• Forsiden |
• Regioner |
• Storbyer |
• Badedestinationer |
• Historie |
• Kunst |
• Kultur |
• Sprog |
• Vejr |
• Mad |
• Mode |
• Om

Bologna – lækkerier og smukke buegange

Der hænger altid en duft af god mad over Bologna. I denne livsglade by er det umuligt at spise dårligt, og Bologna kaldes derfor La Grassa, den fede. Den italienske 1900-talsdigter Giosuè Carducci kaldte Bologna for La Rossa, den røde, på grund af byens terrakottafarvede bygninger. Men det hentyder også til, at Bologna i årtier har været højborg for Italiens socialister, som intet har imod højborgerlige goder og ofte ses på byens bedste restauranter. I middelalderen var Bologna kendt som La Dotta, den lærde, for her grundlagdes i 1088 verdens første universitet. Men Bologna er først og fremmest buegangenes by, for her kan man uanset vejret slentre kilometer efter kilometer og se på butikker under fredelige arkader med i alt 30.000 brunrøde buer, der får byen til at adskille sig fra alle andre. Overalt er der lange gader med kolonnader, som skæres af andre kolonnader, hvor studerende sidder over en billig iskaffe, advokater med et glas koldt øl, og familiefædre får sig en aperitif inden aftensmaden. Buegangene er også som skabt til flirt, og i Bologna kaldes de for Sukkenes Bro, for alle, der er dømt til ægteskabet, må passere dem.

I denne energiske stad forenes norditaliensk foretagsomhed med elegance, og man fornemmer, at her bestemmer lærdom og velstand den solide dannelse. Allerede i rejsebeskrivelser fra 1600-tallet omtales Bolognas fine lutter, pølser og små dame-mopper, der som hvalpe fik gjort snuderne fladere og var så besynderlige, at turister købte dem med hjem. Bolognas kvinder er smukke, med dejlige øjne, men har ligesom deres hunde alle sammen flade næser. Pølserne er stadig berømte, og byen er stolt af sit ry som gastronomisk højborg. Selv er bologneserne gæstfri og joviale og elsker at spise og drikke godt. Man forventer at finde en by af tyksakker og bliver næsten overrasket over, at folk er af moderat omfang.

Bolognas midtpunkt, Piazza Maggiore

Alle Bolognas vigtigste seværdigheder ligger i gåafstand fra byens centrum, den store, harmoniske Piazza Maggiore, der egentlig er tre piazza’er med en gade rundt om og fuld af pragtbygninger. I midten knejser et sært kompleks, hvis ene halvdel er et renæssancepalads bestående af lutter buer og arkader; det er Palazzo del Podestà, som blev fuldført henad år 1500 og engang var sæde for byens borgmester. Øverst ses klokketårnet Torre dell'Arengo fra 1212. Den anden halvdel er en middelalderborg med krenelerede tinder, udvendige skrå trapper og en lille grøn gård i midten; det er det gamle rådhus fra 1246, Palazzo Re Enzo, hvor romantikken én eneste gang strejfede Bologna med sin rosenfjer.

Elskerinde forgyldte fængslet

I denne borg sad den tyske kejser Frederik 2. Barbarossas uægte søn Enzio i livsvarigt fængsel. Som kejsersøn var han pavens modstander, men det var Bologna ikke, og under slaget ved Fossalta i 1249 blev han fanget og smidt i fængsel, hvor han måtte blive til sin død i 1272. Hans venners forsøg på at smugle ham ud af borgen i en vintønde gik galt, fordi hans gyldne, nordiske hår hang ud af spunsen og forrådte ham. Derefter sad han i 23 år, men den underskønne bologneserinde Lucia di Viadagola forgyldte det strenge fængsel, og sammen fik de sønnen Bentivoglio ("Jeg elsker dig"), som blev stamfader til Bolognas adelsslægt. Den sympatiske Enzio, der havde fået troubadourens nådegave, fordrev derudover fangenskabet med at skrive sonetter, af hvilke adskillige lever hos de kræsne i dag.

Fontana del Nettunos sprøjtende bryster

Lige ved siden af Piazza Maggiore ligger Piazza del Nettuno, der har navn efter Giambolognas pragtfulde bronzespringvand fra 1566, Fontana del Nettuno, som vrimler med figurer. Øverst ses havguden Neptun, der med sin trefork troner over en flok keruber og fire havfruer, som står på søuhyrer og symboliserer de fire dengang kendte verdensdele. Fra alle sider sprøjter vandet, selv fra brystvorterne på de fire skønne sirener. Man undrer sig over, hvad Neptun bestiller i en by så langt fra havet, men dette fornøjelige kunstværk fra senrenæssancen er så fuldt af kraft, vitalitet og et humør, der er på vej ind i barokken, at det aftvinger respekt.

Den nøgne San Petronio

Over for Palazzo del Podestà står domkirken, opkaldt efter Bolognas skytshelgen, San Petronio, med sin røde, ufærdige facade med tre prægtige portaler. Da bystyret i år 1390 afgav bestilling hos arkitekten Antonio di Vincenzo, skulle San Petronio have været verdens største og smukkeste kirke. Med 117 meter i længden, 48 i bredden og 41 i højden blev den kun den sjettestørste og langtfra den smukkeste. I 300 år søgte man at forskønne facaden, men det blev ved grundetagen; resten står i de nøgne mursten. Men man ser den klare struktur af en umådelig, femskibet basilika, og de lange sider er let og elegant gotik med høje, sprossedelte vinduer og terrakotta. I aftenlys synes San Petronio intet at have tabt ved at stå nøgen, og om natten fremstår dens majestæt: Det sårede i skyggerne, så man glemmer, at facade og flanker ikke stilmæssigt hører sammen.

Book en guidet byvandring inklusive besøg i domkirken >

Når man træder indenfor, tager det spartanske kirkerum pusten fra én – at noget så enormt kan opføres i mursten, der i modsætning til marmor virker let. Mens de hvidkalkede vægge giver rum og lys, giver terrakottaen varme. Her ser man den afdæmpede Bologna-gotik: Alt uvedkommende er udeladt, og alt er alvor og ro. De 16 mægtige søjlebundter med diskrete kapitæler i grå sten er disponerede, så udsynet til de tre skibe ikke spoleres, og ovenfor ses svimlende hvælvinger med terrakottaribber. Søjlernes buer er så vidunderlige, at de hverken behøver marmor eller fresker til at understrege skønheden. I gulvets fliser er nedfældet verdens længste meridian (66 meter), som Solen via et hul i loftet løber igennem på to gange seks måneder.

Napoleons grimme søster

Lad selve rummets strenghed virke på dig og gå så en rundtur og glæd dig over detaljer, som er så høflige ikke at forstyrre helheden. San Petronio blev ikke bygget for at imponere folket; folket har selv bygget den for at ære Gud og imponere nabobyerne. De 11 sidekapeller er fyldt med Bolognaskolens billeder, som dog ikke hører til verdens allerstørste kunstværker. I højre side står et orgel fra 1400-tallet, som Mozart spillede på, da han studerede ved Bolognas musikakademi, og i et af sideskibene hviler Napoleon den Stores ældste søster, den grimme, men åndfulde Elisa Baciocchi, der af sin broder fik den tomme titel storhertuginde af Toscana.

Palazzo d'Accursio og Bolognas vigtigste kunstmuseum

Endnu en seværdig bygning flankerer den vældige plads: Bolognas middelalderrådhus, Palazzo d'Accursio fra 1336, et bygningskompleks i forskellige stilarter; streng gotik med små, spidsbuede vinduer, skydeskår og et forsvarstårn fra 1400-tallet, der har fået spir på i mere fredelige tider, mens renæssancen har givet paladset en dekorativ port under en kolossalstatue af Bologna-paven Gregor 13. (ham, som indførte den gregorianske kalender til afløsning af Cæsars julianske). Bagved findes en henrivende indre gård, og det er morsomt, at den mægtige kolos så tydeligt tilstår at være bygget i to perioder med næsten to hundrede år imellem; den ene halvdel er lige så let og elegant, som den anden er tung og tæt. I dag rummer paladset også Bolognas vigtigste kunstmuseum, Collezioni Comunali d'Arte, som man skal se. Entrébilletter inklusive adgang til tårnet kan bookes her >

Bolognas stolthed: verdens ældste universitet

Bag domkirken, på den aflange Piazza Galvani, står den gamle hovedbygning til Bolognas stolthed, Università di Bologna, som stiftedes allerede i 1088 og er alle universiteters moder. Her fastsattes det, at hvis en læreanstalt skal kunne kalde sig et universitet, skal den omfatte de fire grundlæggende fakulteter: teologi, jura, medicin og filosofi (humaniora). Allerede i 1200-tallet havde Bolognas universitet 10.000 studerende, og 100 år senere blev den første kvindelige studerende optaget (hun måtte dog sidde bag et forhæng under forelæsningerne). Først dominerede den mest praktiske af alle videnskaber, juraen, med adskillige berømte studerende som Petrarca og Thomas Becket. I 1300-tallet ansattes en enkelt kvindelig professor, den højt begavede Novella Calderini, der var så smuk, at hun måtte bestige katederet indhyllet i et tæt slør for at holde de studerendes tanker ved juraen. Men i denne by, hvor man kender dyrets kød så godt fra de bugnende borde, var man også de første til at undervise i den menneskelige anatomi, og ved siden af blomstrede hårde discipliner som matematik og fysik.

80.000 studerende

I dag er universitetet udvidet til et helt kompleks med utallige institutter og biblioteker og over 80.000 studerende, som på godt og ondt sætter deres præg på byen, især under de mange og langvarige studenterfester. Det har desværre medført, at gaderne i universitetskvarteret er skæmmet af politisk graffiti og henkastede øldåser efter de unges natlige udskejelser. Men den gamle hovedbygning, Archiginnasio, er et tiltalende renæssancepalads med ædle arkader og en vidunderlig søjlegård. I dag rummer paladset Biblioteca Comunale, men man kan stadig se de studerendes våbenskjolde på vægge, korridorer og buegange. Det kan anbefales at besøge Archiginnasio med uden om køen-billetter >

Bolognas bedste shoppinggader

Det er vort held, at det meste af, hvad vi ellers skal se, ligger i kort afstand. Fra Piazza Nettuno løber Bolognas hovedgader Via Ugo Bassi og Via Rizzoli mod øst og vest og er sammen med Via dell'Indipendenza og Via d'Azeglio Bolognas bedste shoppingstrøg med dyre butikker under de elegante buegange. Her finder man alle de berømte italienske modedesignere og deres nyeste kollektioner foruden naturligvis et hav af restauranter.

Tårne bliver skæve af kærlighed

Ad Via Rizzoli når man den uregelmæssige, men yndefulde Piazza di Porta Ravegnana og Bolognas vartegn, Le Due Torri, de to mærkelige og urimelige tårne med de smukke navne Asinelli og Garisenda. Engang skød den slags tårne op overalt i Bologna som i et aspargesbed, dels til forsvar, dels pral: ligesom i andre italienske byer kappedes adelsmændene om at bygge det højeste, og ingen ville finde sig i, at naboens blev højere. I Dantes dage var der hele 209 tårne i Bologna, og endnu ses spor af 66 af dem, men kun Asinelli- og Garisenda-tårnene rager op.

Historien om dem er meget poetisk: To unge elskende fra rivaliserende familier måtte ikke få hinanden og blev derfor anbragt i hver sit tårn, men deres kærlighed var så stærk, at den fik tårnene til at hælde mod hinanden. Det højeste, det slanke og dristige Torre degli Asinelli, der blev opført i år 1119, er 97,2 meter højt og hælder 1,23 meter, fordi grunden gav sig allerede under byggeriet. Jordskælv har rystet balkoner og spir i dybet, men selve tårnet holdt. Ad den indvendige vindeltrappe er der 498 trin op, og i klart vejr får man en skøn udsigt over Bologna. Nabotårnet, Torre Garisenda fra 1110, er kun 48 meter højt, men hælder hele 3,22 meter. Engang målte det 60 meter, men toppen blev fjernet, så det ikke skulle knække. Køen kan være lang, men oplevelsen er det hele værd. Og så har vi vist set mursten nok for én dag.

Slip for at vade rundt – nup den topløse hop-on hop off-bus >

Maleriske Piazza Santo Stefano og de fire kirker

Der er 198 kirker i Bologna, men man behøver blot at se de vigtigste: Fra de skæve tårne spadserer vi ad den interessante Strada Maggiore, kantet af paladser, spidsbuevinduer og krenelerede mure, drejer til højre ved Via Gerusalemme, og står snart efter på en af Bolognas smukkeste pladser, den lille trekantede Piazza Santo Stefano. På denne stille og maleriske enklave, midt i den moderne bys larm og omgivet af susende cypresser, ses et sært kompleks af kirker af ældgammel skønhed, taktfuldt restaurerede, men oversete af turisterne. Engang var der syv, nu kun fire, hvis mystiske labyrinter fører til kapeller, hemmelighedsfulde krypter og bedårende klostergårde.

Den ældste kirke, Santi Vitale e Agricola, blev bygget af Sankt Petronius i 400-tallet og er gennemsyret af ånden fra fjerne tider. De øvrige opstod efterhånden, alle i romansk stil, med en duft fra Orienten og et fælles præg, som skaber en helhed. Hvis man ikke ved, at komplekset er et middelalderligt forsøg på at kopiere Den hellige Gravs kirke i Jerusalem. virker det hele dog noget forvirrende. Foruden kirkerne er Piazza Santo Stefano omgivet af buegange, smukke paladser og 1500-talshuse og danner 2. weekend i hver måned ramme om Bolognas største antikvitetsmarked.

Det er svært at rive sig løs fra denne intime idyl, men hvis man fortsætter ad Via Santo Stefano når man til det elegante, gotiske hjørnepalads, Palazzo della Mercanzia, med den herlige Loggia dei Mercanti, købmændenes loggia.

Gourmeten Gioacchino Rossini

En anden fængslende spadseretur går fra Piazza Maggiore langs Via Zambonis dejlige paladser og til Piazza Rossini, hvor komponisten Gioacchino Rossini voksede op. Hans mor var sangerinde på Bolognas opera, men sørgede også for lækkerier til sønnen. Måske var det årsagen til, at Rossini, som lagde navn til adskillige operaer og én tournedos, holdt lige så meget af god mad som af musik. I hvert fald blev han i Bologna på grund af byens køkken, og man udpeger stolt det hus, i hvilket maestroen har fordøjet mangt et lækkert måltid. Piazza Rossini huser også den særprægede basilika San Maggiore, hvor Bolognas herskerslægt, Bentivoglio’erne, ligger begravet. Gennem den smukke buegang langs kirken når man til Piazza Giuseppe Verdi med Teatro Comunale.

Andre seværdigheder

Hvis man har mere tid i Bologna, bør man se kirken San Domenico fra 1221 (på Piazza San Domenico), som ganske vist falder mat ud efter San Petronio. Men i et sidekapel hviler knoglerne af Dominikanerordenens grundlægger, Dominicus, i en prægtig marmorsarkofag skabt af Pisano og Nicolo da Bari i 1270 og 300 år senere udstyret med en enkelt engel af den kun 19-årige Michelangelo. I kapellet til højre ses Filippino Lippis yndefulde Den hellige Caterinas forlovelse, og kapellet til venstre rummer støvet af den uheldige tyske kejsersøn Enzio. Kort herfra, i Via d’Azeglio 31, står Bolognas smukkeste renæssancepalæ, Palazzo Bevilacqua Ariosti, med en pragtfuld facade af kvadersten og en aldeles henrivende gård.

Bolognas bedste museer

Udover museet i Palazzo d'Accursio (se ovenfor) byder Bologna i Via delle Belle Arti 56 på Pinacoteca Nazionale med en fin samling af især bolognesiske mestre som Guido Reni og Caracci, men også enkelte værker af Tizian, Tintoretto og Rafael. Det arkæologiske museum, Museo Civico Archeologico, ligger i Via dell'Archiginnasio, som går mod syd fra Piazza Maggiore, og byder på en fin samling af etruskiske, græske og romerske oldtidsfund. Beundrere af moderne kunst kan i Via Don Minzoni besøge Museo d'Arte Moderna di Bologna med en samling avantgarde-værker.

Den dejlige udflugt til Madonna di San Luca

Hvis man er på kør selv-ferie eller lejer en bil, er der flere dejlige udflugtsmål uden for Bologna. Hele landskabet omkring byen domineres af den 300 meter høje bakke, der kaldes Monte della Guardia efter de vagtposter, som tidligere heroppefra holdt øje med Modena. På toppen knejser den store valfartskirke Santuario della Madonna di San Luca, som står i forbindelse med byen ved en arkitektonisk tour de force, hvor Bolognas kærlighed til buegange når et imponerende højdepunkt:

En tre en halv kilometer lang kolonnade tækket med smukke, røde teglsten, der skrider tappert opad og blev bygget, så pilgrimme kan komme til valfartskirken i al slags vejr, og den årlige procession med San Lucas Madonna ved Kristi himmelfartstid kan vandre tørskoet ned til domkirken. Kolonnaden blev opført over 60 år af private borgere, med rørende mindetavler for dem, der bidrog med et par meter. Udsigten fra bjergtoppen er forbløffende: I vest ser man Via Emilia løbe lige som et spyd til Modena og Parma og i syd Appenninernes forland, der strækker sig ind i Toscana. I nord anes gennem slørede skyer Lombardiets byer, og i øst svinder landet bort i en varmedis, der skjuler Ravenna og Adriaterhavet. Hvis man ikke er i bil, behøver man ikke at vade hele vejen, men kan booke billetter til det hyggelige ”Tivoli-tog”, som afgår fra Piazza del Nettuno.

Ferrari- og Lamborghini-museerne

De berømte italienske Ferrari-sportsvogne bliver produceret i den lille by Maranello, en times kørsel fra Bologna, og både i Maranello og Modena kan man besøge Ferrari-museer, eventuelt med indlagt F1-simulator eller en rigtig testkørsel. I Casette di Funo, omkring 15 kilometer nord for Bologna, findes museet for Italiens andet fuldblodsmærke, Lamborghini. Billetter til de to museer kan købes her >

Bøsser og lesbiske

Bologna er en af de italienske byer, der er mest tolerant over for homoseksuelle. Bøsser og lesbiske fester i Bolognas kendte bøssediskotek Il Cassero i Via Don Minzoni 18 eller i natklubben Kinki i Via Zamboni 1a. I slutningen af juni afholdes Bologna Gay Pride – se mere på www.cassero.it.

Bologna Estate

Fra maj til midt i september afholdes den lange, udendørs musikfestival Bologna Estate med koncerter og teaterforestillinger mellem alle seværdighederne. Sommeren byder også på jazzfestivalen Salotto del Jazz, der afholdes i juli og august i Via Mascarella.

Vejret og klimaet i Bologna

Bolognas klima er mildt og behageligt, og det meste af året ideelt til en ferie eller forlænget weekend. Det kan sagtens regne om foråret, men allerede i marts når temperaturen over 15 grader og rammer i april de 20. Påsken er derfor meget populær til en miniferie. Fra maj kan vejret blive meget varmt med mange daglige solskinstimer, og om sommeren ligger temperaturen som regel over 30 grader. September er med 25 grader og høj sol også en sommermåned, mens oktober og november kan byde på kraftige regnskyl. Om vinteren kan Bolognas vejr være uforudsigeligt: Nogle år er det mildt og lunt med solskin og 12-13 grader, men andre år rammes byen af kolde vinde fra Posletten – og hvert tiende år byder på sne.

Bolognas berømte gastronomi

Et gammelt ord siger, at en italiensk by skal man enten lære at kende på dens kirker eller i et trattoria. Men hvis man spørger en bologneser, hvor i Bologna man spiser bedst, svarer han hjemme. Ingen andre steder tilbringer husmødrene så lang tid i køkkenet. Enhver kan koge Bolognas berømte båndspaghetti, tagliatelle, men ingen andre kan fremtrylle en så duftende, krydret sovs og en så delikat kødfars som den, der fyldes i ravioli og byens specialitet, tortellini, de små pastakruseduller med fyld og hul i midten, som er så lækre, at de kaldes venusnavler. Sovsen bruges også til lasagne og til tagliatelle al ragù, som man i Danmark kalder spaghetti bolognese, og som naturligvis er opfundet i Bologna. En anden specialitet er den store mortadella-pølse, der stammer helt tilbage fra romertiden og siges at bestå af de samme ingredienser som den italienske regering: en tredjedel hund, en tredjedel svin og en tredjedel æsel.

I Bologna skal man besøge restaurant Pappagallo på Piazza della Mercanzia 3 (ved Loggia dei Mercanti), hvor alle fra Sophia Loren til Alfred Hitchkock har spist, og som er byens og måske hele Italiens bedste restaurant. Den, der ikke har dineret på Papagallo, ved ikke, at gastronomi er en af de skønne kunster. Prøv også den elegante Ristorante Diana, der lige siden 1909 har frembragt himmelsk gastronomi i Via Indipendenza 24. Bordbestilling på 051 23 13 02. Seafood kan man f.eks. få hos Marco Fadiga Bistrot i Via Rialto 23, med alt fra østersbar til en kæmpe anretning med alt godt fra havet i selskab med udsøgte vine. Skal det være billigt, så prøv Trattoria Fantoni i Via del Pratello 11a med klassiske italienske retter, en afslappet stemning og overkommelige priser. Man kan også tage på en Food & Drink Tour med smagsprøver, vinsmagning osv. >

© Ciao-Italien.dk