Efter at have set paladset og nydt udsigten fra San Giorgio-broen, smutter du tilbage til Piazza Sordello og gennem Arco di San Pietro (Petersbuen) til Piazza Broletto og dens ældgamle arkader. Ved siden af buen knejser det gamle rådhustårn Torre della Gabbia, og på siden ses et indbygget jernbur, i hvilket lommetyve og andre forbrydere udstilledes til spot og spe; en udmærket advarsel til tilrejsende kriminelle.

Fortsæt til grønttorvet, den charmerende Piazza delle Erbe, hvis østside udgøres af 1200-tals-domhuset, det lave Palazzo della Ragione med buegange og et stateligt urtårn, og til højre herfor af den romanske rundkirke San Lorenzo, der efter opførelsen omkring år 1100 er blevet helt indkapslet af nyere bygninger. Overfor ligger endnu en plads, Piazza Andrea Mantegna, med Basilica Sant’Andrea, som bortset fra 1700-talskuplen er tegnet af Leon Battista Alberti. Det rolige og harmoniske kirkerum minder om en mindre version af Peterskirkens og er fuldt af hvælvinger, og i kapellet til venstre ses Mantegnas gravmæle.

Hæmningsløs renæssance

Fra Piazza Mantegna smutter du ad butiksgaden Via Roma og dens kedelige fortsættelse, passerer i Via Giovanni Acerbi 47 Mantegnas bolig, Casa del Mantegna, og når snart det manieristiske lystslot Palazzo del Té. Slottet, der har navn efter sin oprindelige T-form, er bygget i 1500-tallet af Rafaels elev Giulio Romano som Gonzaga’ernes sommerresidens. Selvom Palazzo del Té udefra er ret uimponerende, falder det som en gloriette godt ind i det flade landskab. I øvrigt er det interiøret, man kommer for: Overalt har Romano brugt tøjlesløs fantasi og orgier af kulører, og de pragtfulde, harmoniske sale, med kaminer og dørkarme i marmor, er spækket med fresker, friser og fornem stuk. Her ses den hæmningsløse renæssance for fri udfoldelse, og slottet er absolut et must see i Mantova. Uden om køen-billetter kan på forhånd bookes her >

Mantova byder også på romantiske sejlture på søerne og ad Minciofloden helt til Venedig. Se mere på www.naviandes.com. Turistkontoret ligger på Piazza Mantegna 6, politistationen på Piazza Sordello 46 og hospitalet i Via Albertoni. Fra marts til maj afholdes Lombardiets bedste jazzfestival – se mere på www.mantovajazz.it.

Gamle, galliske Brescia

Fra Mantova fortsætter vi mod nordvest gennem Lombardiet til den gamle, galliske by Brescia, som blev grundlagt allerede 600 f.Kr. Brescia er næsten umulig at køre bil i, men et godt sted at parkere er i parkeringskælderen under Piazza della Vittoria. Skynd dig ind til den fascinerende, næsten kvadratiske historiske bydel, hvis centrum er Piazza della Loggia, der har navn efter rådhuset La Loggia fra 1400-tallet. Overfor ligger Urpaladset, Palazzo dell’Orologio, med et astronomisk ur, og på pladsens sydside Monte di Pietà, et venetiansk pantelånerhus (ligeledes fra 1400-tallet) med buegange og en loggia.

Under uret fører en smøge til domkirkepladsen, Piazza Paolo VI, med Duomo Nuovo i hvid marmor fra 1600-tallet og den gamle Duomo Vecchio fra 1100-tallet med pragtfulde malerier i koret. Til venstre for Duomo Nuovo knejser Palazzo del Broletto, som nu er sæde for Brescias provinsadministration, og fra hvis balkon proklamationer tidligere blev udråbt, samt et firkantet, kreneleret 1100-talstårn. Det er umagen værd at kigge ind i den kønne middelaldergård.

Bag paladset fører Via dei Musei til Piazza del Foro, der i romertiden var Brescias midtpunkt og i dag rummer ruinerne af en romersk porticus og et tempel. Til højre ses de ydmyge rester af et romersk teater. Fortsæt ad Via dei Musei til Lombardiets mest seværdige arkæologiske museum, Museo di Santa Giulia, som ligger i nummer 81/b. Nord for Via dei Musei knejser Brescias højtliggende middelalderkastel med våbenmuseet Museo delle Armi og Italiens fineste antikke våbensamling. Syd for Via dei Museo, på Piazza Moretto, ligger Pinacoteca Tosio Martinengo, Brescias overordentligt fine kunstmuseum med værker af bl.a. Rafael og Tintoretto.

Den skønne Gardasø

Vi slutter turen rundt i Lombardiet ved Gardasøen, som er Italiens største sø og regionens mest kendte feriedestination. Gardasøen er dyb, uudgrundelig og skøn, og langs bredderne lokker den ene charmerende ferieby efter den anden. Men også de fortjener deres egen omtale. Se mere om Gardasøen, Limone sul Garda og Sirmione.

Slagmarken ved Solferino

Syd for Gardasøen finder man en af de slagmarker, der skabte Italien: Solferino, hvor en fransk-sardisk hær 24. juni 1859 vandt det afgørende slag mod østrigerne under krigen om Italiens Samling, og som betød, at det Habsburgske kejserrige måtte afstå Lombardiet til Kongeriget Sardinien. Det er betagende at se den gamle slagmark, og i Via Ossario di Solferino bør man besøge det lille Museo di Solferino med kanoner, håndvåben og uniformer fra krigen.

Vejret og klimaet i Lombardiet

Vejret og klimaet i Lombardiet veksler fra nord til syd og fra Alperne til Posletten. I bjergene er det generelt koldere end i dalen, og selv om sommeren kan det sagtens regne. Men ved de store søer, i Milano og på resten af Posletten er vejret meget varmere, og i juli og august kan det blive ret lummert.

I juni, juli og august ligger temperaturen gennemsnitlig over 25 grader, mens april, maj, september og oktober har over 20 grader – og hvis vejrudsigten ikke er den bedste, er der jo heldigvis bunker af seværdighederne i alle Lombardiets museer. Vinteren igennem kan vejret blive temmelig koldt, dog sjældent under 2-3 grader.

Gastronomi og specialiteter

Maden og gastronomien i Lombardiet er meget varieret, og hver by har sine egne specialiteter. Bergamo byder på polenta con gli uccelli, polenta med fuglevildt, men polenta serveres ofte også sammen med cassoeula, retter af svinekød, der i de enkelte egne består af vidt forskellige udskæringer. I Brescia kan man smage lo spiedo bresciano, grillspyd med forskellige slags kød, f.eks. vagtler, svinekød eller kanin, mens Mantova praler med tortelli di zucca, ravioli med græskarfyld. Omkring de store søer serveres bunker af friskfangede ørreder og gedder. Lombardiet byder også på lækre oste som gorgonzola, der har navn efter en lille by øst for Milano; mascarpone, der anvendes i desserten tiramisú; og grana, der rives på pastaretter. Fra Valtellina-dalen nordvest for Comosøen stammer den berømte lufttørrede oksefilet bresaola. En anden typisk ret er cotoletta alla milanese, der egentlig bare er Milanos svar på en wienerschnitzel. Gode lombardiske vine er f.eks. Nebbiolo og Nino Negri.

© Ciao-Italien.dk