• Forsiden |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst og kultur |
• Sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Om os

Milano – international, kosmopolitisk og pulserende

Lige midt på den flade, frugtbare Poslette ligger Milano, som er Italiens næststørste by og alt det, man forstår ved en hypermoderne, pulserende metropol. International, kosmopolitisk og levende døgnet rundt. Rom er Italiens hovedstad og hjerte – men Milano er til gengæld landets hjerne, finans- og modecentrum og hovedstad i regionen Lombardiet. Desværre har internationaliseringen medført, at Milano knap nok længere fornemmes som en italiensk by, og desuden er en stor del af den gamle bydel på grund af de allieredes bombardementer under Anden Verdenskrig i dag blevet afløst af forfærdelige skyskraberlignende kolosser i glas og beton. Men det skal ikke afholde dig fra at lade turen gå til Milano.

Med et Milano City Card får du gratis adgang til adskillige seværdigheder samt flere andre fordele. Se udvalget og køb kortet her >

Milanos seværdigheder

Alle de vigtigste seværdigheder i Milano ligger inden for gåafstand. Ignorer de moderne skrammelbyggerier og skynd dig ind til Milanos historiske og politiske centrum, Piazza del Duomo, der forud for parlamentsvalgene altid er fyldt med gestikulerende og diskuterende mennesker. Her ligger byens største seværdighed, domkirken Santa Maria Nascente eller blot Duomo di Milano, som er den vigtigste gotiske bygning i Italien og den fjerdestørste kirke i hele verden.

Et kæmpemæssigt smykke

Domkirken blev påbegyndt i 1386 (antagelig af mestrene Simone da Orsenigo og Marco da Campione), og arbejdet blev drevet frem af Milanos første hertug, Gian Galeazzo Visconti. Alene kirkens format viser, at han var sig sin bys og sin slægts betydning bevidst. Det tog dog over 400 år at få arbejdet færdigt, og den noget påtrængende facade blev først fuldendt på Napoleon den Stores ordre i 1805. Allersmukkest er domkirken i det tidlige morgengry, når den langsomt dukker frem af disen som et kæmpemæssigt smykke af sølv- og guldtråde med skove af spir og statuer. Og gå endelig ikke ind med det samme! Tag først en spadseretur rundt om bygningen og få et indtryk af det kolossale arbejde, der hele vejen er lagt i den ydre marmorudsmykning, med ikke færre end 2245 statuer.

Det indre med den stolte søjleskov og glasmaleriernes gløden i dunkelheden er uforglemmeligt. Det 148 meter lange kirkeskib, der kan rumme 40.000 mennesker, domineres fuldkommen af 52 mægtige søjler og tre vidunderlige vinduer bag højalteret, som sender de mest strålende farver gennem rummet. Hertil kommer flere skønne gravmæler.

Hudflettet levende

I højre kirkeskib troner Marco d'Agrates statue af apostlen Bartholomæus, der blev hudflettet levende og korsfæstet med hovedet nedad, da han missionerede i Armenien. På statuen står han med sin egen hud i hænderne. Ved siden af finder man gravmælet for condottieren Gian Giacomo Medici samt elevatoren op til domkirkens tag. Smut en tur op – i klart vejr får man en imponerende udsigt over Milano med Alpernes halvcirkel i horisonten. Spring uden om køen med prioriterede billetter >

Galleria Vittorio Emanuele II – Milanos foyer

Til venstre for domkirken ligger det gamle Viscontipalads, Palazzo Reale, og til højre Milanos foyer, de myldrende arkader Portici Settentrionali og Meridionali. Gennem triumfbuen kommer man ind i det dejlige Galleria Vittorio Emanuele II fra 1865, som butiksarkader verden over har forsøgt at efterligne. Her mødes hele Milano for at shoppe, flirte og blive set. Både sommer og vinter, når vejret enten er for varmt eller for koldt til at nyde livet udendørs, er Galleria Vittorio Emanuele II det perfekte mødested med sine restauranter og flotte barer. I det hele taget findes der ingen steder i Italien, hvor barerne er så elegante som i Milano. Det samme gælder modebutikkerne, men man opdager hurtigt, at Milano er finanskongernes by. Alt er dyrt – men til gengæld får man også de mest udsøgte varer i hele Støvlelandet.

La Scala, verdens skønneste opera

I den anden ende af arkaderne træder man ud på Piazza della Scala med den berømte operabygning La Scala fra 1778, hvor enhver sanger i hele verden drømmer om at optræde. Mange turister rejser til Milano udelukkende for at opleve La Scala, og det er en fryd at synke ned i de ceriserøde fløjlsstole og lytte til verdens største dirigenter, mens man nyder synet af det store gyldne og hvide operarum. Nogle af de allerbedst kendte operaer, som Puccinis Turandot og Madame Butterfly, Verdis Othello og Rossinis Il turco in Italia, havde i sin tid verdenspremiere her.

Pragtfulde rober og smukke kvinder

La Scala har plads til 3600 tilskuere, og på en gallaaften er operaen en ganske særlig oplevelse. Overalt ses pragtfulde kjoler og rober, kostbare pelse og juveler, elegant båret af Europas smukkeste kvinder, hvoraf de fleste mere kommer for at blive bemærket end for operaens skyld.

Billetbestilling og dresscode

Sæsonen begynder 7. december på mindedagen for Milanos skytshelgen Sant'Ambrosio. Men sæderne i verdens dejligste opera er eftertragtede. Der skal bestilles billetter måneder i forvejen, og det kan man gøre på www.teatroallascala.org. På grund af et stigende antal ukultiverede turister har La Scala måttet indskærpe operaens dresscode: Gæster, der dukker op i shorts, undertøj (kortærmet T-shirt), badetøfler o.lign., bliver nægtet adgang – uden at få refunderet billetten. Det er naturligvis udelukket at medbringe madvarer fra f.eks. McDonald's, sådan som amerikanske turister har præsteret. Man kan også booke en guidet rundvisning >

Leonardo og Den sidste Nadver

Foran La Scala knejser en statue af Leonardo da Vinci, for den store mester levede 15 år af sit liv i Milano, og et af hans hovedværker gemmer sig her. Smut tilbage til domkirkepladsen, gå gennem Via Orefici og drej til venstre ad Via Cesare Cantù. Snart efter står du ved verdens ældste offentlige kunstgalleri, Pinacoteca Ambrosiana, med 1750 af Leonardos arbejder samt talrige andre mesterværker af bl.a. Botticelli, Rafael og Tizian. Billetter kan købes her >

Guddommelig sødme

Men de er kun en appetitvækker. I Via Orefici passerer du den elliptiske Piazza Cordusio, fortsætter ad Via Dante og drejer straks efter til venstre ad Via Meravigli, som bliver til Corso Magenta, hvor Leonardo sandsynligvis havde sin vingård. Efter godt en kilometer når du 1400-talskirken Santa Maria delle Grazie og til venstre herfor indgangen til Cenacolo Vinciano, refektoriet (munkenes spisesal), hvor han i 1496-98 malede sit berømte Den sidste Nadver på en måske ikke helt tør væg. Maleriet har overlevet både oversvømmelse og overmalinger, og i 1552 slog munkene en dør igennem det. Napoleons franske soldater brugte rummet som hestestald, og under Anden Verdenskrig blev bygningen ramt af bomber, så taget og tre af murene styrtede sammen – men helt mirakuløst blev muren med Den sidste Nadver stående. Trods alle disse ulykker er der endnu så meget tilbage, at man aner den guddommelige sødme. Farverne er efter mange restaureringsforsøg falmede, men man ser stadig tydeligt usikkerheden i apostlenes øjne i det øjeblik, hvor Kristus siger, at én af dem vil forråde ham. Et must see i Milano. På grund af strømmen af amerikanske og asiatiske turister er køen til Den sidste Nadver desværre i dag blevet alenlang, og hvert besøg er begrænset til 15 minutter. Man kan dog springe køen over og få længere tid ved at bestille billetter på forhånd >

Castello Sforzesco

Efter Den sidste Nadver er det tid til endnu en af Milanos uundgåelige seværdigheder. Smut tilbage til den stilfulde Via Dante, der i dag er gågade og fuld af fashionable tøjbutikker og restauranter, som først og fremmest er turistfælder. Men pyt med dem – nede for enden ses den kolossale, ypperligt restaurerede borg Castello Sforzesco rejse sig med sine dystre tårne, takkede tinder og dybe voldgrave.

Castello Sforzesco, der stadig er en af de største fæstninger i Europa, giver mere end noget andet et begreb om Milanos enorme magt i Middelalderen. Her har alle byens herskere boet siden 1400-tallet, og borgen oser af minder om dramatiske begivenheder. Her residerede hertugslægterne Visconti og Sforza, heriblandt Gian Galeazzo Viscontis søn, den grusomme Gian Maria, der dresserede sine hunde til at sønderrive mennesker, men til sidst selv blev dræbt af nogle sammensvorne ved kirken San Gottardo.

Smed sin døende yndling ud

I Castello Sforzesco boede også den sidste Visconti, Filippo Maria, der var så bange for sin egen befolkning, at han sjældent bevægede sig ud i Milanos gader, men i stedet fyldte borgområdet med skønne haver og alléer. Filippo var så dødsangst, at han lod sin egen døende yndling slæbe ud af Castello Sforzesco, for at ingen skulle ende deres liv i hans hjem. I dag huser borgen flere seværdige kunstmuseer og biblioteker (book uden om køen-billetter). Bagved ligger parken med en imitation af en oldromersk triumfbue, Arco della Pace, som Napoleon beordrede opført i 1807, men først blev fuldendt af østrigerne i 1838.

Kysset og Pinacoteca di Brera

Nu mangler vi kun én af Milanos vigtige seværdigheder, som ikke må overses selv under et weekendophold. Fra Piazza della Scala spadserer du ad Via G. Verdi, som bliver til Via Brera, og når efter 600 meter Pinacoteca di Brera, Milanos sublime samling af renæssancekunst, der næst efter Dogepaladset i Venedig er det vigtigste kunstmuseum i hele Norditalien. Sal efter sal er spækket med mesterværker af Tizian, Tintoretto, Veronese, Mantegna og Rafael. Dertil kommer 1700-tals-kunstnere som den romantiske venetianer Francesco Hayez og hans ømme postkortmotiv Il Bacio, Kysset. Napoleon grundlagde museet i 1809, og hans soldater stjal simpelthen mange af malerierne i Venedig og andre norditalienske byer. Glem alt om at se det hele på én gang – det ville være en udmattende oplevelse. Hele kvarteret omkring Pinacoteca di Brera vrimler desuden med kunstgallerier og spændende butikker, der sagtens kan fylde en hel dag. Man kan med fordel booke en guidet rundtur inklusive entrébilletter til muséet >

Mode og shopping i Milano

Det mest eksklusive shoppingkvarter i Milano er "Quadrilatero d'Oro", den gyldne modefirkant, nogle hundrede meter nordøst for La Scala mellem Via Monte Napoleone og Via della Spiga. Her ligger hovedkvartererne for de største italienske modehuse med showrooms og butikker, bl.a. Armanis, Dolce e Gabbanas, Trussardis, Valentinos, Pradas og Versaces – foruden et hav af internationale modelbureauer. Det ses tydeligt i gadebilledet, som vrimler med unge, smukke mænd og kvinder fra hele verden – nogle allerede som etablerede modeller, mens andre dagligt belejrer bureauerne i håb om, at deres chance snart kommer. Men man kan selvfølgelig shoppe overalt i Milano. F.eks. er Corso Buenos Aires en af verdens allerlængste shoppinggader med hundredevis af mode- og skobutikker. Hvis man rejser på de rigtige tidspunkter af året, nemlig lige efter jul og midt på sommeren, kan man finde favorable udsalg og gøre et kup. Prøv også at slå et smut om ad Via Torino, Corso Vittorio Emanuele II, Via Manzoni og Corso Venezia.

Hop på en topløs sightseeingbus og slip for at vade rundt >

Perfekt til storbyferie – eller en forlænget weekend

Lad os bare være ærlige: Det kosmopolitiske storbypræg har sin pris. Milano minder overhovedet ikke om det typiske Italien, faktisk kunne man lige så godt befinde sig i München eller Bruxelles, og man finder slet ikke den autentiske italienske stemning med vasketøj mellem vinduerne i snævre gader og husmødre, der køber ind på markedet med deres kurv under armen.

Det samme gælder gastronomien. Milano har forlængst glemt sine egne specialiteter, opskrifterne er typisk kopieret fra Toscana eller Bologna, og en cotoletta alla milanese er faktisk bare en wienerschnitzel. I øvrigt har internationaliseringen gjort Milano til Italiens dyreste by at leve i, hvad angår priser på fødevarer og serviceydelser. Men som moderne metropol kommer ingen andre op på siden af Milano. Ud over seværdighederne og de exceptionelle shoppingmuligheder byder byen på hundredevis af hoteller, natklubber og restauranter – fra dyre gourmettempler til små, familiedrevne trattoria'er i sidegaderne. Og med sine to store lufthavne og en flyvetid fra København på under to timer er Milano som skabt til en kort storbyferie eller en forlænget weekend – f.eks. i påsken.

Milano City Card

Et Milano City Card giver gratis adgang til adskillige seværdigheder samt rabat i mange butikker og restauranter, afhængigt af hvilket man vælger. Se alle fordelene >

Museo delle Illusioni

Milanos mest familievenlige attraktion er Museo delle Illusioni, det interaktive Illusionsmuseum, hvor man kan snyde sine egne sanser med optiske illusioner, ustabile gulve, trickspejle og bunker af fotomuligheder. Billetter kan bestilles her >

Vandlandet Acquatica Park

I udkanten af Milano ligger det store vandland Acquatica Park med vandrutsjebaner, floder, tømmerflåder osv. Acquatica Park er meget familievenligt og en pragtfuld forfriskning i sommervarmen. Se mere og book adgang her >

Festivaler i Milano

Milanos største festdag afholdes for byens skytsengel, Sant'Ambrogio, og falder sammen med operasæsonens åbning 7. december. Den dag luftes minkpelse og smokings i hele byen. Verdens længste karneval Carnevale Ambrosiano finder sted i februar, mens blomsterfestivalen Fiori sui Navigli afholdes i april. De to første uger i juli byder på Festa del Naviglio med parader og koncerter, og endnu en række koncerter finder sted i juni, juli og august under sommermusikfestivalen La Bella Estate. I september, oktober og november afholdes Milano Musica Festivale med vidunderlige, klassiske opførelser.

Fodboldrejser

For fodboldfans er Milano oplagt til en forlænget weekend. Byen er hjemsted for hele to af Italiens største fodboldklubber, AC Milan og FC Inter. Milan, der blev stiftet af fastboende englændere i slutningen af 1800-tallet og derfra har sit engelske navn, er traditionelt byens aristokratiske klub, mens Inter – eller F. C. Internazionale – er grundlagt af arbejdere fra Milanos fabrikker. Man kan besøge Milans hovedkvarter, Casa Milan, med et interaktivt museum og en indbydende restaurant. Et must see for fodboldfans - eventuelt kombineret med en rundtur på San Siro Stadion. Billetter kan købes her >

Bøsser og lesbiske

Milano er en af de mest bøssevenlige byer i Italien med bunker af tilbud. Få information om natklubber og særlige arrangementer for homoseksuelle hos Centro d'Iniziativa Gay i Via Bezzecca 3, tlf. 02 5412 2225.

Oplagte dagsture fra Milano

Milano er hovedstad i regionen Lombardiet, og her ligger de tre store søer Lago Maggiore, Comosøen og Gardasøen med rent badevand, sejlture og vandsport i henrivende omgivelser. Alle tre er i kort afstand fra Milano med Comosøen som den nærmeste – og måske smukkeste – og det er en skam ikke at se en af dem under en ferie i Milano. Dagsture til søerne og andre seværdigheder i kort afstand kan bestilles på forhånd – se alle mulighederne >

Vejret og klimaet i Milano

Milanos vejr og klima ligner Centraleuropas. Om sommeren kan temperaturen svinge meget, men den kommer sjældent under 20 grader og ligger som regel på 25-30 grader. Det kan godt regne, men det vådeste vejr oplever man i oktober og november. Faktisk er februar årets mindst regnfulde måned. Til gengæld falder der ofte sne om vinteren, og i december og januar kan temperaturen nå ned omkring frysepunktet. De bedste tidspunkter at rejse til Milano er foråret (f.eks. påsken) samt juni, september og oktober (ideelle til efterårsferie og shopping), mens vejret i juli og august kan være kvælende hedt.

Milanos dramatiske historie

Romerne kaldte Milano for Mediolanum, og byen var allerede i oldtiden Norditaliens vigtigste. I det 4. århundrede blev Milano et ærkebispedømme, men først i middelalderen voksede byens magt for alvor, og den blev centrum for Norditaliens kamp mod den tyske adelsslægt Hohenstauferne. Det gik ikke helt problemfrit, for i 1162 jævnede den tyske kejser Frederik 1. Barbarossa Milano med jorden. Efterhånden opnåede byen dog uafhængighed.

I den sene middelalder tiltvang Visconti'erne sig et tyrannisk herredømme over Milano, men da slægten uddøde i 1447, fik Francesco Sforza magten. I årtier kæmpede hans slægt en udmattende strid mod Frankrig, og Milano kom i en periode i begyndelsen af 1500-tallet under fransk styre. Fra Sforzaernes uddøen i 1535 havde spanierne magten i Milano indtil 1713, hvor byen blev en del af det østrigske kejserrige. I revolutionsåret 1848 var Milano en af de første italienske byer, der rejste sig mod østrigerne. Oprøret blev hurtigt knust, men under krigen om Italiens Samling i 1859 blev byen omsider frigjort fra fremmedherredømmet og en del af det nye Italien. Det var dog ikke slut med de turbulente tider. Under industrialiseringen blev Milano en af det unge socialistpartis højborge med hyppige strejker og kampe mellem anarkister og politiet, og under Anden Verdenskrig blev byen som industricentrum hårdt udsat for allierede luftbombardementer.

© Ciao-Italien.dk