• Forsiden |
• Regioner |
• Historie |
• Kunst og kultur |
• Sprog |
• Vejret |
• Mad |
• Mode |
• Om os

Veneto – romantik, elegance og strålende renæssance

I fire århundreder var Veneto en del af Republikken Venedig, og overalt mærker man lagunestadens elegance. De strålende renæssancebyer glimter som perler i et collier, og i de velplejede landskaber vokser vinstokke, der beskyttes mod alpestormene af vindbælter af akacier, mens roser hænger over vingårdenes mure og hegn. Bølgende strækker det åbne land sig nordpå til bjergene, der i klart vejr skimtes som silhouetter mod himmelen. Veneto er endda lige forførende i det grønne forår mellem blomsterduftende bakker; om sommeren, når byernes marmor damper af varme og strandene ved Adriaterhavskysten genlyder af vandplask; og om efteråret, når bondepigernes arme driver af saften fra vinrankernes modne druer. Regionen er desuden en af Italiens økonomiske motorer, indbyggerne er flittige og stemmer borgerligt, og alt oser af velstand og lykke.

Veneto fra vest til øst

Med omkring en times kørsel mellem hver lokker de fire pragtbyer Verona, Vicenza, Padova og Venedig. Men vi begynder helt i vest, ved Gardasøen, hvis østlige del hører til Veneto (se kortet). Langs den maleriske Via Gardesana, der omgiver søen, ligger den ene yndige flække efter den anden. I nord lokker Malcesine med en middelalderborg, snævre gyder, hvor man kan nå fra hus til hus, og uendelige muligheder for vandsport. Dernæst kommer fiskerlejet Torri del Benaco, hvor man spiser en god frokost, mens man beundrer udsigten over søen. Så følger vinbyen Bardolino, hvis frodige jordbund giver gode vækstbetingelser for de kendte druer, og endelig danske turisters favorit, lille rolige Lazise, hvor turister har licens til at drive den af og nyde livet dagen lang.

Romantiske Verona

20 kilometer øst for Gardasøen ligger Verona, som William Shakespeare gjorde berømt i sit skuespil Romeo og Julie, og som er en af de mest romantiske byer i Veneto. Hvis man ankommer om eftermiddagen, ligger Verona badet i et varmt lys, og overalt skinner lyserødt marmor. Adigefloden flyder hastigt af sted under broerne og omfavner i en stor kurve talrige torve, adelspaladser, kirker med røde campaniler og seværdigheder helt tilbage fra romertiden. På den smukke Piazza delle Erbe er der stadig frugt- og grøntsagsmarked, og på Piazza Brà knejser det romerske amfiteater, hvor der om sommeren opføres udendørs operaer. Romantikere stormer straks hen til Julies hus for at se den kønne, men falske balkon, hvor de unge elskende bekræftede deres kærlighed. Verona er også Venetos bedste shoppingmekka med adskillige fashionable modebutikker. Faktisk er der så meget at se, at Verona fortjener sin helt egen omtale >

Vinslotte i Valpolicella

Rundt om Verona ligger Venetos kendteste vindistrikt, Valpolicella, der med bakker, vinslotte og vilde klippeformationer i bølgende blomsterhave er en oplevelse for sig. I de små landsbyer leves livet ligesom for århundreder siden – nemlig tilpasset årstidens behov i vinmarkerne – og her dyrkes en af verdens bedste rødvine, Amarone della Valpolicella. I Bardolino-distriktet ved Gardasøen gror den lyse og lette Bardolino, der dyrkes på de samme druer, men skal drikkes tidligt. Der arrangeres flere skræddersyede ture rundt i Valpolicella-distriktet med besøg på vinslotte, vinsmagning, eventuel frokost osv. Se de mange muligheder her >

Turen over Venetosletten

Fra Verona går turen videre mod nordøst til de andre renæssance- og middelalderbyer på Venetosletten. Vejen fører gennem et frodigt lavland, kun 12 meter over havets overflade, med majs, sølvgrå oliven og klatrende vinranker. Sydøst for Verona lokker byen Soave med middelalderborgen Rocca Scaligero, omgivet af marker med de tørre og liflige hvidvine. Soave-vinen kan være meget mild, men nogle vingårde producerer den kraftigere Soave Classico, som kun må bestå af druesorterne pinot bianco, trebbiano di soave og chardonnay.

Palladios Vicenza

Midt på Venetosletten, ved en muntert pludrende lille flod, møder vi det velhavende Vicenza, hvis pragtpaladser har givet byen kælenavnet ”fastlandets Venedig”. Paladserne blev tegnet af arkitekten Andrea Palladio, som ville genoplive den augustinske byggestil og opføre en idealby for renæssancemennesker. Her ser man overgangen fra middelalderens pansrede riddere til renæssancens elegante adelsmænd. På den yndefulde Piazza dei Signori knejser Palladios mægtige basilika Palazzo della Ragione og den smukke søjlegang Loggia del Capitaniato. Hovedgaden Corso Andrea Palladio kantes af store paladser og eksklusive butikker, og på Piazza Matteotti står Europas ældste indendørs teaterbygning, det sofistikerede Teatro Olimpico, som åbnede allerede i 1584 og er et must see i Veneto. Lige uden for byen, mellem pinjetræer og grønne plæner, lokker flere skønne landslotte, især Palladios La Rotonda, som er ren klassicisme, og den senere Villa Valmarana med dejlige fresker af Tiepolo. Se meget mere om Vicenza >

Afstikker til det nordlige Veneto

Fra Vicenza kan man foretage en herlig afstikker til det nordlige Veneto, hvor grappa’en blev opfundet. Vejen fører gennem middelalderbyen Marostica, som i de lige år i september afholder en berømt udendørs skakturnering (Partita a Schacchi), en tradition fra 1454. Byens store plads fungerer som skakbræt, og brikkerne er mennesker i middelalderdragter. Men også til daglig er Marostica seværdig med en intakt bymur, smukke, gamle bygninger og borgen Castello Superiore.

Dejlige Bassano del Grappa

Herfra fortsætter man til dejlige og fredelige Bassano del Grappa (øverste foto) med den overdækkede træbro Ponte Coperto (tegnet af Palladio i 1569, men en rekonstruktion fra 1948). Under Første Verdenskrig lå Bassano del Grappa i frontlinjen, og ved broen ligger Museo degli Alpini (Alpejægermuseet). I Via Matteotti 39 ses Museo Civicos malerisamling med bl.a. Tiepolo og Jacopo Bassano. 31 kilometer længere mod nord på bjerget Monte Grappa knejser nationalmonumentet til minde om krigens kampe, og få kilometer mod nordvest lokker den lille hjerteknuser Asolo, der med sine snævre gyder ligger drysset ud over grønne høje, men som de fleste turister aldrig har hørt om. I godt vejr er udsigten fra Asolo over Veneto skøn – i horisonten ses Monte Grappa og i vest Bassano del Grappa. På tilbagevejen til Vicenza kan man vælge ruten forbi kæmpeborgen Citadella med voldgrave og mure fra 1200-tallet.

Det gyldne Padova

Fra Vicenza fortsætter turen gennem et kuplet landskab med smukke bygninger på frodige bakker og udsigt til de nære foralper. Markerne er dyrkede som en have, al jord synes at være gået gennem fingrene på bonden, og spørger man om vej, er folk høflige som i en storby. Efter knap en times kørsel når man det ældgamle Padova, som virker fuldstændig overvældende ved sin tilsynekomst. Om dagen åbenbarer byen sig med et gyldent skær i den varmedirrende luft over Posletten, og når mørket sænker sig, er det, som om store kvarterer vender tilbage til 1500-tallet. De gamle buegange er som skabt til munter elskov, på Piazza delle Erbe handles stadig med de produkter, som Italiens bedste gartnere kan trylle frem af Venetos muld, og i den historiske Caffé Pedrocchi sidder man som i et græsk tempel og drikker aperitiffer mellem søjlerne. Den største seværdighed er Cappella degli Scrovegni med Giottos vidunderlige cyklus af bibelske fresker. Men Padova er så pragtfuld, at også den fortjener sin egen omtale >

Dragelandet Colli Euganei

Nogle kilometer sydvest for Padova knejser Colli Euganei (De euganeiske Høje), mod himmelen som et rigtigt hekse- og drageland. Egentlig er der blot tale om nogle forvredne, vulkanske bakker, som virker højere, fordi de hæver sig brat over den flade slette. Her ligger kurstedet Abano, hvor man endnu ser ruiner af romerske bade. Når nutidens gæster indhylles i badehåndklæder, ligner de de gigtsvage konsuler, som i oldtiden humpede rundt her. Plejen foregår på indbydende hoteller, hvor patienterne daser i radioaktivt mudder og føler, hvordan reumatismen siver ud af dem. Bakkerne gemmer også på landsbyen Arquà Petrarca, hvor digteren Petrarca boede de sidste fem år af sit liv. Skørtejægeren lord Byron, der ellers ikke var meget for Petrarcas lovprisning af den platoniske kærlighed, besøgte i 1819 hans hus sammen med sin 19-årige, gifte elskerinde Teresa Guiccioli, og begge skrev sig ind i gæstebogen. Boligen rummer stadig nogle af Petrarcas møbler, og hans sarkofag ses på pladsen foran kirken.

Sydvest for Arquà ligger byen Este, som den berømte adelsfamilie ejede. Her ligger villaen I Cappuccini, som Byron lejede og lånte ud til kollegaen Shelley, der her skrev flere af sine værker. I Valsanzibio nord for Arquà ligger endnu et landslot, det enkle Villa Barbarigo, som er en af de få overlevende padovanske rigmandsvillaer. Den største attraktion er barokparken med statuer, fontæner og søer. Se mere og book indgang her >

Smukke Treviso

Fra Padova kan man eventuelt smutte en omvej mod nordvest til den smukke middelalderby Treviso, der er hjemsted for modehuset Benetton og fuld af karakteristiske huse med balkoner hængende ud over en kanal, en ombygget 1100-talsdomkirke med fresker af Tizian og Pordenone samt et bymuseum, Museo Civico, med bl.a. Tizian, Lorenzo Lotto og Bassano. Nær den gamle 1500-tals-bymur ligger kirken San Nicolò med interessante fresker.

Villa Pisani

Men den bedste afstikker går til byen Stra og det store 1700-tals-barokslot Villa Pisani, der byder på henrivende loftsfresker af Tiepolo og en vidunderlig slotspark. I 1807 købte Napoleon Villa Pisani, og man kan stadig se hans private gemakker. Senere, da slottet tilhørte det østrigske Habsburg-monarki, udgjorde det en luksuøs feriebolig for europæiske aristokrater, og i 1934 dannede det rammen om det første officielle møde mellem Adolf Hitler og Benito Mussolini. Villa Pisani er en af Venetos største seværdigheder, og adgangsbilletter kan forudbestilles her >

Venedig, Venetos mytiske hovedstad

Fra Padova er der godt 40 kilometer ad autostradaen til Venedig, og efter Veronas, Vicenzas og Padovas fredelige trekant er vejen nu en tyfon af biler, busser og lastbiler. Når man rammer den salte lagune, hvor Venedig flyder (eller rettere synker), bliver motorvejen til en fire kilometer lang dæmning og ender i noget så usædvanligt som en virkelig hæslig italiensk plads, som man i et højstemt øjeblik har kaldt Piazzale Roma. Dette skrækkelige sted, der myldrer med forvirrede turister, er blåt af udstødningsgas og overfyldt med parkerede busser fra hele Europa. Pladsen domineres af Italiens største garage, en seksetagers bygning, hvor bilisten må stille sin vogn. Men uhyrlighederne glemmes, så snart man stiger ned i en gondol og lydløst stages gennem Canal Grande. Hermed er man nået til Venetos mytiske hovedstad med kanaler, broer og seværdigheder i ufattelige mængder. Markuspladsen, Dogepaladset, Rialtobroen – alt er fuldstændig, som du har læst og hørt om, blot endnu smukkere og næsten ubegribeligt i virkeligheden. Men Venedig er også den mest overturistede by i verden, så læg rejsen uden for højsæsonen. Oplev drømme blive til virkelighed i Venedig >

Hyggelige Chioggia

Hvis man ikke orker Venedigs propfyldte Disneyland, kan man i stedet dreje fra mod det lille hyggelige og farverige Chioggia (ved lagunens sydlige åbning), som er Venetos største fiskerihavn og dufter af hav og fisk. Et ”mini-Venedig” med egen ”Canal Grande” (Canal Vena), der har lidt af det, som gør Venedig så malerisk: kønne huse, smalle gyder og et charmerende folkeliv, der mest udfolder sig i det fri. Chioggias største attraktion er det travle fiskemarked (kom helst tidligt på formiddagen) samt de talrige fiskerestauranter med alt fra blæksprutter til krabbesuppe. En 800 meter lang bro fører ud til den brede sandstrand Lido di Sottomarina, og syd for Chioggia ligger Rosolina Mare, et populært feriested med gode hoteller og flere resorts. Fra Chioggia arrangeres også guidede bådture i lagunen >

Badebyerne Bibione, Lido di Jesolo og Caorle

Helt inde i bunden af Adriaterhavet lokker Venetos små, muntre badedestinationer Bibione, Lido di Jesolo og Caorle med kilometerlange, lavvandede og meget børnevenlige sandstrande. Bibione og Lido di Jesolo er ikke rigtige byer, men kunstigt skabte ferieresorts, der kun består af endeløse strande, moderne betonhoteller og ferielejligheder, flankeret af strandpromenader med restauranter og diskoteker. Lido di Jesolo er de unges larmende favorit, mens Bibione er mere rolig og familievenlig.

Befriede fattige jomfruer

Midt imellem dem ligger den gamle romerske militærlejr Caorle, omgivet af fine og flade strande, der er velegnede selv til småbørn. Men det bedste er den gamle bydel med pittoreske huse, en seværdig middelalderdomkirke og havnen, der stadig er fuld af fiskerbåde og summer af liv. I år 943 blev Caorle angrebet af barbariske pirater fra Dalmatien, som bortførte og voldtog 12 fattige jomfruer. Heldigvis greb den venetianske flåde ind, dræbte piraterne og befriede jomfruerne. 3. søndag i september afholdes regattaen Caorle Vivistoria, hvor de taknemmelige indbyggere klædt i middelalderdragter fejrer piraternes udryddelse.

Forlystelsesparker og vandlande

I sommersæsonen byder Veneto på utallige adspredelser. Ved Gardasøens sydlige ende ligger den store forlystelsespark Gardaland med adskillige attraktioner. I nærheden finder man desuden safariparken Parco Natura Viva, den pragtfulde botaniske have Parco Giardino Sigurtà og vandlandet Parco Cavour. I Lido di Jesolo ligger det gigantiske vandland Caribe Bay med verdens højeste vandrutsjebane, bungee jump-tårn, temaparker og bunker af andre tilbud til børnefamilier. Caorle byder ligeledes på et af Italiens største vandlande, Aquafollie.

Venetos lækkerier

En af Venetos absolutte attraktioner er den varierede gastronomi, der er præget af nærheden til Østrig og Balkan. Hver eneste by i Veneto har faktisk sit eget spisekort. Ved Adriaterhavskysten tilbydes utallige fiske- og skaldyrsretter, mens man i indlandet elsker grigliata mista, grillede kødretter af svin, okse og kylling. Ved Gardasøen serveres ferskvandsfisk som luccio in salsa (kogt gedde) og pesce persico (paneret aborre), og i de skovrige bjergegne i nord spises en del vildt, gerne med østrigske indslag som Knödel. En klassisk ret i Vicenza er bacałà a ła vicentina, en slags klipfisk, mens Padova byder på oca in onto, gås marineret i urter og salt. Valpolicella-området lokker med en lækkerbisken: brasato all'amarone, oksebøf i amarone. Men Venetos kendteste specialitet er polenta, en stiv majspuré med meget lidt smag, som de færreste danskere finder vidunderlig. Regionen byder også på den særlige venetiske pasta bigoli, som ofte serveres med ragù af f.eks. andekød, svampe og ærter. Desuden har Veneto en stor produktion af pølser, ikke mindst soppressa, der er tilsat hvidløg, urter og rødvin. Den største kulinariske nydelse er måske den berømte carpaccio, skiver af råt okse- eller kalvekød serveret på et lag af rucolasalat med parmesanstykker og drysset med citronsaft, ifølge traditionen opfundet af kokken på Harrys Bar i Venedig, Arrigo Cipriani. Andre delikatesser er oste som asiago fra Vicenza og grana padana (en slags billigere udgave af parmesan). Efter middagen runder man af med desserten tiramisú, som er opfundet i Veneto.

Vejret og klimaet i Veneto

Vejret og klimaet i Veneto er generelt dejligt, men med store variationer mellem de forskellige områder. Langs Adriaterhavskysten og ved Gardasøen er vejret som regel venligt med fine temperaturer, og i Venetos indre er der på grund af fastlandsklimaet meget varmt vejr om sommeren. Marts kan være lunefuld, mens april og maj lokker med forår og temperaturer på 17-22 grader. Juni, juli og august kan byde på over 30 grader, mens maj og september også har sommervejr. Efteråret – især september og oktober – er ideelt til ferie i Veneto. Den værste varme er aftaget, vejret er mildt og behageligt, og vinhøsten er i fuld gang. November kan dog give kraftige oversvømmelser i Venedig. På Venetosletten omkring Pofloden forekommer ofte tåge.

Skiferie i Cortina d'Ampezzo – jetsettets legeplads

Men Veneto er ikke kun vinslotte og fortryllede byer. Helt i nord ligger Italiens mest fashionable skisportssted, Cortina d'Ampezzo, omgivet af Dolomitternes bjergtinder. Her samles Italiens ski-elskende elite hver vinter, og her finder man i skisæsonen Europas højeste koncentration af Ferrari- og Lamborghini-sportsvogne. Cortina d'Ampezzo var vært for de olympiske vinterlege i 1956 og har både isstadion, skihopbakke, bobslædebane og et veritabelt skøjtediskotek – foruden tennisbaner og swimmingpools til dem, der mest er med på skiferien for et syns skyld. Se mere under skiferie >

© Ciao-Italien.dk